Tvangsoverspisning (BED)
Tvangsoverspisning indebærer gentagne episoder, hvor man spiser meget mere end normalt og ikke kan stoppe. Efter disse episoder føler man ofte afsky, skyld og skam.
Nogle læger mener, at folk med BED er dovne, eller at det er en fake spiseforstyrrelse. At det er noget, vi finder på.
Indhold
- Hvad er tvangsoverspisning?
- Hvilke symptomer er der ved tvangsoverspisning?
- Hvordan er udviklingen og livet med tvangsoverspisning?
- Hvilken behandling findes der for tvangsoverspisning?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange lider af tvangsoverspisning?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved tvangsoverspisning?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med tvangsoverspisning?
- Kilder
Om sygdommen
Fakta om ICD (10 og 11)
ICD er WHO’s internationalt anerkendte klassifikationssystem, der bruges til at registrere og kategorisere forskellige sygdomme.
ICD er en forkortelse for “International Classification of Diseases and Related Health Problems”.
Ti-tallet i ICD-10 betyder, at man er nået til den tiende udgave.
ICD-11 er udkommet og skal implementeres i det danske sundhedsvæsen de kommende år.
Hvad er tvangsoverspisning?
Tvangsoverspisning er defineret ved hyppige episoder af tvangsmæssig overspisning. Der spises mere end sædvanligt, og man er ikke i stand til at stoppe. Efter episoderne føles der ofte lede, skyld og skam.
For at stille diagnosen kræves det, at problemet medfører betydelige gener eller reducerer funktionsevnen i arbejds- eller privatlivet.
Tvangsoverspisning er ikke en separat diagnose i ICD-10, men er i stedet rubriceret under ”andre spiseforstyrrelser”. I den kommende ICD-11 er tvangsoverspisning en selvstændig diagnose.
Tvangsoverspisning har været en del af den amerikanske diagnoseliste i flere år under navnet ’Binge Eating Disorder’ (BED), hvor ’binge’ refererer til de episoder, hvor man spiser meget.
Vi bruger også betegnelsen ’BED’ i Danmark.
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved tvangsoverspisning?
Det primære symptom ved tvangsoverspisning er de episoder, hvor man overspiser. Disse episoder skal ske med en vis regelmæssighed i en længere periode, mindst en gang om ugen i flere måneder, for at man stiller diagnosen.
Når episoderne opstår, kan personen spise sædvanlig eller ofte en bestemt type mad. Spisningen sker meget hurtigt og stopper først, når personen føler sig stoppet og overmæt.
Personen føler, at de mister kontrollen over spisningen, som foregår i en tilstand, hvor fornuften er sat til side til fordel for madtrangen. Der forsøges ikke at kompensere for madindtagelsen ved at kaste op. Efter episoderne føler personen typisk skyld, skam og lede.
I modsætning til anoreksi og bulimi, hvor man efterstræber en særlig tynd kropsform, ønsker personer med tvangsoverspisning at opretholde en normal vægt. På grund af de hyppige overspisningsanfald kan nogle blive overvægtige og forsøge forskellige slankekure, der dog ofte mislykkes.
Der findes nogen, der ikke er overvægtige, som kan kompensere for overspisningen ved at spise begrænset mellem episoderne.
Udvikling
Hvordan er udviklingen og livet med tvangsoverspisning?
Ligesom andre spiseforstyrrelser udvikler tvangsoverspisning sig gradvist over længere tid og ikke fra den ene dag til den anden. I nogle tilfælde har personen tidligere haft spiseforstyrrelser med karakter af anoreksi eller bulimi.
De personer, der oplever tvangsoverspisning, forsøger forgæves at styre deres overspisningsanfald. De føler sig som "madmisbrugere" og skammer sig over deres manglende evne til at kontrollere anfaldene.
De har måske også en fornemmelse af, at anfaldene har en funktion i deres liv og sker, når de har følelsesmæssige problemer. Fordi de skammer sig, foregår spiseanfaldene ofte i hemmelighed, hvilket i sig selv er en belastning, der kan medvirke til social isolation.
De kan med tiden udvikle andre psykiske problemer og sygdomme. Mange får depressive symptomer og måske en decideret depression. Nogle kan også udvikle angsttilstande.
Personer, der lider af tvangsoverspisning, har ofte et lavt selvværd. Og da de ofte er overvægtige, kan de blive udsat for mobning og stigmatisering. De har en forhøjet risiko for selvmord.
