Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Autisme

Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Personer med autisme har en anderledes måde at opleve verden på og kan have en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser.

Autisme, ikon
Jeg har altid følt mig underlig og lidt off på en eller anden måde. Jeg var nok bare på overarbejde for at passe ind, og der var alle de stimuli.
Emma Svensson, der først fik diagnosen autisme, da hun var 33 år

Indhold

Om autisme  

Hvad er autisme?

Autisme er en livslang gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at forstyrrelserne præger personens udfoldelse i alle situationer1. Ofte bruges betegnelsen autismespektrumforstyrrelse, fordi der er tale om et sammenhængende spektrum af bestemte neurologiske karakteristika.

Autisme skyldes formentlig forandringer i hjernens udvikling. Autismespektrummet spænder over et bredt felt. Det kognitive funktionsniveau kan være højt over det normale, men det kan også være meget lavt. Derfor er der store forskelle i sværhedsgraden af de forskellige diagnoser inden for udviklingsforstyrrelserne og fra individ til individ.

Autisme er medfødt og viser sig ofte tidligt i barndommen. Forstyrrelserne betyder, at barnet kan have store problemer med sit sprog og med at kommunikere med sine forældre og andre voksne. Og at barnet ikke kan tyde andre børns opførsel, når det skal lege sammen med dem.

Personer med autisme vil som regel være mere følsomme over for sanseindtryk. Samtidig kan de være gode til at fordybe sig og er ofte detaljeorienterede2.

Med den rette hjælp bliver mennesker med autisme ofte bedre til at håndtere sociale situationer og kommunikation. Og det kan give dem en lettere dagligdag.

Mange finder en profession og en hverdag, der passer dem, og kan derfor blive relativt velfungerende som voksne.

 Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved autisme? 

Symptomerne på autisme viser sig primært som afvigelser i:  

Sociale færdigheder

Personer med autisme forholder sig anderledes til det sociale samspil, og de har forskellige grader af udfordringer i den sociale verden. 

For personer med autisme er det svært at ”læse” andre mennesker og forstå andres følelser og intentioner. Ligesom personer med autisme har svært ved at finde og udtrykke deres egne følelser. 

Mange har behov for at lære at aflæse kropssprog og ”uskrevne” regler i socialt samspil, som alderssvarende børn og unge tilegner sig intuitivt. Det at komme i snak med andre mennesker kan være meget svært og noget, man skal øve sig på. Her bliver tingene nemmere, hvis leg og aktiviteter er planlagt om noget konkret3

Kommunikative færdigheder

Personer med autisme har ofte en helt bogstavelig forståelse af sproget. De opfatter det, folk siger, nøjagtigt som de ord de anvender. Derfor kan de have meget svært ved at bruge og/eller forstå: 

  • ansigtsudtryk
  • tonen i det, der bliver sagt
  • vittigheder og sarkasme.

 Nogle personer med autisme bruger alternative kommunikationsmidler som tegn eller visuelle symboler. Derfor er det muligt for dem at kommunikere uden at tale. 

 Andre har gode sprogkundskaber, men kan have svært ved at forstå og imødekomme andres forventninger til en samtale. Måske gentager de, hvad den anden person lige har sagt (ekkolali). Eller de taler om deres egne interesser, uden at give plads til andres svar/input i kommunikationen.

For nogen kan autisme også betyde, at de ikke kan tale eller har ret begrænset tale. De vil ofte forstå mere af, hvad andre mennesker siger til dem, end de kan udtrykke. Der kan være problemer med at finde ord, der har den rigtige styrke, i forhold til hvad de vil sige. Og de kan have problemer med abstrakte begreber. 

Forestillingsevnen

Den nedsatte evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser gør også, at personer med autisme har svært ved at handle og tage initiativ i fx leg og samtale. Og de har måske ikke så stort et råderum i forhold til at reagere på det, der bliver gjort og sagt i situationen. Det gør det vanskeligt for dem at føre legen og samtalen videre. Det kan også give en masse uforudsigelighed og forvirring. Derfor foretrækker personer med autisme som regel en rutine, så de ved helt fast, hvad der skal ske. Og at de kan leve op til forventningerne til dem.  

