Elefanten i rummet
Glæd dig til en rørende og underholdende velgørenhedsmiddag i Moltkes Palæ den 25. februar 2026, hvor vi fejrer Psykiatrifondens 30-års jubilæum!
Den 25. februar 2026 inviterer Psykiatrifonden til en velgørenhedsmiddag med kunstauktion, hvor vi fejrer 30 års arbejde for at nedbryde tabuer og støtte til mennesker berørt af psykisk sygdom. Meget er sket siden 1996, men psykisk sygdom er stadig "elefanten i rummet" - den er svær at tale om, selvom den fylder meget og har store konsekvenser for manges liv.
Evenues, som forpagter Moltkes Palæ, har meget generøst stillet lokale, personale og forplejning til rådighed for eventet. De smukke sale i Moltkes Palæ bliver fyldt med 30 originale elefantskulpturer, skabt af danske kunstnere til denne særlige anledning.
Hver elefant bærer på sin egen spændende fortælling, og du har mulighed for at få fingrene i et unikt kunstværk. Alle elefanterne vil blive udstillet og solgt på en velgørenhedsauktion ledet af Peter Beck fra Bruun Rasmussen i løbet af middagen. Onlineauktionen endte midnat den 24. februar.
Vi glæder os til at byde alle gæster velkommen til en aften, der både ser tilbage på tre årtiers indsats og peger frem mod nye muligheder. Hele overskuddet fra aftenen og auktionen hjælper mennesker berørt af psykisk sygdom – din støtte sikrer, at psykisk sygdom aldrig ødelægger liv.
17:00
- Velkomst med drinks, snacks og udstilling af de 30 originale elefantskulpturer i Den Gyldne Sal.
17:55
- Udstillingen lukker.
18:15
- Værter byder velkommen i Den Store Festsal.
- Deltagelse af protektor H.M. Dronning Mary.
- Taler ved forfatter, Anna Juul, Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold med flere.
- En gastronomisk tre-retters middag fra Moltkes Palæs moderne køkken.
- Musikalske optrædener med Andreas Odbjerg og Aura Dione.
- Elefanterne går under hammeren i en velgørenhedsauktion ledet af auktionarius Peter Beck fra Bruun Rasmussen.
23:00
- Tak for i aften.
Udstilling og auktion af elefanter
30 danske kunstnere har skabt hver deres originale elefantskulptur for at sætte fokus på psykisk sygdom. Hver skulptur er et unikt kunstværk med sin egen fortælling – og hvert køb gør en konkret forskel. Når du byder på én eller flere af elefanterne, støtter du, at mennesker med psykisk sygdom får bedre vilkår, kortere ventetider og den hjælp, de har brug for. I tide.
Online-auktionen lukker ved midnat den 24. februar. Hvis du bliver budt over i den sidste time i auktionen vil det stadig være muligt at give et modbud om morgenen, vi kontakter dig. Det højeste bud fra onlineauktionen går videre til live-auktionen ved Bruun Rasmussen den 25. februar, hvor en repræsentant byder på dine vegne. Vinder du, bliver du kontaktet samme aften.
Du kan også deltage direkte i live-auktionen via telefon ved at kontakte auktion@psykiatrifonden.dk eller ringe til Stine Bang på 30 31 48 69 for at aftale et opkald. Bemærk, at du skal være tilgængelig mellem kl. 21.00 og 22.00 den 25. februar.
- Alan Chac: "Indre lag"
- Aske Alexander Hvidtfelt: "Uden titel"
- Benjamin Abana: "It's complicated"
- Bjørn Nørgaard: "(Order + Chaos) / Natura = Loxodanta Cyclotis"
- Christina Julsgaard: "Still standing"
- Emil Kock: "Edvard"
- Francis Bowie: "Et eventyr"
- Hanne Schmidt: "Rummet i elefanten"
- Heidi Zilmer: "Når stilheden vejer tungest"
- Henriette Hellstern: "Ella & Fønix"
- Jakob Juul: "Vespera Amabel"
- Laust Højgaard: "Baby of Mine"
- Lenette Ea Lyngfeldt Vacher: "Giv tabuet en krammer"
- Line Holtegaard: "Den lille stille"
- Line Højmann: "Solis - der findes en vej"
- Lisbeth Thygesen: "Luca"
- Mads Edinger: Auktion: "Under samme måne"
- Mads Rafte Hein: "Blomster fyr"
- Maja Johanne Lauesen: "Frosset som vand"
- Maria Wæhrens: "Indra"
- Martin Bracher: "Elefanten i rummet"
- Mia Willaume: "Her er jeg"
- Mikael B.: "Inner World"
- Mormor (Kristian): "Midnat"
- Morten Ramsland: "Liv under paraplyen"
- Per Hillo: "Kærlig åbenhed"
- Phuc Van Dang: "Vi bærer alle masker"
- Qnud Caos: "Elefantasi"
- Salina Larsen: "Tyvetusinde følelser i et kosmisk kaos"
- Some Other Waves : "Underværker"
Se vinderbud
Du kan også læse mere på Bruun Rasmussens hjemmeside
En aften i smukke og historiske rammer
Moltkes Palæ er en historisk perle placeret midt i København. Lokalerne er dekoreret med kunstneriske detaljer og en æstetik, der danner en helt særlige ramme for velgørenhedsmiddagen.
