Børnegrupper

Børn og unge i familier med psykisk sygdom har en øget risiko for selv at udvikle psykiske problemer. Og der er mere end 300.000 børn og unge, som vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom. De tror ofte, at sygdommen eller det svære samvær er deres skyld. Og de tror, at far eller mor er sur eller træt, fordi han eller hun ikke elsker dem, eller fordi de har opført sig dårligt. De har brug for at forstå, hvad der foregår i familien, og for nogen at tale med. 

Mange børn og unge oplever stor utryghed og bekymring, når mor eller far har en psykisk sygdom. Og det kan være svært for børnene eller de unge at tale om deres oplevelser med andre voksne eller kammerater, fordi det opleves skamfuldt. Derfor er det vigtigt med støtte og redskaber til at meste svære livsvilkår og forebygge, at barnet eller den unge selv får psykiske problemer. 

Børn, som har en mor eller far med psykisk sygdom, kan have glæde af at deltage i samtalegrupper med andre børn. Det tilbyder nogle kommuner. Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom, Kombu, har undersøgt, hvor i landet der er tilbud om fx samtalegrupper til børn. Søg på kombu.dk og se, om der er tilbud i din kommune.

Psykiatrifonden har også samtalegrupper for børn mellem 7 og 14 år. Og vi har onlinegrupper for unge, som er pårørende. 

Børnegrupper 

Samtale- og børnegrupper 

Børn, der vokser op med forældre med psykisk sygdom, har brug for viden og for at møde andre i samme situation. I Psykiatrifondens samtale- og børnegrupper møder børn ligesindede, de taler om det svære og har det sjovt sammen. Samtale- og børnegrupperne er for 7-14-årige, og de foregår på foregår hos Psykiatrifonden, Hejrevej 43, København NV.

Børnegrupper gør det nemmere for barnet 

Når en forælder er ramt af psykisk sygdom, påvirker det hele familien og det kan spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at børn kan være opmærksomme på deres forældres trivsel på en måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når et barn deltager i en samtalegruppe, er det både forebyggende og en hjælp for barnet her og nu. 

Børn forsøger at forstå deres verden og særligt børn, som er pårørende til forældre med psykisk sygdom, skal have hjælp til dette.

De har brug for alderssvarende viden om, hvad sygdommen gør ved den voksne. Det hjælper barnet til at forstå den voksne. Barnet bliver klogere på sin egen situation i familien, hvilket gør det lettere for barnet at handle i sit eget liv. 

Børn og unge har stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, der er pårørende til en far eller mor med psykiske vanskeligheder – de fleste taler ikke med nogen om det.

Derfor tilbyder Psykiatrifonden samtalegrupper for børn, som har en mor eller far med psykisk sygdom. Her får børnene redskaber til at håndtere deres livsvilkår og sætte fokus på de positive aspekter. Et af målene med gruppeforløbet er, at børnene møder ligesindede i gruppen og at de kan tale om deres situation. Det er også betydningsfuldt, at familien og barnet kan tale åbent om sygdommen hjemme og i deres netværk.  

Hvordan foregår det? 

To gruppeledere mødes med max. 8 børn, en gang om ugen, 10 gange i alt. Hvert møde indeholder faste punkter i form af sjove lege og kreative øvelser om et relevant emne. Fx 'hvordan lægger jeg mærke til, når min forælders psykiske sygdom fylder' og 'hvilke gode ting kan jeg gøre for mig selv'.

Vi er sammen i to timer og afslutter med lidt godt at spise. Hvert gruppeforløb opstartes og afsluttes med en samtale med barn og forældre. 

Samtalegrupperne har fokus på børnenes levede erfaringer og ikke på forældrene eller deres diagnoser. Det er ikke terapi. Formålet er primært, at børnene kan møde ligesindede og udveksle erfaringer i trygge rammer.