Derudover oplever personer med autisme ofte såkaldt sensorisk følsomhed. Det vil sige en stor følsomhed over for lyde, berøring, smag, lugt, lys, farver, temperaturer eller smerte. De kan fx finde bestemte baggrundslyde, som andre ignorerer, uudholdelige høje eller distraherende. Det kan også opleves smertefuldt at få redt hår, det lunkne vand i badet brænder i huden, mærkerne i tøjet kradser ubeskriveligt, og konsistensen af mad kan være helt umulig at have med at gøre.

     Tilbage til oversigten 

    Varianter

    Hvad er forskellen på de forskellige former for autisme? 

    Autisme spænder over forskellige diagnoser. Det er vigtigt at understrege, at de forskellige diagnoser har varierende sværhedsgrader. Og at der kan være store forskelle på, hvordan autisme kommer til udtryk4

    Infantil autisme

    Infantil autisme viser sig, før barnet fylder tre år. Barnet har vanskeligheder med kontakt og socialt samspil med andre og har dårlig sprogudvikling. Barnets aktivitet er ensformig og gentaget og begrænser sig om få interesser med mange ritualer involveret. Barnets niveau af begavelse kan variere over både lavt og højt. Børn med infantil autisme kan have mange ressourcer på nogle områder, men samtidig have det vanskeligt på andre.

    Atypisk autisme

    Atypisk autisme er forskellig fra infantil autisme på den måde, at den først viser sig efter tre-års-alderen, eller at barnet ikke har vanskeligheder på alle områder. Både begyndelsesalder og symptomer kan være atypiske.

    Aspergers syndrom

    Her er barnets intelligens og sprog alderssvarende, men som ved infantil autisme har barnet det svært med det sociale samspil med andre børn. Barnet foretrækker ensformige og gentagede aktiviteter og har specifikke interesser, hvor det kan have stor viden.

    Rett-syndrom (RTT)

    En variant af neurologisk udviklingsforstyrrelse, som cirka 1 ud af 10.000 piger har - men meget sjældent drenge. Et barn med RTT kan tilsyneladende have en normal udvikling, fra det er et halvt til halvandet år. Derefter stagnerer den, og fra 1-3-års-alderen går udviklingen tilbage, og barnets erhvervede færdigheder bliver forringet eller tabt. Målrettet træning kan dog modvirke flere af symptomerne5

    Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse

    Barnet har tydelige vanskeligheder, særligt med gensidigt socialt samspil med andre, men opfylder ikke kriterierne for de ovennævnte diagnoser.

     Tilbage til oversigten 

    Udvikling

    Hvordan udvikler autisme sig? 

    Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som oftest viser sig meget tidligt i livet. Men en del personer får først konstateret autisme som voksne. Det gælder især ved Aspergers syndrom og andre normalt eller højt begavede mennesker med autisme, som kan være svær at identificere i barndommen6.  

    Et af de tidligste tegn på autisme kan være, at et barn ikke følger forældrenes blik og ikke kigger i den retning, de peger. Eller at barnet i en alder på 1 1/2 til 2 år ikke reagerer, når det hører sit navn. Fra 2-års-alderen viser autisme sig også ved, at barnet ikke kan kommunikere med sine forældre gennem sit ansigtsudtryk, gestikulation og sprog7.  

    Fra 2-års-alderen ses en manglende interesse og evne til at engagere sig i aktiviteter med både jævnaldrende og voksne. Der kan være en manglende udvikling af de motoriske færdigheder. Og endelig vil barnets sprog udvikles langsommere eller helt udeblive8

    Vedrørende fysiske symptomer gælder det desuden, at mange børn med autisme oftere har ondt i maven, forstoppelse eller diarré end andre børn9

    Nogle personer med autisme har også en begrænset evne til at lære og følger ikke den udvikling, andre mennesker gennemgår. De betyder, de forbliver på et udviklingsniveau, der ikke svarer til deres alder.

     Tilbage til oversigten 

    Livet med

    Hvordan er livet med autisme? 

