Luk

Kunder og kollegaer er stolte af at støtte fællesskabet

Det har altid været en prioritet gennem Middelfart Sparekasses næsten 170 år lange historie at bakke op om formål, der har fællesskabet for øje. Derfor samarbejder de med Psykiatrifonden.

Logo: Fælles om ansvaret. Samarbejde mellem Psykiatrifonden og Middelfart Sparekasse

I Middelfart Sparekasse har kunderne mulighed for at foreslå organisationer, som de synes, at Sparekassen skal støtte. Kunderne er meget villige til at byde ind, og sparekassen får op mod 1000 forslag til organisationer. Sparekassen udvælger tre organisationer, som deres garanter får lov til at stemme på. Her faldt valget sidste gang på Psykiatrifonden.

Psykisk sygdom er relaterbart

En del af strategien i Middelfart Sparekasse er skabt ud fra tankegangen om det fælles bedste. En del organisationer kan passe ind under den overskrift, men de har udvalgt Psykiatrifonden, fordi sagen er så relaterbar.

Titel

Lige nu har omkring 20 procent af den voksne befolkning symptomer på psykisk sygdom

Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2007: ”Folkesundhedsrapporten”

”Alle kan relatere til psykisk sygdom. Når vi siger det højt, er der ikke mange af os, som kan sige os fri fra at kende nogen, som har været berørt af det,” siger Heidi Flint Knudsen, der er Marketing Projektleder i Middelfart Sparekasse.

Vigtigt at have fællesskaber

Sparekassen er bygget på en foreningstankegang, som stadig præger den i dag. 

”Vi har valgt at allokere to fuldtidsmedarbejdere, som kun har foreningerne som kunder, fordi vi mener, at det er vigtigt at have fællesskaber.” På den måde er der en klar rød tråd mellem Middelfart Sparekasse og Psykiatrifonden, fremhæver Heidi. For hvis man har det svært, er det godt at blive en del af et fællesskab. Det kan være gennem en forening eller hos Psykiatrifondens rådgivningslinje.

Vi kan hurtigt få grønt lys til at lave noget sammen
Heidi  Flint Knudsen, Marketing Projektleder i Middelfart Sparekasse

”Vi synes, det er vigtigt, at man kan række hånden ud og være en del af noget,” siger Heidi.

Sætter eget præg på samarbejdet

Middelfart Sparekasse går højt op i ikke kun at give en pose penge til en organisation, men også deltage aktivt i samarbejdet. Sparekassen vil nemlig også gerne hjælpe ved at gøre opmærksom på organisationens arbejde.

”Det er vigtigt for os, at vi udvælger de organisationer, hvor vi ikke skal igennem månedlange processer, hvis vi gerne vil dele materiale, men at vi hurtigt kan få grønt lys og lave noget sammen. Det vil jeg gerne rose Psykiatrifonden for,” siger Heidi.

Middelfart Sparekasse har lavet flere arrangementer sammen med Psykiatrifonden. Blandt andet webinarer. Og i løbet af 2022 holder de en familiedag, hvor Sparekassens kunder for et symbolsk beløb kan deltage og høre om Psykiatrifondens arbejde.

Stolte af at støtte

Efter Middelfart Sparekasse har fortalt om deres samarbejde med Psykiatrifonden, oplever Heidi, at flere har fortalt, at de kender nogle, der har det svært.

”Det giver en intern stolthed hos kollegaerne,” fortæller Heidi, som også har fået positive tilkendegivelser fra kunderne. ”De er stolte og synes, det er sejt, at vi støtter psykiatriområdet,” siger hun.