Hvad er en krise?

Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer og handler i en krise. Måske er det svært at forstå, at andre personer reagerer anderledes, end man selv gør. 

Hvad er en krise?

Hvad er en krise?

Ordet krise vækker noget forskelligt hos os alle og kan derfor have forskellige betydninger. Ordet bliver brugt i mange forskellige sammenhænge fx i forbindelse med en livskrise, klimakrise, finanskrise og krisehjælp. Fænomenet krise er ikke i sig selv en sygdom. Men alle mennesker bliver ramt af kriser i løbet af deres liv – i større eller mindre omfang, og nogle kriser har en stor påvirkning på os.

En krise kan betragtes som en tilstand, vi befinder os i, når vi bliver udsat for enten en hændelse eller oplevelse, der medfører en svær psykisk belastning, og hvor vores almindelige strategier for håndtering ikke er tilstrækkelige.

Der er overordnet to former for kriser, nemlig udviklingskriser og traumatiske kriser. Udviklingskriser, som også kan kaldes livskriser, er de former for kriser, som sker i forbindelse med ændringer i den enkelte persons liv. De traumatiske kriser er karakteriseret ved pludselige og uventede begivenheder, som kan være livstruende eller påvirke personens helbred.

Udviklingskriser

• Skilsmisse eller kærestesorg
• Ændringer i familielivet – herunder familieforøgelse, eller når børnene flytter hjemmefra
• Alvorlige sygdomsforløb – egen eller pårørendes
• Nye arbejdsbetingelser – fx nyt job, afskedigelse eller overgang til pension
• Stort økonomisk tab.

Traumatiske kriser

• Ulykker, fx brand og trafik
• Selvmord eller pludselig død i den tætte omgangskreds
• Vold og voldtægter
• Tortur og fangenskab
• Akutte samfundskriser – fx krig, terrorangreb, naturkatastrofer eller sygdomspandemier.

Fælles for alle kriser er, at det er den individuelle persons reaktion på krisen, der er vigtig at tage hånd om. Vi bliver som mennesker ofte fokuseret på begivenheden eller hændelsen forud for krisen og gør os herfra forestillinger om, hvordan krisen påvirker den enkelte. Men flere studier peger i retning af, at reaktionen på krisen i høj grad er afhængig af, hvordan den individuelle person selv betragter begivenheden, og hvor traumatisk personen oplever krisen. Derfor kan mennesker, der oplever den samme krise, have vidt forskellige reaktionsmønstre – og det er helt naturligt.

En diagnostisk tilgang til kriser

I Danmark anvender vi diagnosesystemet ICD-10, når vi diagnosticerer psykiske sygdomme. Selvom krise i sig selv ikke er defineret som en sygdom, er der alligevel enkelte diagnoser, som vi anvender til at beskrive den tilstand, som en kriseramt person befinder sig i. Derudover kan en længerevarende krise udvikle sig til en egentlig psykisk sygdom.

Gå på opdagelse i vores webshop, hvor du blandt andet kan købe 'Angstbogen'

Krisereaktioner

Krisereaktioner

Som mennesker er vi helt grundlæggende meget forskellige i kraft af vores personlighed, temperament og opvækstvilkår. Derudover har vi hver især i løbet af livet fundet individuelle strategier og løsninger på de problemer og udfordringer, vi møder på vores vej. Så når vi bliver udsat for en krise, reagerer og handler vi også meget forskelligt.

Mennesker, der bliver udsat for den samme traumatiske begivenhed, kan have vidt forskellige reaktionsmønstre og blive påvirket i forskellig grad. Derfor er der heller ikke noget unormalt i fraværet af en reaktion, når personer bliver udsat for en voldsom begivenhed. Ligesom det er almindeligt at have en intens reaktion på samme.

Fysiske reaktioner på en krise

• Generelt ildebefindende – fx rystelser, feberlignende tilstand eller hjertebanken
• Forstyrret søvnmønster – herunder både manglende søvn og øget behov for søvn
• Ringe appetit – herunder kvalme og overspisning
• Kropslig smerte – fx hovedpine og mavebesvær
• Anspændthed og muskeltræthed
• Påvirkning af sanser – fx lyde eller lugte, der ’sætter sig fast’.

Psykiske reaktioner på en krise

• Chok
• Gråd
• Irritabilitet eller vredesudbrud
• Uvirkelighedsfølelse
• Mareridt eller flashbacks fra hændelsen
• Tomhedsfornemmelse
• Helt eller delvis mangel på en reaktion.

Hvor længe varer en krise?

Det er ikke muligt at sætte en tidshorisont på, hvor længe en krise varer. Det vil være helt forskelligt fra person til person og afhænge af, hvad der har udløst krisen. Men det er naturligt, at den kriseramte gradvist får en anderledes adfærd, som tiden går og i takt med de indsatser, der bliver iværksat for den kriseramte.