    Autismen påvirker måden, man opfatter verden på, og måden man indvirker på andre. Så man ser, hører og føler verden anderledes end andre mennesker. Autisme varer hele livet og har derfor en grundlæggende indflydelse på ens identitet. 

     Personer med autisme deler bestemte vanskeligheder, men forstyrrelserne påvirker dem på forskellige måder.

    Mange har indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer eller andre problematikker, der påvirker deres evne til at føre et selvstændigt liv. Det kan gå ud over deres livskvalitet og betyde, at de har brug for forskellige niveauer af støtte. Men alle mennesker på autismespektret lærer og udvikler sig.  

    Nogle personer med autisme siger, at verden føles uoverskuelig og overvældende, og at det bekymrer dem og gør dem ængstelige. Især kan forståelsen af andre mennesker, og dermed forholdet til dem, være svært at overkomme og holde styr på. Både når man skal deltage i hverdagens familieliv, skole, arbejde og det sociale liv. 

    Venskaber

    Personer med autisme indgår selvfølgelig venskaber som alle andre. Men de har tit svært ved at tage kontakt til nogen, de ikke kender, og kan være usikre på, hvordan et venskab skal vedligeholdes og udvikles. Derfor er de glade for at blive guidet og få fortalt, hvad andre mennesker lægger i et venskab og finder interessant at tale om. Ofte er det lettere at være sammen med andre, hvis man har lagt et program for, hvad der skal ske. Eller hvis man er sammen om noget konkret, fx et spil med klare regler.

    Mønstre og rutiner

    Da verden kan virke som et meget uforudsigeligt og forvirrende sted, når man har autisme, er det godt med en fast, daglig rutine. Det kan fx være, at man tager den samme bus til og fra arbejde hver dag eller altid spiser det samme til morgenmad. Derfor er regler vigtige pejlemærker i hverdagen. Også som en sikkerhed for, at man har levet op til forventningerne, hvis der en dag skal ske noget særligt.

    Særligt intense interesser

    Mange personer med autisme har interesser, som de går intenst op i og prioriterer meget højt. Det kan spænde over alt fra kunst og bøger til sæbesamlinger og computere. Interessen kan være meget usædvanlig, men også helt almindelig for alderen. Den er ofte et pejlemærke, når der skal vælges uddannelse eller arbejde og er med til at sikre motivation og mening. Personer med autisme fortæller ofte, at det at beskæftige sig med deres interesse betyder alverden for deres livskvalitet.

    Artikel
    Emma maler Warhammer-figurer

    Emma Svensson på 36 år har været indlagt to gange på åbent afsnit. Hun har mærket viljen til at hjælpe, men systemet er ikke indrettet til autister.

    Tilbage til oversigten 

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for autisme? 

    Der findes ingen behandling, der kan fjerne autisme. Derfor fokuserer man på at forbedre bestemte symptomer alt efter den enkeltes behov.

    Den tidlige behandling forsøger fx at stimulere barnets kommunikation, sociale relationer og sprogfærdigheder10. Det er vigtigt, at behandlingen bliver iværksat så tidligt som muligt for at få de bedst mulige resultater11.

    Der er opnået gode resultater ved indsatser, hvor forældre til børn med autisme modtager træning i kommunikation og interaktion med deres børn. De kan være med til at reducere kernesymptomerne for autisme hos børnene. 

    En udredning af autisme sker oftest, fordi der opstår bekymring om et barns udvikling. De forskellige måder, autisme viser sig på, varierer fra person til person.

    Diagnosen bliver stillet, når barnet har vedvarende vanskeligheder med social kommunikation, social interaktion og begrænsninger i adfærd og adfærdsmønstre i et omfang, der begrænser og forringer hverdagen. 

    Diagnosen kan hjælpe personer med autisme (og deres familier, partnere, arbejdsgivere, kolleger, lærere og venner) til at forstå, hvorfor de kan opleve vanskeligheder, og hvordan de tackler dem. 

    Ifølge nyere studier oplever personer med autisme ikke den belønning, som man almindeligvis får ud af at være sammen med andre mennesker. Derfor kan socialt samvær være direkte smertefuldt for personer med autisme.

