De fleste af os får en psykisk sygdom

Fire ud af fem danskere. Så mange får behandling for psykisk sygdom i løbet af livet. Det viser et banebrydende dansk studie, som kan vende op og ned på vores forståelse af psykisk lidelse. Studiet har trukket store overskrifter i både ind- og udland, for kan det virkelig passe, at det normale faktisk er at få en psykisk lidelse?

Det korte svar er ja. Et mere præcist svar er, at psykisk sygdom er mange ting. Og den nok vigtigste præcisering er, at langt de fleste har en psykisk lidelse i en kortere periode og kommer sig igen. Det er altså ikke 82 procent, der bliver indlagt eller er kronisk syge. Mange er i medicinsk behandling en enkelt gang i en kortere periode.

Tidligere anerkendte studier har konkluderet, at omkring hver tredje får en psykisk sygdom. Men de har kun undersøgt behandling i hospitalsregi. Det nye ved det danske studie er, at man også har inddraget dem, der har fået medicin udskrevet ved egen læge eller privatpraktiserende psykiater.

De 82 procent dækker altså over alle, der på et tidspunkt har fået stillet en diagnose eller kommer i behandling ambulant, ved indlæggelse i hospitalspsykiatrien, ved egen læge eller ved privatpraktiserende psykiater.

Lars Vedel Kessing har udført studiet sammen med både danske og internationale forskere. Han er professor og overlæge, og resultaterne kommer ikke bag på ham:

”Jeg kan dog godt forstå, at det overrasker mange mennesker, når de hører, at 82 procent af danskerne på et tidspunkt i livet kommer i behandling for psykisk lidelse. Men i virkeligheden er tallet snarere underdrevet. Man kan fx få psykoterapi for moderat depression i privat regi hos en psykolog, og det er ikke med i undersøgelsen, for det har vi ikke data for.”

Her er det også værd at nævne, at stress ikke er med, medmindre det fører til medicinsk behandling eller kontakt til hospitalspsykiatrien. Lars Vedel Kessing understreger dog, at der næppe er tale om et stort mørketal:

”Vi har ’bare’ udregnet tallene og konkluderet, hvordan det faktuelt er i Danmark. Det kan ikke udelukkes, at tallet kan komme højere op, hvis flere henvender sig for at få behandling, men der vil fortsat være en gruppe – lige nu på 18 procent – der vil gå igennem livet uden at få behandling for en psykisk lidelse. Faktisk er tallet faldet en smule de seneste 10-15 år, blandt andet grundet en nedgang i antidepressiv medicin.”

Påvirker job, indkomst og ægteskab

Studiet viser også, at psykisk sygdom har konsekvenser for mange mennesker med markant påvirkning af dagligdagen. Det er måske ikke nyt i sig selv, men det er nyt, at det er i denne skala.

”Vi kan se, at studerende med psykisk lidelse hyppigere afbryder uddannelse, at danskere med psykisk lidelse hyppigere bliver arbejdsløse, og at indtægten – hvert år – er lavere i 10-15 år, efter at man har fået psykofarmaka,” fortæller Lars Vedel Kessing. 

Man kommer også hyppigere til at bo alene og bliver oftere skilt efter debut af psykisk lidelse. Uanset om man er blevet behandlet gennem egen læge eller på hospitalet. Der er altså klare socioøkonomiske konsekvenser. Men psykisk sygdom er netop mange forskellige ting, og de socioøkonomiske konsekvenser rammer ligeledes forskelligt. Lars Vedel Kessing fortæller, at det – måske ikke uventet – rammer endnu hårdere for dem, der har været indlagt. Alligevel møder man stadig tvivlere, som ikke anser psykisk sygdom som en reel sygdom. Lars Vedel Kessing fortsætter:

”Tallene viser med al tydelighed, at der er tale om lidelse med funktionspåvirkning. At man netop er syg og bliver påvirket i sit liv.”

Hvad er normalt?

Men studiet er ikke lavet for at male fanden på væggen. Til gengæld kan resultaterne forhåbentlig råbe mange mennesker op, fortæller Lars Vedel Kessing:

”Undersøgelsen viser, at det faktisk er normalt at få en psykisk lidelse i løbet af livet, og at det faktisk er unormalt ikke at få det. Det bør medvirke til afstigmatisering, at det er så almindeligt at få en psykisk lidelse.”

Han håber, at undersøgelsen og de nye tal kan få danskerne til at tale mere om, hvad psykisk sygdom er, og hvad vi netop ser som normalt og unormalt. Og at vi bliver bedre til at afsætte de nødvendige ressourcer.

”Når det viser sig, at næsten alle får en psykisk lidelse, er det klart, at vi i sundhedsvæsenet er nødt til at prioritere det højere. Både i hospitalsregi og i primærsektoren (blandt andet praktiserende læge, privatpraktiserende psykiater og sundhedsplejersken, red.). Det bør give anledning til, at psykiatrien får langt flere ressourcer, også medarbejdere.”

Lars Vedel Kessing understreger, at hospitalspsykiatrien i dag er noget helt andet, end den var for blot 20 år siden. I dag er langt størstedelen af behandlingen ambulant, altså hvor man ikke bliver indlagt på sygehus, men får behandling i et ambulatorium eller hos fx praktiserende læge. Han forklarer, at der er meget fokus på pårørende og patienternes funktionsniveau i dagligdagen. Og han er optimist:

”Der er meget, der viser, at jo tidligere vi kommer i gang med diagnostik og behandling, desto bedre går det mennesker. Hvis man gør det her tidligt, altså sætter ind med behandlingstilbud, fx for bipolar lidelse, er der 40 procent mindre risiko for at blive indlagt. Og selvom det kan tage år, så kan de fleste komme sig og få et godt liv.”

---