En god tommelfingerregel, hvis du har udtalte reaktioner, der påvirker dig så meget, at det går ud over dit funktionsniveau, er, at du bør søge rådgivning og eventuelt hjælp hos egen læge, hvis de varer over 30 dage under en krise.

Følelser i en krise

Følelser i en krise

Følelser hjælper os til at håndtere alle situationer i livet. Vores følelsesliv er nemlig sådan indrettet, at vi blandt andet kan indleve os i situationer, være toneangivende i en forsamling, føle medfølelse og have en regulerende effekt på vores omgivelser. Derudover kan vi ved at dele vores følelser med andre mennesker opnå en stærk følelse af samhørighed og fællesskab.

De fleste kriser kommer uanmeldt. Og de kan være voldsomme og overraskende. Derfor bliver vores følelsesliv udfordret i en krisesituation – uanset om det er en personlig krise eller en samfundskrise. Men vi reagerer meget forskelligt på kriser. Indimellem bliver vi påvirket i et større omfang og på andre måder, end vi måske havde regnet med. Nogle mennesker, der bliver ramt af krise, risikerer derfor også at udvikle fx angst, stress eller depression som følge af dette.

Uvirkelighedsfølelse

Måske oplever vi, at tiden føles ændret. Det kan være, tiden går langsommere. Eller måske går den helt i stå. Mange mennesker beskriver en følelse af tomhed og uvirkelighed, eller ”at det er som at være med i en film”. Nogle oplever, at tingene gentager sig. Eller det kan være svært ved at bearbejde den hændelse, der netop er sket. Den følelse opstår som regel i de første timer, efter krisen er indtrådt.

Eksistentielle spørgsmål

Når krisen rammer os, er det almindeligt, at tankerne igen og igen beskæftiger sig med den hændelse, som udløste krisen. Vi søger at finde svar på hændelsen. Måske grubler vi over, hvilken mening livet nu har efter det, der er sket.

Angstfulde bekymringer

Når vi befinder os i en krise, arbejder kroppen på højtryk og bliver overbelastet. Det resulterer ofte i en efterfølgende udmattelse, hvor kroppen skal komme sig ovenpå den voldsomme hændelse. I kølvandet på udmattelsen kan komme følelser af angst, som ofte er ledsaget af bekymringer. De kan fx handle om usikkerhed, om hvad fremtiden indebærer, eller hvornår den næste ulykke mon indtræffer.

Ensomhed

I en krisesituation er det helt normalt at føle sig ensom, isoleret og alene, også når der er mennesker omkring os. Ensomheden kan føles overvældende og kan forstærkes af, at personer, der gennemgår samme krise, kan have forskellige reaktionsmønstre. Ensomheden kan også være udfordrende, fordi vi alle i udgangspunktet nærer et behov for at dele følelser og indtryk og føle os forstået af vores tætte relationer.

Skyldfølelse

For mange er en krise forbundet med følelser af skyld. Skyldfølelser kan fx opstå, når vi overlever noget, som andre mennesker har mistet livet til. Men skyld kan også være forbundet med sygdom hos et nært familiemedlem. Nogle personer beskriver et ønske om, at de hellere selv skulle være blevet ramt af sygdommen. Det kan føles helt urimeligt, når eksempelvis børn får livstruende sygdomme. Skyldfølelse kan også blive aktiveret, hvis vi har været en del af en traumatisk begivenhed og efterfølgende bliver optagede af, om vi kunne have gjort noget for at forhindre hændelsen eller på anden vis have grebet ind.

Tristhed og sorg

At opleve tristhed og sorg kan være en naturlig del af at være kriseramt. Følelserne kan opstå som følge af et konkret tab af fx en person, dyr eller ejendele. De kan også opstå på et mere abstrakt plan som følge af et ændret selvbillede eller personlighed.

Kriser hos børn

Kriser hos børn

At være vidne til et barn, der enten selv er i krise eller bliver påvirket af andres kriser, kan være en stor udfordring som pårørende. Særligt forældrene til barnet kan føle sig handlingslammede eller på usikre på, hvad den bedste tilgang til barnet er. Det kan være forbundet med stor afmagt, fordi den voksne føler en stor forpligtelse eller ansvar til at hjælpe det kriseramte barn.

Børn reagerer også i kriser. Ligesom voksne, reagerer børn forskelligt. Børn er forskellige i deres personlighed og temperament og har derfor af forskellige strategier i kriser. Det er derfor helt naturligt, hvis søskende i familien har vidt forskellige reaktionsmåder i den samme situation.

Det er en udpræget myte, at børn skal beskyttes, og at det dermed er bedst ikke at tale om hændelsen med barnet. Børn har – på samme måde som voksne – brug for, at der bliver taget hånd om dem i krisetider. Du kan som forælder eller anden voksen selv gøre meget for at imødekomme barnets behov. 

