Til dig som møder psykisk sygdom på jobbet
Måske har du en kollega eller en medarbejder med psykisk sygdom. Måske møder du mennesker med psykisk sygdom i dit job på en skole eller et jobcenter. Eller i en butik, på et hospital, et plejehjem eller et helt andet sted.
Min personlige fortælling på arbejde er min faglighed. Ikke min skizofrenidiagnose. Den er ikke relevant
Trine Lindhardt Roux, i fleksjob som kulturkonsulent, festivalarrangør, taleskriver med videre i Lejre Kommune
Under alle omstændigheder har det en stor betydning for den syge eller tidligere syge person, hvordan du reagerer og taler om tingene.
Arbejdspladsens rolle
Arbejdspladsen har en vigtig rolle
Det har stor betydning for ethvert menneske med en psykisk sygdom, at arbejdspladsen udviser rummelighed, accept og forståelse. Det gælder både den medarbejder, som kommer tilbage til jobbet efter en sygemelding, og den, som starter i et nyt job efter at have været ude af arbejdsmarkedet i en periode. Uanset om diagnosen er angst, depression, skizofreni eller bipolar bliver vores oplevelse farvet af, hvad andre tænker om os, og hvordan andre bedømmer vores arbejdsindsats. Derfor er det vigtigt, at både kolleger, ledere og den ramte selv er bevidste om det.
Generelle råd
Tal om det, som var det en influenza.
Når en kollega eller medarbejder vender tilbage til arbejdet efter psykisk sygdom, så stil de samme spørgsmål, som havde personen været sygemeldt på grund af influenza eller et brækket ben.
Sæt ord på din nysgerrighed.
De eneste mennesker kan godt blive lidt forlegne eller ubekvemme, når en kollega eller en medarbejder har oplevet en psykisk sårbarhed eller sygdom. Vi kan blive bange for at gå for tæt på. Men for at undgå, at det usagte eller dine spørgsmål kommer til at stå imellem jer, er det bedre, at du spørger, end at du lader være. Det værste, der kan ske, er, at den anden glider af på dit spørgsmål.
Tilbyd din hjælp.
Når din kollega eller medarbejder vender tilbage efter kortere eller længere tids fravær, så mød vedkommende direkte, og spørg, hvordan du bedst kan støtte eller hjælpe. Du spørger for at sikre dig, at personen ved, at du gerne vil hjælpe – ikke for at få personen til at føle sig uegnet eller mindre værd end før sygemeldingen.
Gode råd til dig, der er leder
Vær opsøgende.
Som leder, er det altafgørende, at du tydeligt viser, at du ønsker at guide den sygemeldte tilbage i arbejdet, så hurtigt som muligt. Vær opmærksom på, hvad den sygemeldte selv oplever, at han eller hun ikke kan, og tilrettelæg i første omgang personens arbejde efter dette.
Vær tydelig.
Når et menneske har stress, angst eller depression, vil personens oplevelse af, hvilke krav og forventninger der stilles, blive påvirket. Derfor er det vigtigt, at du siger tingene direkte. Pas på med at pakke tingene ind. Som udgangspunkt vil den syge fortolke enhver uklarhed på den mest muligt negative måde.
Vær ærlig, men ikke illoyal over for den syge persons kolleger.
Det er vigtigt, at den sygemeldte persons kolleger får sandheden at vide. Men du skal undgå at overskride grænsen for det udleverende. Videregiv den information, som du og den sygemeldte person har aftalt, herunder også de særlige aftaler, der er lavet for en hurtig tilbagevenden til arbejdet. Det kan fx være nedsat arbejdstid og ændret ansvars- eller opgavefordeling.
Gode råd til dig, der er kollega
Tal om fraværet.
Vi ved alle, hvordan det påvirker dagligdagen, når en kollega er syg i kortere eller længere tid. Fortæl, som det er, hvordan det har påvirket din arbejdssituation, og hvilke tanker du har gjort dig om kollegaen, mens han eller hun har været væk.
Sæt ord på din bekymring.
Når en kollega bliver syg, er det helt naturligt at bekymre sig og være optaget af, hvordan han eller hun har det, og hvornår vedkommende kommer tilbage på jobbet. Når personen vender tilbage, skal du opsøge ham eller hende og dele din bekymring. Sig det, som det er.
