Kronikere med psykisk sygdom skal ind i sundhedsreformen

Det handler om at give sundheden et samlet løft på tværs af psykisk og fysisk sygdom med et skarpt blik for, at mange mennesker lider af begge dele.  

Kort sagt mener Psykiatrifonden, at:

• Mennesker med kroniske psykosesygdomme har brug for specialiseret døgndækning
• Bostedsteams skal gøres permanente og have bedre bemanding
• Nærhospitaler er en gylden mulighed for at løfte fysisk sundhed for mennesker med psykisk sygdom

Vi skal have kronikere med psykiske lidelser ind i sundhedsreformen, som vi fik regeringens udspil til forleden. Psykiatrifonden mener, at forslaget om en national kvalitetsplan er både rigtigt og vigtigt, men vi mener, det er vigtigt at understrege, at kronikere også er mennesker med psykiske sygdomme, og at de som målgruppe også skal tænkes ind i Sundhedsreformens forslag til en national kvalitetsplan på kronikerområdet.

Regeringen henviser i udspillet stort set hele spørgsmålet om forebyggelse, behandling og kvalitet i psykiatrien til den tiårsplan for psykiatrien, der skal forhandles efter at sundhedsreformen er på plads. 

Og der ER behov for det stærke, selvstændige fokus og en sammenhængende, ambitiøs plan for psykiatriens udvikling de kommende mange år – men særligt kronikerbehandling og akuttilbud til mennesker med psykisk sygdom er vi nødt til at sidestille og indtænke i arbejdet med en national kvalitetsplan.

Dels har mange mennesker med fysiske sygdomme også psykiske og vice versa, dels skal de nye nærhospitaler og kommunale akuttilbud helt fra den spæde begyndelse have bygget tilbud til mennesker med psykisk sygdom ind. Vi skal benytte den mulighed, sundhedsreformen er for at løfte den somatiske sundhed hos mennesker med psykisk sygdom. 

Kroniske psykosesygdomme kræver specialiseret døgndækning 

I dag er tilbud om efterbehandling af psykisk sygdom tidsbegrænsede, typisk to år. Men hvis vi fx har at gøre med mennesker med psykotiske lidelser som skizofreni er et tidsbegrænset tilbud ikke tilstrækkeligt. Sundhedstilbuddet skal afspejle risikoen for en ny psykose, uanset hvornår, den eventuelt kommer, og det kræver en systematisk, også gerne opsøgende, opfølgning.

Og behovet er meget stort og væsentligt større, end de opsøgende psykoseteams er dimensioneret til i dag. I dag har vi en stor gruppe yngre mennesker med psykosesygdomme, som får to års behandling i det regionale tilbud OPUS, men når denne behandling afsluttes, finder der sjældent opfølgning sted. 

Grundlæggende har målgruppen af mennesker med psykosesygdomme brug for specialiseret opfølgning, og det kunne organiseres i distriktspsykiatrien eller i ambulatorier.

Bostedsteams skal gøre permanente og have bedre bemanding

Den mangelfulde opfølgning i dag betyder, at en del alvorligt syge mennesker forsvinder ud i svære liv med store vanskeligheder, misbrug, hjemløshed og alvorlig sygdom, som ikke behandles. Det betyder også, at der i dag er en gruppe midaldrende og ældre mennesker med psykosesygdomme, som aldrig har modtaget egentlig efterbehandling eller blevet set som kronikere med behov for behandling.

Gruppen af egentlige kronikere med psykiske sygdom – som også ofte har andre, fysiske sygdomme – skal være en væsentlig målgruppe for sundhedsreformen og som det ikke giver mening at vente med til en tiårsplan for psykiatrien. 

Nogle af de alvorligst syge med de mest komplekse tilstande bor på bosteder, hvor personalets specialiseringsgrad ikke altid matcher beboernes behov. Det er en ulykkelig situation, hvorfor vi naturligvis ser frem til, at det bliver adresseret særligt i en tiårsplan for psykiatrien. Derfor skal bostedsteams bestående af psykiatere og sygeplejersker gøres permanente og have bedre bemanding end i dag.

Læs mere om nyopstået eller forværret psykisk sygdom på side 11 i Sundhedsstyrelsens bilagsrapport "Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser".

Nærhospitaler er en gylden mulighed for at løfte fysisk sundhed for mennesker med psykisk sygdom

Når regeringen i sit udspil beskriver nærhospitaler er mennesker med psykisk sygdom stort set ikke nævnt. Men nærhospitalet kan blive den gyldne mulighed for endelig at løfte den somatiske sundhed for mennesker med psykisk sygdom. Det er vigtigt at tænke behandlingen af mennesker med psykisk sygdom og den store gruppe af mennesker med samtidig psykisk og fysisk sygdom ind allerede nu.

Mennesker med skizofreni og andre psykiske sygdomme, og deres behov for en kvalificeret og sammenhængende indsats, skal prioriteres i de nye nærhospitaler og sundhedsklynger, så det politiske og ledelsesmæssige fokus er på plads, og blikket for samtidig psykisk og fysisk sygdom er skarpt.

Psykiatrien venter

Psykiatrifonden håber, at forhandlingerne kommer godt fra start mandag, og at det interessentforum omkring kvalitetsplanen for kronikere, der skal nedsættes, skal arbejde hurtigt. Dels trænger vores sundhedsvæsen til en reform, baseret på en reel plan, dels venter psykiatrien og mennesker med psykisk sygdom på, at arbejdet med en tiårsplan kan komme videre i forlængelse af reformen.