Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
Det er veldokumenteret, at både genetiske, sociale og miljømæssige faktorer og samspillet derimellem er afgørende i udviklingen af psykiske sygdomme. Ingen genetisk variant eller miljømæssig påvirkning kan således alene siges at være årsag til psykisk sygdom.
Indhold
Introduktion
Introduktion
Det er veldokumenteret, at både genetiske, sociale og miljømæssige faktorer og samspillet derimellem er afgørende i udviklingen af psykiske sygdomme.6,150 Ingen genetisk variant eller miljømæssig påvirkning kan således alene siges at være årsag til psykisk sygdom. Der er derimod tale om, at forskellige genetiske varianter og miljømæssige påvirkninger kan forstærke eller virke dæmpende på hinanden og dermed på sandsynligheden for at udvikle psykisk sygdom.151,152
Fx kan morens helbred og adfærd før fødslen påvirke det ufødte barn. Her kan der både være tale om ernæring, infektioner eller påvirkninger i form af alkohol- eller stofmisbrug, men også påvirkninger fra fx industrielle kemikalier. Herudover kan fx lav fødselsvægt og fødselskomplikationer påvirke et barns udviklingsmuligheder, mens manglende forældreomsorg særligt i den tidlige barndom – i værste tilfælde i form af vanrøgt, mangelfuld stimulation af den kognitive og motoriske udvikling, men også vold og overgreb – kan have alvorlige konsekvenser for et barns udvikling.6,153
En af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af psykisk sygdom er en opvækst i familier med forældre med psykisk sygdom.6 Børn af forældre med psykisk sygdom er i risiko for at udvikle både adfærds- og følelsesmæssige problemer og psykisk sygdom.152 Studier viser, at børnene er i risiko for at udvikle den samme sygdom, men også andre psykiske sygdomme. Børnenes risiko for selv at få en diagnose inden de fylder 18 år, er mellem to og fire gange så høj som hos jævnaldrende børn i befolkningen.73,154
Sammen med forældres psykiske sygdom peger en del undersøgelser på, at forældres alkohol- eller rusmiddelmisbrug under opvæksten også er afgørende risikofaktorer for den mentale sundhed og for en række alvorlige påvirkninger i opvæksten som fx anbringelse uden for hjemmet. Børn af forældre med dobbeltdiagnoser estimeres til at have en 60 procent større dødelighed og en 25 procent større forekomst af fysiske sygdomme sammenlignet med jævnaldrende i resten af befolkningen.6
Selvom miljøet altid har betydning, så har en række psykiske sygdomme en høj grad af biologisk arvelighed. Fx er der 76 procent arvelighed forbundet med ADHD.155 Det betyder ikke, at barnet nødvendigvis udvikler sygdommen, men at det er i forhøjet risiko for at gøre det.
Kilder
Kilder
Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.
Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'.
Læs mere
Læs mere
Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.
Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:
1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder
Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at samle og udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.