"Derfor må man ikke dømme unges brug af rusmidler"
For nogle unge bliver rusmidler en måde at finde ro, dæmpe angst eller flygte fra svære tanker og sociale uholdbare situationer. Det kan give en umiddelbar lindring, men samtidig skabe nye problemer. Derfor er det vigtigt at se på, hvad der ligger bag den unges forbrug af rusmidler, mener overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Jimmi Badawey.
Foto: Claus Bech
Mange unge forsøger at håndtere deres problemer med rusmidler, fordi det virker øjeblikkeligt. Overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Jimmi Badawey sammenligner det med at sparke døren ind til sin lejlighed, når man har glemt sine nøgler og ikke gider betale for en låsesmed.
”Det er måske ikke skidesmart, for det er jo dyrere at få en tømrer til at reparere dørkarmen. Men problemet bliver løst nu og her,” siger Jimmi og fortsætter:
”Det er jo det, de gør: De sparker døren ind, når de har glemt deres nøgler. De bruger rusmidler til at løse et problem, som de ofte har mange af.”
Derfor mener Jimmi, at man ikke nødvendigvis kommer langt med en dømmende tilgang.
”I stedet for at være moraliserende kan man forsøge at tænke, at de har løst et problem: ’Godt gået’. Findes der måske også andre løsninger?”
Mellem systemets stole
Jimmi Badawey interesserer sig særligt for unge med dobbeltdiagnose, altså unge, der både kæmper med et rusmiddelforbrug og en eller flere psykiatriske diagnoser. Han mener, at flere bør tilbydes psykiatrisk behandling, selvom de har et aktivt forbrug af rusmidler.
For ifølge Jimmi falder alt for mange unge mellem to stole. Nogle steder i psykiatrien bliver behandlingen sat på pause eller helt afvist, hvis den unge samtidig har et overforbrug af rusmidler. I stedet bliver de sendt tilbage til kommunen, hvor de kan få hjælp til deres rusmiddelforbrug, men ikke nødvendigvis til de bagvedliggende psykiatriske problemer.
Derfor holder Jimmi oplæg for fagfæller i børne- og ungdomspsykiatrien. Han forsøger at udbrede viden om dobbeltdiagnose og sætte fokus på de unge, der befinder sig midt mellem psykiatrien og rusmiddelbehandlingen, fordi der findes et omfattende behov for mere viden om netop dette.
Unge med rusmiddelforbrug og en underliggende psykiatrisk diagnose er meget udbredt, og arbejder man i børne- og ungdomspsykiatrien, vil man helt sikkert møde dem.
”Unge med rusmiddelforbrug og en underliggende psykiatrisk diagnose er meget udbredt, og arbejder man i børne- og ungdomspsykiatrien, vil man helt sikkert møde dem,” fortæller han.
Det, Jimmi forsøger at sætte fokus på, underbygges af flere undersøgelser. Blandt andet en undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning fra 2022, som viser, at unge i mistrivsel bruger flere illegale rusmidler end andre unge.
Det samme gælder unge med PTSD eller unge, der har været udsat for andre traumer. Her er forbruget, særligt af cannabis, markant højere end blandt unge, som ikke har oplevet voldsomme hændelser, som påvirker dem.
Til daglig har Jimmi Badawey sin faste plads på det psykiatriske døgnafsnit i Glostrup, som døgnet rundt kan modtage børn og unge, når livet ramler.
”En stor del af de unge, vi møder, er påvirkede af rusmidler, når de henvender sig. Ofte er rusmidlerne ikke hovedproblemet, men det spiller en rolle og har måske skubbet til en akut forværring af deres situation. Det kan fx være en akut følelsesmæssig krise, psykotiske symptomer eller en anden form for forstyrrelse eller kaotisk situation.”
- Det antages, at mindst 6.400 unge har en dobbeltdiagnose.
- Det estimeres, at der årligt er er omkring 1.200 nye tilfælde med dobbeltdiagnose i alderen 15-25 år
- Cirka 14 procent af de unge med en psykiatrisk diagnose har haft et forbrug af cannabis eller andre illegale rusmidler den seneste måned. Det svarer til cirka 12.600 unge.
Kilde: Region Hovedstaden og Vive 2024
Nysgerrighed giver indsigt
Jimmi Badawey fremstår som en rolig mand. Han hidser sig ikke op eller lader sig frustrere, når unge mennesker kommer ind og er fuldstændig ude af den. Han bruger ikke deres rusmiddelvaner mod dem, men forsøger i stedet at forstå, hvad der er på spil.
”Jeg er supernysgerrig på, hvordan de bruger rusmidler, hvorfor de bruger dem, hvad det gør godt for dem, og hvad det gør skidt for dem. Hvordan får de fat i dem, og hvilke risikofaktorer er der og så videre.”
For Jimmi kan svarene fortælle meget om, hvilke psykiatriske lidelser der også kan ligge nedenunder forbruget.
Hash er effektivt til at dulme ADHD-symptomer. Det må vi bare erkende, til trods for det ikke er en hensigtsmæssig strategi.
Han giver et tænkt eksempel på en type ung, han ofte møder. Det kan være dem, som har svært ved at finde ro og koncentrere sig. Når de ryger hash, oplever de måske, at disse udfordringer umiddelbart bliver løst. Den unge opdager måske for første gang, hvordan det føles at kunne slappe af. Derfor kan hash hurtigt blive en form for selvmedicinering. Mens vennerne stopper med at ryge, fortsætter den unge, fordi det opleves svært at finde ro og koncentrere sig uden.
”Hash er effektivt til at dulme ADHD-symptomer. Det må vi bare erkende, til trods for det ikke er en hensigtsmæssig strategi,” siger Jimmi Badawey.
Jimmi Badawey håber, at både psykiatrien og rusmiddelbehandlingen bliver bedre til at se hele mennesket. For bag et overforbrug kan der gemme sig en ung, der ikke forsøger at skabe problemer, men som desperat forsøger at løse dem.
Lærke Bang Fagerberg er freelancejournalist med tolv års erfaring som sygeplejerske i flere afkroge af psykiatrien.