Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse: Svær at leve med – og der mangler viden og forskning
Ængstelig evasiv type er én af de hyppigst forekommende personlighedsforstyrrelser. Professor og forskningschef i Psykiatrien i Region Sjælland Erik Simonsen mener, at vi i langt højere grad bør forske i opsporing og behandling.
Mennesker med personlighedsforstyrrelsen ængstelig evasiv – også kendt som ængstelig undvigende – kan være svære at have en relation til. Venner, familie eller kærester kan blive voldsomt irriterede over deres ubeslutsomhed og trætte af deres evige tilbageholdenhed og tilpasning. Pårørende er ofte plagede af det undvigende, irriterede over det klæbende.
Og her kan man komme ind i en ond cirkel, fordi personen med den ængstelige og undvigende personlighedsforstyrrelse frygter netop allermest at blive afvist, og at andre ser negativt på dem. Deres negative selvbillede og følelse af mindreværd kan meget vel blive bekræftet. De tilbageholdende og selvudslettende træk kan desuden føre dem i hænderne på nogle meget dominerende typer, som udnytter dem.
En hverdag med ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse er en hverdag, hvor man nemt kan blive presset og have svært ved at rumme andre mennesker.
Det ængstelige undvigende er ofte koblet med angst og handler meget om at ønske at være beskyttet. Der er en arvelighed på cirka 40 procent, og en forælder med ængstelig undvigende personlighedsforstyrrelse vil ofte være en vedligeholdende faktor for barnet, der har samme forstyrrelse. Det vil sige forælderen er måske ikke til megen hjælp, men kan snarere virke forstærkende på barnets tanke- og følelsesmønstre.
Man kan se tegn hos børn allerede fra 3-4-årsalderen. De er ængstelige og undvigende i deres tilknytning til andre mennesker, og det bliver særlig tydeligt, når de kommer i skole. De har ofte svært ved at stå på egne ben.
Tilbageholdende med diagnoser til børn
Ovenstående er nogle af de mange grunde til, at det er vigtigt at opdage tidligt, hvad der er på færde, når det handler om personlighedsforstyrrelser.
Tidligere var psykiatrien tilbageholdende med at bruge disse diagnoser i forbindelse med børn, da man sagde, at personligheden skulle være færdigudviklet først. Derfor skulle man være over 18 år, hvis en personlighedsforstyrrelse skulle komme på tale. Det kan ifølge Erik Simonsen, professor og forskningschef i Psykiatrien i Region Sjælland, måske være en af årsagerne til, at Gitte Christensen ikke blev gjort bekendt med børne- og ungdomspsykiatriens overvejelser om personlighedsforstyrrelse i hendes tilfælde.
”Det er man gået bort fra i dag, og i det nye internationale diagnosticeringssystem ICD-11, der kommer til at gælde om et par år, er alderen uden betydning, når det handler om diagnosticering af personlighedsforstyrrelser,” siger han.
Hændervridende bekymring
Erik Simonsen interesserer sig for personlighedstrækkenes betydning for eksempelvis behandling af tilstødende psykiske lidelser som depression og angst. Han har en forkærlighed og stor interesse for film, blandt andet for, hvordan forskellige personlighedstyper og -træk bliver portrætteret, i nogle tilfælde til større forståelse af de psykiske sygdomme og forstyrrelser. Den ængstelige og undvigende type ser han fx i den amerikanske filmskaber Woody Allens film – det hændervridende, selvudslettende, bekymrede, neurotiske og fobiske står tydeligt frem. Naturligvis voldsomt karikeret, for det er jo film.
For nogle aftager personlighedsforstyrrelsen med alderen. Det gælder særligt de impulsive typer. Det sker måske sjældnere for de ængstelige og undvigende, men nogle vil alligevel lægge det bag sig, fordi de erkender, at hvis man vil leve et fuldt liv, er man nødt til indimellem at vove sig ud i ting, som man måske ikke er helt tryg ved.
Hvor er forskningen?
Ængstelig undvigende er en af de få personlighedsforstyrrelser, der er lavet en såkaldt behandlingspakke til, det vil sige, at man kan komme ind i et behandlingsforløb i det offentlige. Behandlingen kan fx være dialektisk adfærdsterapi.
Dialektisk adfærdsterapi
Terapien inkluderer mindfulness og accept af egne symptomer. I terapien arbejder man også med at sætte ord på sine følelser, at skelne mellem følelser og at regulere sine følelser, så man kan handle anderledes.
”Men paradoksalt nok forsker vi kun meget lidt i, om den behandling, sundhedsvæsenet stiller til rådighed, også har effekt. Vi ved ikke ret meget om, hvorvidt det virker. Der er behov for meget mere forskning,” understreger Erik Simonsen.
Om kort tid begynder politikerne på Christiansborg at forhandle om den længe omtalte tiårsplan for psykiatrien. Her mener Erik Simonsen, at man bør styrke forskningen i psykiske lidelser generelt, men gerne med et særligt fokus på mennesker med ængstelig undvigende personlighedsforstyrrelse.
”De er en meget ressourcekrævende gruppe for samfundet, blandt andet fordi de ofte går i stå i deres uddannelsesforløb og måske aldrig gør det færdigt, og fordi de kan have det svært på arbejdsmarkedet. Der ville være mange gevinster ved at sætte meget mere målrettet ind med forskning, opsporing og behandling,” mener Erik Simonsen.
Ængstelig undvigende personlighedsforstyrrelse
Ængstelig undvigende eller ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, som det også hedder, udgør 2-3 procentpoint af de i alt 12-15 procent herhjemme, der har en diagnosticeret personlighedsforstyrrelse.
Den ængstelige og undvigende er en særlig sårbar type. Det er mennesker, der ofte har problemer i deres forhold til andre mennesker, og som har svært ved at begå sig og sige deres mening. De er bange for at være til besvær og for at stå på egne ben. De er ofte meget bekymrede og vil nødigt træffe beslutninger.
Der er en arvelighed på 40 procent, men hvad personlighedsforstyrrelsen præcis skyldes, ved man ikke.
Erik Simonsens råd til dig, der er pårørende
Hvis man er tæt på et menneske, der har nogle af de nævnte træk i meget udtalt grad, kan man prøve at tale med personen om det, selv om det kan være svært. Man kan prøve at sige noget om de mønstre, man mener at se hos den anden, og nævne de negative konsekvenser, man ser, at det har for den anden.
Måske kommer den gode snak ikke i gang i første forsøg. Men det er altid bedre at prøve at tale om det end at lade være. Og for nogle kan den snak blive det store, vigtige første skridt til at komme i behandling.
Hvem er eksperten?
Erik Simonsen er speciallæge i psykiatri og professor og forskningschef i Psykiatrien i Region Sjælland. Han har udelukkende beskæftiget sig med forskning siden 2005 og har stor viden om personlighedsforstyrrelser.
Generelt er han optaget af at forstå personlighedens betydning for udviklingen og behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Har man fx en depression, kan der være særlige personlighedstræk, som kan give et menneske en sårbarhed.
Bliv klogere
En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, hvor ens personlighed afviger betydeligt fra det normale eller fra det forventede og alment accepterede.
Gå også på opdagelse i vores webshop, hvor du blandt andet kan købe minibogen:
'Godt at vide om personlighedsforstyrrelser'