Psykisk sygdom og køn

Indhold

• Kønsforskelle i psykiske sygdomme og mental sundhed
• Særlige forhold for mænd
• Kilder
• Læs mere

Kønsforskelle

Kønsforskelle i psykiske sygdomme og mental sundhed

Danske registerundersøgelser af psykiatriske diagnoser og spørgeskemaundersøgelser om mental sundhed finder betydelige kønsforskelle i befolkningen.^{2,10,15,16,37}

I 2018 havde 275.097 kvinder og 232.171 mænd i aldersgruppen 18-66 år en diagnose¹⁵, og der er således en overhyppighed af psykiatriske diagnoser blandt kvinder, som også illustreres i Figur 4.1.

Mænd er dog overrepræsenterede i statistikker om selvmord, kriminalitet og misbrug, hvilket indikerer, at der også er væsentlige problemer med den mentale sundhed blandt mænd.^28,32,38,39 Tal for udviklingen over tid fra 2014 til 2018 viser også, at der har været en stigning i andelen af psykiatriske diagnoser i den periode blandt begge køn på cirka 28 procent.¹⁵ Registeropgørelser fra 2017 peger dog på, at det er kvinderne i aldersgruppen 25-34 år, som har den højeste prævalens. Prævalensen for kvinder i den aldersgruppe stiger fra cirka 8 procent til mere end 12 procent i perioden 2007-2017, hvilket er en stigning med en faktor på 1,7.

For mænd er det aldersgruppen 16 til 24 år, som har den højeste prævalens, og de oplever i samme periode en stigning fra godt 5 procent til godt 10 procent, svarende til en faktor på 1,96.² Stigningen for mænd er således stejlere end for kvinder, men mændenes stigning er fra et lavere udgangspunkt end kvindernes. Figur 4.2. viser, at det i de seneste år fortsat er markant flere kvinder end mænd, som er blevet behandlet i psykiatrien i årene 2020 til 2022.

I spørgeskemaundersøgelser scorer relativt flere kvinder lavt på en valideret mental helbredsskala (Short form survey (SF-12)) end mænd på tværs af alle aldersgrupper. Som det fremgår af Tabel 4.1. gælder det blandt kvinder 19,9 procent, og blandt mænd gælder det 14,9 procent. Selvrapporteret dårligt mentalt helbred er hyppigst blandt personer under 35 år. Herefter falder andelen af personer med alderen, indtil de når 75 år, hvor den stiger igen for begge køn.³⁷

Den mest markante forskel mellem kønnene ses i aldersgruppen 16-24 år, hvor halvanden gang så mange kvinder som mænd i samme alder angiver at have dårligt mentalt helbred. For begge køn i alle aldre er der dog sket en stigning i andelen med dårligt mentalt helbred fra 2010 til 2021.¹⁶

Det gælder både, når vi ser på resultater fra registerdataanalyser af registrerede diagnoser og spørgeskemadataanalyser af selvrapporteret mental sundhed, at kvinder har en overhyppighed af psykiske lidelser og psykisk mistrivsel. Udviklingen over tid viser dog, at der også forekommer en væsentlig stigning blandt mænd, der scorer lavt på den mentale helbredsskala. Der er fx sket en markant udvikling fra Sundhedsprofilen i 2013 og 2017 til Sundhedsprofilen i 2021. Her er andelen af mænd i aldersgruppen 16-24 år, der angiver at have dårligt mentalt helbred, steget fra 8,2 procent i 2013 til 12,9 procent i 2017 og til 21,2 procent i 2021.

Blandt kvinder i samme aldersgruppe stiger andelen fra 17,5 procent i 2013 til 23,8 procent i 2017 og til 34,4 procent i 2021. Det er væsentligt at bemærke, at stigningstakten, også for den selvrapporterede dårlige mentale sundhed, har været højere for mænd end for kvinder, selvom der fortsat er flere kvinder end mænd, der scorer lavt på den mentale helbredsskala.^37,40,41 Denne tendens er desuden gældende i undersøgelser af højt stressniveau og følelse af nedtrykthed, depression og ulykkelighed, hvor andelen af mænd, der angiver dette, stiger procentuelt mere fra 2017 til 2021 end andelen af kvinder. Der er dog fortsat flest kvinder, der angiver disse symptomer.^37,41

I perioden 2007-2017 har der også både blandt mænd og kvinder været en stigning i forekomsten af psykologbesøg. Der er flere kvinder end mænd, der modtager behandling hos psykologer. Det samme gælder for behandling hos privatpraktiserende psykiatere.²

Tal fra Sygdomsbyrderapporten (2021) i Tabel 4.2. viser, at forekomsten af depression og angst er markant højere blandt kvinder, mens mænd lidt oftere har skizofreni.