Spørg til, hvad du kan gøre.
Det kan være en svær situation, når en kollega skal finde sig til rette på arbejdet efter kortere eller længere tids fravær. Spørg direkte, hvordan du kan hjælpe. Det ’værste’, der kan ske, er, at personen ønsker, at du bare skal opføre dig, som du plejer.
Gode råd til dig, der er sygemeldt
Sig det, som det er, uden at være grænseløs.
Når du vender tilbage til din arbejdsplads, er det vigtigt, at du siger præcis, hvordan du har og har haft det, mens du på samme tid tager hensyn til dine egne grænser. Tonen og stemningen varierer fra virksomhed til virksomhed, og der kan være stor forskel på, hvad man kan sige uden at støde nogen, samtidig med at man passer på sig selv.
Kom i gang uden at presse dig selv for meget.
Det er vigtigt, at du hurtigst muligt bidrager på arbejdet i den udstrækning, du har ressourcer til, dog uden at presse dig selv for meget. Det er ofte en svær balance, der kræver, at du har en tæt dialog med din nærmeste leder og dine kolleger. Respektér, at dit funktionsniveau er svingende.
Kend dine negative tankefælder.
Det er vigtigt, at du lærer dine negative tankefælder at kende, så du kan gribe det konstruktivt an og ikke overreagerer, hvis du oplever tilbagegang. Lad være med at tænke, at det hele er ødelagt, men tænk i stedet: ”Det var en dårlig dag” eller ”I morgen vil jeg give mig selv lov til at gå en time før, hvis det bliver for svært”.
Gode råd til dig, der arbejder med at få borgere i beskæftigelse
En meningsfuld beskæftigelse har stor betydning for mennesker med psykisk sygdom. Det er en vigtig del i at kunne få det bedre. Arbejder du professionelt med at hjælpe borgere med psykisk sygdom i beskæftigelse, kan du finde nyttig viden på jobmeddiagnose.dk om hvordan du bedst hjælper og vejleder de borgere.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
Arbejde med børn og unge
For dig der arbejder med børn og unge
Over de seneste årtier har vi set en stigning i andelen af børn og unge, som er diagnosticerede med psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser. I hver skoleklasse sidder der et til to børn, der viser tegn på angst, depression eller adfærdsproblemer. Og mindst 15 procent af alle børn og unge i Danmark får en psykiatrisk diagnose, inden de bliver 18 år.
Forløberen for psykiatriske diagnoser hos børn og unge er ofte mistrivsel. Derfor er hurtig, effektiv og kvalificeret hjælp helt afgørende for at forebygge, at mistrivsel udvikler sig til psykisk sygdom.
Som fagperson skal du reagere, når du ser tegn på, at et barn eller en ung mistrives. Og du kan gøre meget for at støtte en sårbar elev. Til gengæld er det også vigtigt, at du ikke står alene med opgaven men får hjælp fra kolleger og ledelse.
Psykiatrifonden har udviklet et digitalt undervisningsmateriale kaldet TRIV NU. Det er et digitalt interaktivt læringsmiddel, der favner alle elever.
Opmærksomhed på børn og unge som er pårørende
Som fagperson kan du også spille en vigtig rolle både i forhold til de børn og unge, som vokser op i en familie med psykisk sygdom. Både i forhold til barnet og i forhold til forældrene. På kombu.dk kan du finde råd og vejledning til, hvordan du som fagperson kan identificere, tale med og støtte et barn, som er pårørende.
Psykiatrifonden har i tæt samarbejde med partnere skabt kompetencecenteret, hvor fagpersoner kan søge viden og rådgivning, hvis de arbejder med familier, hvor et familiemedlem er ramt af psykisk sygdom.
Desuden arbejder psykiatrifonden for oplysning, uddannelse og kurser, som du kan finde lige her:
Psykiatrifondens uddannelser og kurser er en vej til solid viden om psykisk sygdom og de mennesker, der lever med den. Vores kurser og uddannelsesforløb er rettet mod fagpersoner, der møder mennesker med psykisk sygdom i deres arbejde samt andre, der...