”Vi er jo mennesker”
Den danske bordtennisstjerne og OL-helt Anders Lind fortæller ærligt om autisme, ønsket om at hjælpe andre og de mange misforståelser, der klæber til diagnosen. Og så deler han et uvurderligt råd.
Foto(s): Sara Gangsted
”Hvis man ikke er åben og ærlig, så er man jo ikke sig selv. Det er noget af det vigtigste i hele verden, at man tør sige det, som man synes er rigtigt. At man tør stå inde for den, man er.” Anders Lind er Danmarks bedste bordtennisspiller og har vundet et hav af medaljer.
I sommeren 2024 vandt han også en masse hjerter, da han ved OL i Paris var en stjerne på banen og bag mikrofonen. Her lærte mange danskere 26-årige Anders Lind at kende: kvik, sjov og ufiltreret. Aldrig bange for at sige sin mening. For ham er intet vigtigere end at være sig selv.
Anders Lind er diagnosticeret med autisme. Eller rettere: autismespektrumforstyrrelse (ASF). Diagnosen i sig selv betyder ikke noget for ham, han har altid været klar over, at hans hjerne var lidt anderledes. Men han ved, at der er mange børn og unge, som ikke får hjælp og ikke bliver set, for han var selv en af dem. Det vil han gerne ændre på, og det vil han ved at være sig selv. Ærlig og åben:
”Jeg var fucked up. Jeg var helt væk. Og hvis jeg kan få styr på tingene, så kan næsten alle få styr på tingene.” Det kan lyde hårdt, men han siger det med ømhed over for den yngre udgave af sig selv.
Da Anders Lind startede i skole, havde han det nemt. Fagligt altså. Så han sprang en klasse over. Socialt var det en anden sag. Han var kommet ind i en ny klasse og var fra start en outsider.
”Jeg havde rigtig, rigtig mange tics, da jeg var lille, og det lavede de andre børn sjov med. Det er ikke fair, at jeg var ham, som blev mobbet, men jeg kan se i dag, hvorfor de gik efter mig.”
Han skiftede skole, historien gentog sig, og han skiftede skole igen. Da han var 12 år, kom han på en skole med mange andre børn, der også havde haft en svær skoletid.
Som blot 13-årig var Anders Lind med til EM – med de voksne vel at mærke – som den yngste dansker nogensinde. Bordtennis fyldte mere og mere, og på trods af et fravær på 80 procent i udskolingen bestod Anders Lind eksamen i 9. klasse uden problemer.
Anders Lind blev i 2025 ambassadør for Psykiatrifonden. I den anledning skrev TV 2 historien: "Dansk bordtennisspiller får karrierens største titel".
Ambassadørerne er med deres personlige historier med til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom, psykisk lidelse og udviklingsforstyrrelse. De bruger deres stemme og platform til at nå endnu flere. Sammen står vi stærkere i kampen for, at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv. Læs mere her: Psykiatrifondens ambassadører: Sammen står vi stærkere.
Vil ikke have særbehandling
Anders Lind fik diagnosen, da han var knap 11 år.
”Jeg kunne jo godt regne ud, at der var et eller andet. Men man er den, man er, og jeg vil ikke bruge diagnosen som undskyldning. Jeg vil gerne dømmes som et menneske ligesom alle andre. Jeg vil ikke have særbehandling.” Han tilføjer:
”Det var selvfølgelig ærgerligt for mig og for alle andre, hvis man har det dårligt på grund af forskellige omstændigheder og måske bliver mobbet. Det er pisseærgerligt, og det burde ikke være sådan.”
Jeg vil gerne dømmes som et menneske ligesom alle andre. Jeg vil ikke have særbehandling.
Han advarer samtidig mod at tage offerrollen: ”Det er selvfølgelig okay, at man har det dårligt og har svært ved tingene. Men det vigtigste er først at indrømme det over for sig selv og så snakke med andre og søge hjælp fra andre. Det bliver bedre, når du har gjort de to ting.”
Autisme er et spektrum og kan betyde rigtig mange ting. Som de siger i Autismeforeningen: ”Har du mødt en autist, har du mødt én autist.” Anders Lind har også hørt alle fordommene:
”Der er mange former for autisme, og derfor er der rigtig mange forskellige holdninger. Jeg bliver også spurgt ’hvordan har du autisme, du er jo social?’ eller ’du er jo åben og kan lide at have det sjovt’. Ja! Rigtig mange med autisme kan fint være sociale, men de kan måske have brug for hjælp på nogle områder. Vi er jo mennesker.”
Anders Lind er et menneske med temperament. Det har tidligere kostet ham i kampe, men det er stadig en del af ham.
”Hvis jeg har problemer med temperamentet i en kamp, så kommer jeg ikke til at vinde. Og jeg vil gerne vinde. Men hvis jeg sidder og gamer, og det ikke går min vej, så kan jeg blive så fucking sur. Hvis man slet ikke har temperament, så tror jeg også, det er svært virkelig at give alt. Og hvis du slet ikke bliver sur, når noget går dårligt, så er det jo, fordi du laver noget, der ikke betyder noget for dig.”