Der veksles mellem øvelser og leg, der lærer børnene forskellige mestringsstrategier, som de både under og efter forløbet kan bruge som en hjælp til selvhjælp, når forælderens sygdom fylder.

Tilbuddet inddrager også forældrene for at forankre forandringen hos både børnene og i familien. Det hjælper samtidig de børn, der har særlig brug for tryghed i opstarten. Og det giver børn og forældre mulighed for at opleve hinanden i glædesfyldte, sociale situationer – noget, der kan være en mangelvare i disse familier.

I forlængelse af gruppeforløbet etablerer vi brobygning til børnenes hverdagsliv, ved at hjælpe med at alle børn har en voksen udenfor familien, de kan tale med. Vi inviterer en vigtig voksen fra hver af børnenes skolehverdag til at følge op på børnene i mindst et år efter endt gruppeforløb. 

Alle kan deltage 

Vi tilbyder gratis samtalegrupper for børn og unge mellem 7-14 år, som har en mor eller far med psykisk sygdom. Samtalegrupperne foregår hos Psykiatrifonden, København NV. Alle kan henvende sig – forældre, anden familie, sagsbehandlere, kontaktpersoner, barnet, psykiatrien med flere. 

Vil du vide mere om deltagelse? 

Skriv til gruppeleder Tina Mastrup eller ring på telefon 23 11 69 40. 

Derfor børnegrupper 

Derfor børnegrupper 

Vi ved, at den uforudsigelighed og de uindfriede behov, som en stor del af disse børn oplever i deres dagligdag, er en alvorlig risikofaktor for deres følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling.

Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af de børn, der vokser op med en far eller mor med psykisk sygdom, selv vil få psykosociale problemer, som kan udvikle sig til en psykisk sygdom. 

Tavshed, skyld og ansvar 

Psykisk sygdom er ofte tabuiseret og det er ikke ualmindeligt at fortie psykisk sygdom i familien for børn og andre. Og ofte overses de konsekvenser, forældrenes sygdom har for børnenes følelser og trivsel.

Børnene har mange bekymringer, og de tager ofte ansvaret for forældrenes sygdom. Mange børn går alene med deres tanker og bekymringer og påtager sig skylden for forælderens sygdom og de svære situationer. 

Tidlig støtte og forebyggelse 

Psykiatrifonden har en ambition om, at alle børn i Danmark, som har en forælder med psykiske vanskeligheder, får et tilbud fra deres kommune om, at de kan deltage i en børnegruppe. Formålet er at give børnene tidlig støtte og forebygge, at de selv udvikler psykiske vanskeligheder. 

Vi er glade for, at mange kommuner har gode tilbud, og vi håber, at vi sammen kan skabe en ramme, hvor alle kommuner gør en systematisk indsats for at hjælpe og støtte børn, der vokser op med forældre med psykisk sygdom.

Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom, Kombu, har undersøgt, hvor i landet der er tilbud om fx samtalegrupper til børn. Søg på kombu.dk

Evaluering er afgørende 

Det er meget vigtigt at evaluere den indsats, man gør for børnene, for hele tiden er være sikker på, at man har det bedste tilbud og at man udvikler det i takt med, at man får mere viden. Hos Psykiatrifonden anvender vi anerkendte og testede måleredskaber.

Psykiatrifonden har foretaget en opgørelse, der inkluderer 39 børn, der i perioden december 2015-juni 2017 har deltaget i en af Psykiatrifondens børnegrupper. Børnenes forældre udfyldte et skema, der kortlagde børnenes adfærds- og følelsesmæssige problemer, inden børnene startede i gruppeforløbet og et identisk

Den dumme sygdom

Børnene og den dumme sygdom 

Børn, som vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, tror ofte, at sygdommen eller det svære samvær er deres skyld. De tror, at far eller mor er sur eller træt, fordi han eller hun ikke elsker dem, eller fordi de har opført sig dårligt. De har brug for at forstå, hvad der foregår i familien, og for nogen at tale med. 