30-årige Ida Hestbech har lidt af tvangsoverspisning (BED), ængstelig personlighedsforstyrrelse og depression. Hun blev længe kastet rundt mellem afdelinger og behandlere, fordi hun enten var for syg eller ikke syg nok. Systemet kunne ikke rumme, at hun havde flere diagnoser.
Behandling
Hvilken behandling findes der for tvangsoverspisning?
Behandlingen for tvangsoverspisning kan omfatte kostplaner, samarbejde med en diætist og forskellige former for psykoterapi. Behandlingen kræver, at patienten har et udtrykt ønske om det og deltager aktivt. Vedkommende skal have indset, måske med hjælp fra omgivelserne, at der er noget galt.
Mennesker med tvangsoverspisning har ofte haft lidelsen i mange år, før de søger behandling.
Behandlingen består af psykoedukation, hvor man lærer om årsagerne til sygdommen, og hvordan den påvirker en. Der er rådgivning med en diætist, og der er fokus på de følelsesmæssige problemer, der kan være forbundet med spiseforstyrrelsen.
Behandlingen foregår ofte i en gruppe med andre, der også har spiseforstyrrelser. Det første skridt er at normalisere spisemønsteret.
Hvis der er behov for at håndtere vægtproblemer, skal det afhjælpes efterfølgende.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
Det er vigtigt, at du erkender, at du har et problem, som du skal arbejde med og forhåbentligt blive i stand til at ændre. Behandlingen er psykoterapi, som kræver, at du møder op og deltager aktivt.
Her er nogle gode råd:
- Forsøg ikke at skamme dig. Husk, at det er en sygdom, der tager kontrollen fra dig.
- Tænk på, at sygdommen kan overvindes, og at du nu gør en indsats for det.
- Giv ikke op selv om du får tilbagefald. Op på hesten igen.
- Vær indstillet på, at det kan tage lang tid at blive rask.
- Anerkend og beløn dig selv for de fremskridt, du gør.
- Følg din kostplan.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Pårørende kan være en støtte i behandlingen af personer med tvangsoverspisning.
Her er nogle gode råd til pårørende:
- Sæt dig ind i sygdommen, så du forstår, hvad din pårørende går igennem.
- Pas på dig selv og husk at bruge tid på noget, som er godt for dig.
- Accepter, at du ikke altid har overskud til at yde så meget hjælp, som du gerne vil.
- Vær tålmodig; bedring tager tid.
- Hjælp med at følge kostplanen.
- Deltag i behandlingsforløbet.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop
Udbredelse
Hvor mange lider af tvangsoverspisning?
Da tvangsoverspisning endnu ikke er en anerkendt diagnose (læs mere i afsnittet "Hvad er tvangsoverspisning?"), så registreres der ikke i data i vores sundhedssystemer. Vi ved derfor ikke, hvor ofte problemet forekommer og behandles i Danmark. Vi ved dog, at lidelsen kan begynde allerede hos unge.
Ved at se på resultaterne fra udenlandske undersøgelser, kan man beregne, hvis forholdene er de samme i Danmark, at omkring 50.000 mennesker lider af tvangsoverspisning. En fjerdedel af dem er mænd.
Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved tvangsoverspisning?
Ligesom det er tilfældet med de fleste psykiske problemer, spiller mange faktorer en rolle i udviklingen af tvangsoverspisning. Disse faktorer kan være genetiske, biologiske, sociale, kulturelle og familiemæssige.
Traumatiske oplevelser i barndommen kan også være en faktor, ligesom det er tilfældet med andre psykiske problemer.
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med tvangsoverspisning?
Mennesker med tvangsoverspisning kan også opleve samtidige psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser. Depression er den mest almindelige ledsagende lidelse, og angst ses også tit, så op mod 40-50 procent har disse sygdomme.
Lavt selvværd kan desuden være et karakteristisk personlighedstræk.
Kilder
-
Kilder
-
Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech: 'De psykiatriske diagnoser', Psykiatrifondens Forlag, 2010.
Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe, Spiseforstyrrelser, Psykiatrifondens Forlag, 2013.
Behandling af Binge Eating Disorder (BED) – sammenfatning af resultater fra to satspuljeprojekter, Sundhedsstyrelsen, 2016.
Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...