    Forskerne håber, at opdagelsen på længere sigt kan bidrage til udviklingen af medicin til fx personer med autisme12.

     Tilbage til oversigten 

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    • Lær din autisme at kende.
    • Vær opmærksom på, hvad der gør dig glad, og hvad der giver dig energi. 
    • Få hjælp til at kommunikere og tyde sociale signaler. 
    • Få hjælp til at planlægge din hverdag. 
    • Sørg for at skærme dig selv for støj og forstyrrelser. Brug fx hørebøffer, så dine sanser ikke bliver overvældet.
    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

     Tilbage til oversigten 

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende 

    Som pårørende bliver du ofte overvældet af mange følelser, lige fra bekymring, sorg, magtesløshed, uforståelighed og usikkerhed til vrede, skam og skyldfølelse. Det kan være krævende og opslidende, når der er autisme i familien.

    Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på dig selv og dine egne behov og interesser. Du kan måske selv have brug for støtte og rådgivning. Som pårørende kan du få tilskud til psykologhjælp, hvis du har en henvisning fra din egen læge. 

    Både børn, unge og voksne med autisme kan have gavn af hjælp fra pårørende. Som forælder kan du støtte og hjælpe dit barn.

    Gode råd til dig, der er pårørende

    • Sæt dig ind i diagnosen og vær nysgerrig på din pårørendes særlige behov .
    • Pas på dig selv og sørg for også at tilgodese dine egne behov. 
    • Tal med andre, som er i samme situation.

    Gode råd til dig, der er forælder til et barn med autisme

    • Hjælp dit barn med at skabe struktur, genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen. Så hjælper du dit barn med at holde stressniveauet nede.
    • Træn sprog- og kommunikationsfærdigheder med dit barn.
    • Sørg for visuelle hjælpemidler som piktogrammer, ugeskemaer eller apps.
    • Tag hensyn til barnets sensoriske følsomhed ved at sørge for hjælpemidler, fx hørebøffer, skærmning og tøj uden kradsende mærker og elastikker.
    • Forbered barnet på nye tiltag og begivenheder eller skift i hverdagen.
    • Sørg for, at relaterede tilstande som ADHD, angst, søvnforstyrrelser og epilepsi bliver behandlet.
    • Pas på dig selv og sørg for også at tilgodese dine egne behov. Hvis du har behov for et pusterum, så undersøg eventuelt muligheden for aflastning gennem din kommune.
    • Vær tålmodig. Al udvikling tager tid. Pas på med at stille for mange krav, som dit barn ikke kan leve op til. 
    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

     Tilbage til oversigten 

    Udbredelse

    Hvor mange har autisme? 

    Omkring 1 procent af befolkningen har autismespektrumforstyrrelser13. Blandt børn under 18 år er tallet lidt højere14.

    Autismediagnosen forekommer oftere hos mænd end kvinder og er omtrent lige hyppig inden for alle sociale og etniske grupper15

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop 

     Tilbage til oversigten 

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer ses ved autisme?  

    Årsager til autisme er endnu ikke kortlagt, men man ved, at genetik spiller en stor rolle16. Det vil sige, at visse gener medfører en højere risiko for at udvikle autisme.

    Samtidig er det dog langt fra alle med disse gener, der udvikler autisme17

    Miljømæssige faktorer under graviditeten kan måske spille en rolle for udviklingen af autisme. Fx har forskere vist en sammenhæng mellem mangel på folsyre og D-vitamin under graviditeten og udviklingen af autisme18.

    I nogle undersøgelser fremgår der også en øget risiko, hvis moren har haft en infektion i den første tredjedel af graviditeten19. Der kan desuden være tale om en øget risiko for børn af ældre fædre20. Generelt er de miljømæssige faktorer dog endnu dårligt belyst i forskningen21.

     Tilbage til oversigten 

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med autisme? 