Autisme er en gruppe af udviklingsforstyrrelser med fælles træk. Personer med autisme har en anderledes måde at opleve verden på og kan have vanskeligheder inden for kommunikation, social interaktion og adfærd.
Skidt og kanelsnegle
Der er ingen tvivl om, at bordtennis betyder noget for Anders Lind, selvom han erkender, at han har haft problemer med disciplinen: at gå lidt for sent i seng, måske spise en kanelsnegl for meget. Småting for de fleste, straks vigtigere for en topatlet. Teknisk er Anders Lind så god en bordtennisspiller, at han næppe kan blive bedre. Men de små ting i hverdagen kan der måske skrues på. Mere søvn, færre snacks, endnu flere sejre?
”Hvis jeg kan få styr på det, kommer jeg til at blive bedre, fordi der har jeg stadig rigtig, rigtig meget at hente. Det er meget bedre nu end for fem år siden.”
Vi spoler tiden få år tilbage. Anders Lind var allerede dengang Danmarks bedste bordtennisspiller, men havde ry for ikke at presse nok ud af det store talent.
Om morgenen den 23. marts 2021 kørte han til træning på motorvejen, som han altid gjorde, når han var i Danmark for at træne med landsholdet, da en mand i en anden bil fik hjertestop. Kollisionen var uundgåelig.
Anders Lind brækkede to ryghvirvler, og de fleste troede, at karrieren var forbi. Han missede OL i Tokyo. Men lidt efter lidt kunne kroppen klare mere og mere, også bordtennis. Vigtigst af alt overlevede Anders Lind.
Siden da har han trænet og spillet med større fokus og mere disciplin. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med ulykken, siger han, men vil ikke afvise det. Faktum er, at Anders Lind i dag er en endnu bedre bordtennisspiller, der for bare få måneder siden slog verdens bedste og fortsat drømmer stort.
Bevares, han kan stadig have ”ekstremt dovne dage”, som han siger. Ligesom han kan have dage, hvor han har brug for at løbe en lang tur og spille padel med sine venner. Også på den måde gør han op med flere af de fordomme, som nogle kan have om autisme. At man nødvendigvis må være på den ene eller den anden måde: en rastløs sjæl eller med et udpræget behov for stabilitet. To ting kan godt være sande på én gang, og derfor trives Anders Lind med et liv i elitesport, der kræver, at han rejser meget – op mod 200 dage om året – og sjældent er ét sted lang tid ad gangen:
”Jeg har aldrig haft problemer med at være alene. Jeg har det super, når jeg er sammen med mine venner, og jeg er ekstremt glad, når jeg er sammen med min kone eller min familie, men jeg har det også helt fint alene. Så jeg har ikke rigtig noget problem med de rejsedage.”
Du kan ikke gøre alt alene
Anders Lind husker, at det var underligt som barn at blive sendt til psykolog. Han havde brug for svar, men fik bare flere og flere spørgsmål. I dag ville han råde sit yngre jeg til at række ud:
Hvis du beder om hjælp fra familie eller venner, kan tingene blive bedre, end hvis du prøver at klare alt selv. Du kan ikke gøre alt alene. Det er der ikke nogen mennesker, der kan.
”Hvis du beder om hjælp fra familie eller venner, kan tingene blive bedre, end hvis du prøver at klare alt selv. Du kan ikke gøre alt alene. Det er der ikke nogen mennesker, der kan. Der er ikke nogen mennesker, der har fået succes helt alene, det kan man ikke.”
Samtidig er der brug for viden
”Det betyder ikke noget, hvad offentligheden ved om autisme. Det synes jeg ikke. Men det betyder noget, hvad den tætte cirkel omkring personen med autisme ved om de problemer, man har.”
I dag benytter Anders Lind sig af en sportspsykolog. Han kalder det mental sparring, som han bruger i sine bordtenniskampe. Han er et godt sted og bliver hele tiden klogere på sig selv. Den viden kunne han godt have brugt tidligere:
”Da jeg blev bekendt med min autismediagnose, var jeg allerede ung voksen og havde styr på min egen vej i livet, og derfor havde jeg ikke brug for, at der var nogen, der behandlede mig anderledes. Men jeg havde haft brug for det, da jeg var omkring 12-13 år. Da jeg havde det sværere socialt og følte mig alene med det.”
Anders Linds bedste råd
Bordtennisstjernen har et godt råd til mange med autisme. For eksempel hvis man bliver mobbet i skolen:
”Hvis du har det svært i skolen, så forbered dig på skolen. Sæt dig derhjemme og forestil dig situationen. Hvis en fra klassen har sagt en masse lort til dig de seneste to uger, så tænk: ’Hvad gør jeg, hvis han siger noget til mig i dag? Jeg skal ikke flippe ud, jeg skal holde hovedet koldt, jeg skal ikke give ham den reaktion, han er ude efter’. Hvis du har forberedt dig på det, kan jeg love dig for, at du håndterer det bedre end på de andre dage.”