Mange familier fortier sygdommen og ikke mindst de konsekvenser, den har for børnenes følelser og trivsel. Børnene har mange bekymringer, og de tager ofte ansvaret for forældrenes sygdom. Vi ved, at den uforudsigelighed og de uindfriede behov, som mange af børnene oplever i deres dagligdag, er en alvorlig risikofaktor for deres følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling. 

Siden 2010 har flere end 400 børn gået i de ti-ugers børnegruppeforløb hos Psykiatrifonden på Hejrevej i København.

Mette Kyrpø og Tina Mastrup har været gruppeledere for mange af disse børn, og alle gruppeforløb begynder med et formøde, hvor de enkelte familier møder de to gruppeledere.

Mette Kyrpø, tidligere gruppeleder i Psykiatrifonden ”Nogle møder op uden børn til forsamtalen – dem sender vi hjem og beder dem komme igen sammen med børnene”. Andre beder børnene sætte sig bagerst i lokalet med en iPad. Så henter vi børnene og siger, at de også skal være med ved bordet. 

I nogle familier er man åbne om den psykiske sygdom, og i andre familier har man aldrig talt med børnene om det før. Det er noget af det, vi er gode til – at hjælpe familierne med at tale om det, som det er og i et sprog børnene forstår,” fortæller Tina Mastrup. 

Beskytter sig ved at lukke øjnene 

Gruppeforløbene, hvor otte børn i samme alderstrin mødes i to timer om ugen, hjælper børnene med at opdage, at fars eller mors sygdom ikke er farlig. Nogle familier beskytter sig selv ved at lukke øjnene, og det har børnene vænnet sig til. 

Frugt, te og antennemand  

Familierne kommer typisk på grund af deres egen bekymring for børnene. Nogle bliver gjort opmærksomme på, at Psykiatrifondens gratis tilbud findes, af en lærer, en sagsbehandler eller af det sted, den syge forælder er i behandling.

Alle gruppegange starter med frugt og te. Og så er der lege og øvelser, som gruppelederne sætter i gang. Legene skaber tillid og tryghed mellem børnene, og øvelserne kan hjælpe børnene med at få taget hul på at tale om den psykiske sygdom.

En øvelse er fx ”Antennemanden”: Der er tegnet en rund Michelin-mand med antenner på hovedet på et stort stykke papir. Børnene bliver spurgt om, hvad der sker hjemme hos dem på en dårlig dag og på en god dag.

Rundt omkring på det store papir begynder der hurtigt at stå udsagn i forskellig farve – grøn for en god dag og rød for noget, der er sket på en dårlig dag.  

Med rød tekst står der måske: ”Mor græder hele tiden”. Med grøn kan der stå ”Vi leger og spiller spil”. Efter øvelsen samler gruppelederen op på tegningen og taler med børnene om den. Når der er gået tid med leg og snak, afsluttes med boller og juice.

En byrde løftes fra skuldrene 

”Nogle børn fortæller og taler meget. Andre siger ikke så meget. Men vi oplever ofte, at de børn, der ikke siger så meget, med tiden siger lidt mere – eller de fortæller derhjemme, at de har fået en masse ud af at høre de andre fortælle. Det er også en vigtig del af det at finde ud af, at man slet ikke er den eneste i verden med sådan en familie,” siger Tina Mastrup.

”Et af vores gode eksempler er familien, hvor mor er hårdt ramt af stress og deraf følgende depression. Familien får talt om det her hos os, og de får draget skolen ind i det. Deres datter er holdt op med at have ondt i maven, for nu er der åbenhed om, hvordan mor har det og hvorfor,” siger hun.

Tina fortsætter: ”Børnene forstår pludselig, at deres far eller mor stadig elsker dem, og at det er sygdommen, der er dum. Mange af børnene sover fx ikke ret godt om natten. Når de har gået her, hører vi ofte, at så går det bedre med at få sovet.”