    Autisme optræder ofte i kombination med forskellige former for psykiske sygdomme, fx OCD og ADHD, ligesom udviklingshæmning, epilepsi, depression og spiseforstyrrelser er en del af såkaldte sammensatte problematikker ved autisme22. Også selvskadende adfærd såsom at bide, slå eller kradse sig er almindeligt ved autisme.

    Desuden er der større risiko for at udvikle psykoser, især under stressende omstændigheder, når man har autisme. 

    Problemer med planlægning og strukturering af opgaver er udbredt både hos personer med autisme og hos personer med ADHD.  

     Tilbage til oversigten 

    Kilder

    Kilder

    1. Mors, Nordentoft og Hageman (2017): Klinisk Psykiatri, 4. udgave. 

    2. Landsforeningen Autisme (2012): Autisme spektrum forstyrrelser (ASF). 

    3. Socialstyrelsen (2021).

    4. Beskrivelsen af infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse bygger på Sundhed.dk’s Patienthåndbog, ’Autismespektrumsforstyrrelser hos børn og unge’ af Merete Juul Sørensen (2021)

    5. Landforeningen Rett Syndrom, ’Hvad er Rett syndrom’ (2021)  

    6. Mors, Nordentoft og Hageman (2017): Klinisk Psykiatri, 4. udgave. 

    7. Wetherby, A. et al. (2014): ’Early Indicators of Autism Spectrum in the Second Year of Life’. Journal of Autism and Development Disorders 34:5. 

    8. Wetherby, A. et al. (2014) og Johnson, M.H. et al. (2014): Annual Research Review: ’ Infant development, autism, and ADHD – early pathways to emerging disorders’. Journal of Child Psychology and Psychiatry 56:3. 

    9. Adams, J.B. et al. (2011): ’Gastrointestinal flora and gastrointestinal status in children with autism – comparisons to typical children and correlation with autism severity’. BMC Gastroenterology 11:22.

    10. Socialstyrelsen (2014): Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker.

    11. Pickles, A. et al. (2016): ’Parent-mediated social communication therapy for young children with autism (PACT): long-term follow-up of a randomized controlled trial’. The Lancet, October 25th. 

    12. Dölen, G., Darvishzadeh, A., Huang, K. et al. Social reward requires coordinated activity of nucleus accumbens oxytocin and serotonin. Nature, 2013 

    13. Sundhed.dk’s Patienthåndbog, ’Autismespektrumsforstyrrelser hos børn og unge’ af Merete Juul Sørensen (2021)

    14. Socialstyrelsen.dk, ’Om autisme’ (2021)

    15. Mors, Nordentoft og Hageman (2017): Klinisk Psykiatri, 4. udgave. 

    16. Schaefer, G.B. (2016): ’Clinical Genetic Aspects of ASD Spectrum Disorders’. International Journal of Molecular Science 17:180. 

    17. Robinson, R.B. et al. (2016): ’Genetic risk for autism spectrumdisorders and neuropsychiatric variation in the general population’. Nature Genetics 48. 

    18. Neggers, Y.H. (2014): ’Increasing Prevalence, Changes in Diagnostic Criteria, and Nutrition Risk Factors for Autism Spectrum Disorder’. ISRN Nutrition. 

    19. Chaste, P. & Leboyer, M. (2012): ’’Autism risk factors: Genes, environment, and gene-environment interactions’. Dialogues in Clinical Neuroscience 14:3. 

    20. Kinney, D.K. et al. (2010): ’Environmental risk factors for autism: Do they help cause de novo genetic mutations that contribute to the disorder?’. Medical Hypotheses 74. 

    21. Chaste, P. & Leboyer, M. (2012): ’’Autism risk factors: Genes, environment, and gene-environment interactions’. Dialogues in Clinical Neuroscience 14:3. 

    22. Simonoff, E. et al. (2008): ’Psychiatric Disorders in Children with Autism Spectrum Disorders: Prevalence, Comorbidity, and Associated Factors in a Population-Derived Sample’. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 47:8,  

    23. Mors, Nordentoft og Hageman (2017): Klinisk Psykiatri, 4. udgave og Socialstyrelsen.dk, ’Om autisme’ (2021): https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme 


    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

     Tilbage til oversigten