Forberedelse gør mester, siger han: ”Hvis du forbereder dig bedre og bedre på de scenarier, der kan gøre dig irriteret, kan du klare mere og mere. Og på et tidspunkt bliver det så naturligt, at du ikke behøver forberede dig mere. Det er noget, jeg har brugt rigtig meget. Forberedelser til samtaler og sociale interaktioner.”
Nye situationer vil opstå, som man efterfølgende vil få behov for at forberede sig på:
Hjernen kan trænes til rigtig mange ting, ligesom du kan træne benene til at blive stærkere og klare mere pres. Men hvis du tager offerrollen, kan det aldrig blive bedre.
”Du kan træne din hjerne til at kunne håndtere ekstremt mange situationer, som måske lige nu ikke føles som noget, du kan. Det tog mig lang tid at finde ud af. Det begyndte jeg først på, da jeg var 17-18 år. For fanden, hvor ville jeg ønske, der var nogen, der havde sagt det til mig, da jeg var 13 år.”
Det kan selvfølgelig være nemmere sagt end gjort. Det kræver disciplin og vedholdenhed. Og støtte.
”Der er det vigtigt, at man har en psykolog eller en mor eller en far eller en ven, der bliver ved at minde én om at blive ved, indtil det bliver naturligt for én. Hjernen kan trænes til rigtig mange ting, ligesom du kan træne benene til at blive stærkere og klare mere pres. Men hvis du tager offerrollen, kan det aldrig blive bedre.”
Det vil også gøre det nemmere at være sig selv, og så er vi tilbage ved det allervigtigste for Anders Lind: at stå ved sig selv og være tro mod sig selv. Som han siger: Hvis du spiller en rolle, og du møder en person, der godt kan lide dig, så kan vedkommende i virkeligheden lide den person, du foregiver at være – og ikke den person, du i virkeligheden er.
”Du kan ikke finde rigtige forhold, og du kan ikke finde rigtige venner, hvis du ikke er dig selv over for dem, du møder. Det er vigtigt at være sig selv, og der kommer da 100 % til at være folk, som synes, du er fucking mærkelig, og at du er irriterende at være sammen med, og det er helt fint. Man skal nok finde sin cirkel, hvis man er sig selv.”
Anders Lind er ligeglad med, om han er et forbillede, men han synes, det er fedt at hjælpe andre. Hvis han kan hjælpe andre til at føle sig set, har han allerede gjort en forskel for mange. For alt for mange går rundt alene med deres problemer.
”Alle har brug for, at nogen viser, at de er interesserede i dem. De har ikke nødvendigvis brug for en rollemodel, de har bare brug for at vide, at der er en, som ved, hvordan det er at være dem.”
Syv gode råd fra Anders Lind
- Find ud af, hvem du er
Bliv klog på dig selv, og vær dig selv. Prøv at finde ud af, hvordan din diagnose ser ud for netop dig. Accepter de hensyn, netop du har brug for. Det er okay, og du er god nok.
- Okay at fejle og øve sig
Øv dig på de ting, der er svære. Du kan fx øve dig på sociale situationer, så du er bedre forberedt på, hvordan du gerne vil reagere. Så skal det nok gå meget bedre med tiden.
- Struktur er vigtigt
Struktur og disciplin kan være svært. Men hvis det er dét, du har brug for, for at trives med din diagnose, så tillad dig selv at øve dig på at få mere af det. Husk, at det er okay at fejle, mens du øver dig i at finde en bedre vej for dig selv.
- Accepter dine udfordringer
Det er okay at have udfordringer. Prøv at acceptere dem, og push dig selv langsomt. Du vil nok fejle, men med små skridt bliver du bedre, og det er det vigtigste.
- Søvn er vigtigt
Søvn er vigtigt og den bedste måde at forbedre alt på, både fysisk og mentalt. Har du svært ved at falde i søvn, som jeg havde, så er mit råd, at du skal slukke computer, telefon og tv mindst en halv time, før du skal i seng.
- Sørg for at restituere
Restitution er ofte ekstra vigtig, når man har en diagnose. Fx kan sociale situationer dræne mig totalt, så skal jeg sørge for at have nok ro til at lade batterierne op bagefter. Så husk at indlægge tid til restitution mellem de ting, du skal.
- Del med andre
Du kan ikke vinde alene. Tal med andre om det, der er svært for dig og om hvilke hensyn, der kunne hjælpe dig. Du vil garanteret mærke, at langt flere gerne vil hjælpe, end du troede.
Læs også
TV2.dk: Dansk bordtennisspiller får karrierens største titel
Ekstra Bladet og EB.dk: Dansk OL-helt har et inderligt håb: - Det er min pligt
Go' morgen Danmark, TV 2: Dit bedste er godt nok
BilledBladet.dk: Anders Lind fik pludselig brev fra kongehuset: Jeg var en lille smule chokeret
Psykiatrifondens ambassadører er med deres personlige historier med til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom, psykisk lidelse og udviklingsforstyrrelse. Her kan du møde den professionelle bordtennisspiller Anders Lind og streameren Jacob Krull –...
Helt almindelige og dagligdags opgaver kan være komplekse for personer med autisme. Her får du en trin-for-trin-guide til at tage et bad.