Den forsigtige pige kan også have ADHD

Tekst: Maja Holgersen, universitetspraktikant i Psykiatrifonden

Forårets Psykiatridage havde ADHD hos børn og voksne som tema. Programmet bød på en blanding af faglige oplæg og personlige fortællinger om livet med ADHD, som tilsammen gav et alsidigt indblik i diagnosen. Med min egen diagnose var jeg både den bedste og værste kandidat til at dække de to dage. Men hvad lærte jeg egentlig?

De nære relationer er altafgørende

Antallet af børn og unge under 18 år med ADHD er tredoblet over de seneste ti år, og derfor har diagnosen med god grund været meget i fokus. Det viste sig også i oplæggene, som samlet set præsenterede et mere nuanceret billede af ADHD. Det har jeg selv savnet i min barndom og ungdom; ADHD er ikke kun drenge, som flyver rundt, men kan også være den forsigtige pige.

Vigtigheden af børns nære relationer var et gennemgående tema. Psykolog i Center for ADHD, Marie Stegger Sørensen og Søren Dalsgaard, professor i børne- og ungdomspsykiatrien, pointerede begge, at der skal mere fokus på den positive adfærd fremfor den negative i mødet med børn med ADHD. ADHD er en såkaldt ”performance-forstyrrelse”: Børn med ADHD ved som regel godt, hvad de skal og bør gøre, det er bare ikke altid, de kan. Derfor er det altafgørende, at de nærmeste relationer i hverdagen er forstående og stabile. Det skaber tryghed.

Udfordringer ved arbejdsmarkedet 

Mange voksne mærker en generel frustration over et arbejdsmarked, der ikke kan rumme dem. Som en kvindelig deltager udtalte: ”Vi er supergode medarbejdere, men vi bliver udbrændte, når vi forsøger at tilpasse os det eksisterende arbejdsmarked.”

Dagens samfund accepterer bedst forskellighed, hvis det kommer i definerede bokse, og ph.d. Nichlas Permer Berger italesatte, at en diagnose må ses som et nødvendigt værktøj til at få hjælp. Samtidig er der brug for større fokus på processerne bag de personlige resultater – en for mig befriende pointe, da mine problemer tit er blevet negligeret, fordi jeg ”læser på universitet”. 

Som specialpsykolog Kim Berg Johannessen påpegede, så udvikler mange voksne effektive metoder til at kompensere for deres udfordringer, hvilket kan sløre virkelighedsbilledet og desuden vanskeliggøre en diagnosticering af voksne.

Kunsten at omsætte viden til handling

Psykiatridage sætter rammerne for vigtig vidensdeling, som forhåbentlig kan bidrage til afstigmatisering af alle former for psykisk sygdom og med det bedre muligheder for hjælp til alle. Komiker Anders Stjernholm sluttede dagene af med ordene ”alle er lort til noget” i en opfordring til at acceptere sin ADHD og i stedet fokusere på alle de ting, man godt kan.

For mig var det en metaoplevelse at være til stede; jeg blev meget selvbevidst, når der blev redegjort for alle de følelser og symptomer, jeg netop sad og mærkede i min krop. Jeg følte mig set og anerkendt for alle de kampe, jeg gennem hele mit liv har taget uden at vide hvorfor. Men jeg følte også en frustration over, at det føles, som om al den viden og alle de gode løsningsforslag til et lettere liv med ADHD ikke er tilgængelige for mig – for alle.

Det giver anledning til et centralt spørgsmål: Hvordan får vi omsat viden til konkret handling? Den problemstilling er netop en vigtig del af Psykiatrifondens arbejde, og måske forårets Psykiatridage har bidraget til at give sagen et lille skub i den rigtige retning.