Mind My Mind
I gennemsnit har et til to børn i hver skoleklasse psykiske problemer i en grad, der hæmmer deres liv og udvikling. Derfor har Psykiatrifonden sammen med tre regioner og fire kommuner udviklet Mind My Mind: Et program, som afhjælper psykisk mistrivsel blandt børn og unge.
![Mathilde med sin mor ved spisebord](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/kh120121-2550.jpg?h=e6384848&itok=gmaXLk0Z)
![Børn og unge som pårørende 3](/files/styles/landscape_01/public/media/image/pf_080921_0873%20kopier.jpg?h=d77dda5e&itok=3BaxW4A3)
I dag varierer behandlingstilbud til børnene meget fra kommune til kommune og er ofte præget af tilfældigheder og midlertidige projekter.
Mind My Mind er baseret på en manual og er videnskabeligt efterprøvet i kommunerne med stor effekt sammenlignet med kommunernes egne tilbud.
Tegn på psykisk mistrivsel som angst, depression eller adfærdsvanskeligheder er almindeligt blandt børn. Disse børn har ofte stigende skolefravær, trækker sig fra sociale sammenhænge og har hyppige konflikter ude og hjemme. I dag får mange børn ikke den hjælp, de har brug for.
Mind My Mind er et individuelt behandlingstilbud, som har fokus på tidlig og forebyggende hjælp. Programmet lever op til den faglige ramme for det lettilgængelige tilbud.
Mind My Mind arbejder overordnet med problemstillinger som depression, angst og adfærdsvanskeligheder.
Læs mere om de tre problemstillinger
15 procent af alle børn og unge i Danmark får en psykiatrisk diagnose, inden de bliver 18 år. Mind My Mind arbejder med forebyggelse, så psykisk mistrivsel ikke bliver psykisk sygdom.
![Mind My Mind, logo, mørkeblå](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/60703_MINDMYMIND_LOGO_Darkblue_23.png?h=5aed315c&itok=expyB0qo)
Hvad er Mind My Mind?
Tegn på psykisk mistrivsel er almindeligt blandt børn. Men mange af børnene får ikke den hjælp, de har brug for. Derfor har Psykiatrifonden udviklet Mind My Mind sammen med tre regioner og fire kommuner.
![Mathilde, til artiklen "Mathilde slap ud af angsten"](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Mathilde%2C%20video.jpg?h=c673cd1c&itok=i9crpqkt)
Mathilde slap ud af angsten
Mathilde er 12 år og har lidt af angst, som fyldte så meget, at hun havde brug for hjælp. Det fik hun i programmet Mind My Mind.
![Portrætbillede af Pia Jepsen, seniorforsker, ph.d. og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/kh110121-2492.jpg?h=7a83791f&itok=j46RDD1r)
Psykiske problemer begynder tidligt
Psykiske problemer begynder tidligt, og de kan stå på længe, før man får den rigtige hjælp. Læs interview med forskningsleder Pia Jeppesen.
![Danmarkskort, Mind My Mind, luft](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Danmarkskort%2C%20Mind%20My%20Mind%2C%20luft_0.jpg?h=555957ad&itok=nmYm0nzR)
Mind My Mind i kommuner
Mind My Mind lever op til den faglige ramme for kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
![Mind My Mind, logo, lyseblå](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/60703_MINDMYMIND_LOGO_Lightblue_23.png?h=5aed315c&itok=VH9oRSiK)
Til familier
Hvor kan I finde Mind My Mind, og er der ikke Mind My Mind i din kommune? Læs spørgsmål og svar til familier.
![Mind My Mind - forskningsartikler, forstørrelsesglas](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Mind%20My%20Mind%20-%20forskningsartikler%2C%20forst%C3%B8rrelsesglas%2C%20gul%20baggrund%20kopier_0.png?h=cd2a7045&itok=9pH5osE5)
Forskning i Mind My Mind
Her finder du alle forskningsartikler om Mind My Mind, herunder hovedartiklen fra det store lodtrækningsforsøg i 2020.
De tre problemstillinger
De tre problemfelter, angst, depression og adfærdsvanskeligheder, kan behandles transdiagnostisk. I Mind My Mind kan forløbet tilpasses til det enkelte barn, uanset om barnet oplever tegn på angst, depression, adfærdsvanskeligheder eller flere af disse på samme tid.
![Mind my Mind, figur 1, sammenhæng mellem angst, depression og adfærd](/files/styles/common_02/public/media/image/Mind%20my%20Mind%2C%20figur%201%2C%20sammenh%C3%A6ng%20mellem%20angst%2C%20depression%20og%20adf%C3%A6rd.png?itok=TBhYEv6o)
Behandlingen bygger på moduler, der gør det muligt at skræddersy forløbet til det enkelte barn ved at udvælge de moduler, der bedst matcher behovet, uanset hvor barnets behov ligger, som illustreret i figuren. Programmet kan derfor anvendes til en bred vifte af problemer på tværs af de tre diagnose- og problemområder.
Mind My Mind tilbyder træning af tanker, følelser og adfærd med kognitive og adfærdsterapeutiske metoder. Derudover rummer Mind My Mind redskaber til at identificere målgruppen og evaluere effekten for barnet og familien.
- Depression
-
Forløbet er målrettet børn og unge, der oplever symptomer på depression. Behandlingens fokus er primært rettet mod barnet. Forældre vil deltage i nogle af sessionerne, og der afholdes forældresessioner, hvor kun forældrene deltager. Barnet vil træne metoder til at håndtere depressive symptomer.
- Angst
-
Forløbet er målrettet børn og unge, der oplever symptomer på angst. Behandlingens fokus er primært rettet mod barnet. Forældre vil deltage i nogle af sessionerne, og der afholdes forældresessioner, hvor kun forældrene deltager. Barnet vil træne metoder til at håndtere angst.
- Adfærdsvanskeligheder
-
Forløbet er målrettet børn og unge med udfordrende adfærdsmønstre og familier med problematiske kommunikationsmønstre. Programmet er primært baseret på forældretræning uden barnets deltagelse. Forældre til et barn med adfærdsvanskeligheder vil træne metoder til at mindske konflikter og øge det positive samvær med barnet. Derudover er der mulighed for børnesessioner.
Der udvikles nye problemfelter i Mind My Mind med fokus på at styrke mental sundhed og mindske risikoadfærd, særligt problematisk skærmbrug, dårlige søvnmønstre, selvskade og skolefravær.
Forskning tyder på, at en stor andel af børn og unge tilbringer mange timer dagligt foran skærme og på sociale medier, de sover mindre end anbefalet, er trætte og har følelsesmæssige vanskeligheder. Nye studier antyder en sammenhæng mellem højt skærmbrug, søvnmangel, mentale helbredsproblemer, skolefravær og selvskade.
Selvom vi ikke kender de præcise årsagssammenhænge, er det relevant at reducere risikoadfærden, fordi den kan vedligeholde følelses- og adfærdsmæssige problemer. Denne viden vil danne grundlag for vores udvikling af nye moduler med det formål at reducere risikoadfærd og fremme sunde vaner.
Kontakt
Johan Ørsted Petersen
Konsulent
+45 21 84 48 69
jp@psykiatrifonden.dk
Anna Mertz Poulsen
Konsulent
+45 23 10 03 99
amp@psykiatrifonden.dk
Pia Jeppesen
Forskningsleder på Mind My Mind
pijep@regionsjaelland.dk