Der er desuden forskel på, hvornår mænd og kvinder debuterer som patienter i psykiatrien. Det viser blandt andet en registeranalyse fra Danske Regioner af data fra årene 2008-2018.

Både mænd og kvinder debuterer i stigende grad i aldersgruppen 0-14 år, men der er fortsat langt flere mænd (26 procent) end kvinder (15 procent) i 2018, som debuterer i dette aldersinterval. I 2008 var det 21 procent af mændene og 9 procent af kvinderne, som debuterede som 0-14-årige.

Der ses også en stigning for begge køn i debut i aldersintervallet 19-29 år, hvor 27 procent af mændene debuterer, mens det gælder for 31 procent af kvinderne i 2018. De tilsvarende andele for 2008 var 21 procent for mænd og 9 procent for kvinder. Udviklingen i debutalder peger overordnet på, at personer under 30 år relativt set fylder en større og større andel blandt begge køn.⁴³

Tilbage til oversigten

Mænd

Særlige forhold for mænd

Selvom mænd ikke optræder lige så hyppigt i det psykiatriske system som kvinder, optræder de i en række andre statistikker, som kan pege på, at flere mænd også har alvorlige problemer med den mentale sundhed. En række statistikker sandsynliggør, at mænds faktiske situation, livskvalitet og mentale sundhed i nogle henseender kan være markant ringere end kvinders. Det gælder misbrug, kriminalitet, ustabil tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, bilulykker og selvmord.

Selvmord blandt mænd er et voldsomt og trist eksempel på, at der er behov for et øget fokus på mænds psykiske sundhed. En fremherskende teori handler om, at nogle mænds dårlige mentale sundhed måske skyldes såkaldt ’male depression’, som ikke i tilstrækkelig grad identificeres i dag. De udprægede maskuline symptomer omfatter blandt andet irritation, vrede, stof- eller alkoholmisbrug og rastløshed.^32,44 Disse adskiller sig i udtrykket betydeligt fra kernesymptomerne ved depression ifølge ICD-10, som er nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed.

Kvinder har langt flere selvmordsforsøg end mænd, men det lykkes oftere mændene at gennemføre selvmordet.² Figur 4.4. viser antallet af selvmord for mænd og kvinder i 2016-2021.

En undersøgelse, der sammenligner tal for selvmord blandt mænd og kvinder i de seneste fire årtier, viser, at selvmordsraterne for kvinder er faldet væsentligt mere end for mænd, så kønsratioen i selvmord er steget over tid. Den har nu stabiliseret sig omkring 2,7.³² Altså tager mænd næsten tre gange så ofte deres eget liv sammenlignet med kvinder.

Udviklingen i antallet af selvmord blandt mænd og kvinder over de seneste fire årtier peger på, at kvinder i relativt højere grad har haft gavn af de strukturelle indsatser (fx etablering af selvmordscentre og begrænsning adgang til skydevåben, gift og medicin), der er blevet igangsat for at reducere antallet af selvmord i Danmark.³²

Tal for stof- og alkoholmisbrug og hjemløshed viser, ^28,44,45 at mænd er klart overrepræsenterede. Det samme gælder kriminalitet og dermed også indsatte i fængslerne.⁴⁶ En række både danske og internationale studier har vist, at mænd med opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD-diagnose, er overrepræsenteret i fængslerne, og at ADHD øger risikoen for at blive involveret i kriminalitet tidligt i livet.⁴⁷

Det er vigtigt at holde sig for øje, at mørketallet for mænd muligvis er højere end for kvinder. Der kan stilles spørgsmål ved, om opgørelser af mænds selvrapporterede psykiske mistrivsel reelt afspejler mændenes faktiske situation. Sociale normer, som påvirker (unge) mænds selvopfattelse og identitet,³⁹ påvirker givetvis også indirekte mændenes besvarelser – idet de måske er mindre tilbøjelige til at erkende og sætte ord på deres psykiske udfordringer.⁴⁴ Hertil kommer, at vi ved, at mænd i mindre grad søger hjælp, og derfor bliver de ikke i lige så høj grad diagnosticeret.⁴⁴

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'. 

Tilbage til oversigten

Læs mere

Læs mere

Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder

Tilbage til oversigten