De unikke elefantskulpturer vil fylde den Gyldne Sal, hvor vægmalerier og lysinstallationer af Bjørn Nørgaard udgør bagtæppet. Selve middagen, aftenens indslag og auktion finder sted i den store festsal, hvor vores vært byder velkommen.
Hvad går overskuddet til?
Din støtte er med til at sikre, at psykisk sygdom aldrig ødelægger liv. Det gør den i dag for alt for mange børn, unge, voksne og ældre, som risikerer at miste sin barndom, sin uddannelse eller sit arbejdsliv. Og måske risikerer at miste sit liv.
Derfor kæmper Psykiatrifonden for, at alle mennesker med psykisk sygdom får adgang til den støtte og behandling, der virker, og som de har krav på og behov for. I tide. Vi lytter og er den samlede stemme, der lægger pres på politikerne. Så ingen står alene med psykisk sygdom, og så alle har mulighed for at leve et godt liv, hele livet.
Psykiatrifondens frivillige rådgivere klar ved telefon og chat hver dag. Klar til at hjælpe med de mange, særligt unge, der skriver til os med svære problemer om aftenen og natten. Vi hjælper hvert år tusindvis i vores rådgivning, og for at hjælpe endnu flere og på flere tidspunkter vi vi brug for din hjælp.
Eventet er udsolgt.
Spørgsmål og svar
- Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvis du har nogle spørgsmål til eventet, er du velkommen til at kontakte Sofie Engelhardt Rosenberg på se@psykiatrifonden.dk eller
stb@psykiatrifonden.dk eller 30 31 48 69
- Er der gaderobe?
Ja, du har mulighed for at aflevere taske og jakker i en bemandet gaderobe på Moltkes Palæ.
- Er der nogen dresscode?
Det er en festmiddag, så kom gerne i elegant festtøj. Det kan fx være et mørkt jakkesæt, festkjole eller andet festtøj. Vi forventer ikke, at man har lang gallakjole eller kjole & hvidt på.
- Hvad er parkeringsmulighederne?
Du kan parkere ved Jeudan-Park på Dronningens Tværgade 4, og i Jeudan-Park Parkeringshus på Sankt Annæ Plads. Hvis du har el-bil kan den oplades via Clevers ladestandere.
- Offentlig transport til Moltkes Palæ?
Den nærmeste metrostation er Marmorkirken (300 meter), som er cirka fire minutters gang til Moltkes Palæ. Dernæst Kongens Nytorv (600 meter) med cirka otte minutters gang.
- Hvordan kan jeg byde på en elefant?
Du kan byde på elefanterne online fra den 6. februar, når alle elefanter kommer på auktion hos Bruun Rasmussen. Den online auktion lukker den 24. februar. Har du afgivet et maksbud online, tages det automatisk med videre, når liveauktionen starter den 25. februar i Den Store Festsal. Både online- og livebud er bindende.
- Er der bordplan og registrering?
Der er ikke formel registrering, men vi byder alle vores gæster velkommen ved indgangen til Gyldne Sal. Her vil du også få et auktionskatalog. Der vil hænge bordplaner udenfor salonerne, man kan orientere sig i.
- Kan jeg byde på en elefant, hvis jeg ikke har en plads til middagen d. 25?
Ja, du kan lægge forhåndsbud på online auktionen helt frem til den 24. februar. Hvis du ønsker at deltage i liveauktionen via telefon, bedes du kontakte Stine Bang på stb@psykiatrifonden.dk for at aftale nærmere.
- Hvordan håndteres moms ved køb af en elefant?
Elefanterne sælges med fuld moms. Det betyder, at der bliver lagt 25 % af hammerslagsprisen i moms.
Det er ikke muligt at anvende 5 % kunstnermoms.
- Beregnes der salær?
Nej, der beregnes ikke salær.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner støtter “Elefanten i rummet” med eksponering på auktionshusets hjemmeside og fysisk afvikling af auktionen.
- Kan jeg få fradrag, hvis jeg køber en elefant?
Nej – da du køber en vare med en konkret, estimeret værdi, betragtes det ikke som en donation, og der gives derfor ikke fradrag. Ifølge Ligningslovens § 8A kan fradrag kun gives for gaver, hvor man ikke modtager noget til gengæld.