Her er vores anbefalinger til dig, som hjælper et barn i en krisetid:

Giv plads

Det er naturligt, at børn har en reaktion på det, som er sket, og at reaktionen kan fortsætte i tiden efter hændelsen. Derfor er det en forudsætning, at du som voksen er rummelig og tillader reaktionen. Det er naturligt, at børn i tiden efter hændelsen kan gå tilbage i deres udvikling og fx bliver bange for mørke, kun vil sove i forældrenes seng eller har mareridt. Ofte normaliserer adfærden sig over tid.

Vær ærlig

Børn har først og fremmest brug for at blive mødt med en åbenhed og gennemsigtighed omkring det, der er sket. Nogle frygter at komme til at skræmme barnet og vælger derfor at udsætte eller at lave om på fortællingen om hændelsen. Børn er dygtige til at fornemme, hvad der foregår omkring dem, og er ofte bedre til at blive konfronteret med sandheden, end voksne er. Du kan som forælder vurdere, om netop dit barn har brug for alle detaljer om hændelsen, eller om der er en særlig god måde at tale med barnet om det, der er sket.

Forklar

Børn er i sagens natur nysgerrige og søger forklaringer på mange ting i livet. Det er derfor vigtigt at inddrage barnet i krisetider og give svar på barnets spørgsmål. Ved at undlade at give barnet forklaringer kan barnet skabe sine egne fantasier eller vende reaktionen indad, hvilket kan vanskeliggøre forløbet. Det er også vigtigt, at du som voksen tilpasser dine forklaringer til barnets aldersniveau og taler i et alderssvarende sprog.

Få hjælp, hvis du selv er i krise

Hvis du selv er ude af stand til at håndtere dit barn, er det vigtigt, at du finder anden hjælp til dit barn. Hjælpen kan enten være i din omgangskreds eller via din egen læge. Kriser påvirker os alle – voksne som børn. Du skal derfor ikke skamme dig over, hvis du for en tid ikke kan være der for dit barn. Det vigtigste er, at I alle får den hjælp, I har brug for.

Efter krisen

Efter krisen

Hvad sker der, når vi begynder at komme tilbage til hverdagen, før krisen indtraf? Netop det spørgsmål kan have mange forskellige svar og vil afhænge af krisens forløb, varighed, støtte fra omgivelserne og personlige mestringsstrategier. På samme måde som reaktioner i kriser er forskellige, er dette også gældende for krisens efterreaktioner. Men i mange tilfælde er det sådan, at vi oplever nye sider af os selv, eller at vi på anden vis oplever en form for selvudvikling.

I kølvandet på en krise er det almindeligt at have tanker som ”bliver jeg mon nogensinde mig selv igen?” eller ”hvad hvis jeg ikke får det godt igen?” Tanker og bekymringer om, hvorvidt du kan vende tilbage til din hverdag igen, er en naturlig del af at have været igennem en krise.

Mange vil opleve, at det tager tid at bearbejde hændelsen – og måske længere tid end først antaget. Måske bliver du overrasket over at blive ramt af følelser eller tanker selv længe efter den umiddelbare situation, der udløste krisen. Andre kan opleve at komme i bedring – for derefter at opleve en forværring. Det kan derfor føles som at tage to skridt frem og et tilbage.

Husk derfor at give dig selv lov til at tage dig den tid, der er nødvendig, for at komme dig. Det kan også være nødvendigt at minde både dig selv og dine omgivelser om ikke at have de samme forventninger til fx præstationer, karriere og familieliv som før krisen.

Posttraumatisk vækst

Historisk set har den psykologiske forskning hovedsageligt været beskæftiget med de negative udfald af at være i krise. Men nyere psykologisk forskning har i stigende grad også været fokuseret på, hvilke positive bivirkninger der kan være forbundet med kriser.

Dette fænomen kaldes posttraumatisk vækst. Det fokuserer på at undersøge, hvordan personer, som fx udsættes for traumatiserende oplevelser, efterfølgende giver udtryk for, at hændelsen også har medvirket til positive forandringer i deres liv. Studier har fx vist, at tidligere brystkræftramte kvinder rapporterer om åndelig forandring og ændret livssyn. Ligeså har andre studier undersøgt, hvordan traumeofre oplever øget nærhed til andre relationer, ændret livsfilosofi og en ny forståelse af dem selv.

Måske oplever du efter tid, at krisen på trods af at have haft stor indflydelse på dit liv også kan have medført positive ændringer. Måske føler du, at du er blevet mere bevidst omkring dine grænser, er kommer bedre i kontakt med dine følelser eller noget helt tredje. Dette kan for mange være en trøst eller en meningsfuld måde at kunne reflektere over, hvordan kriser kan medvirke til positiv forandring.

Når krisen ikke vil slippe sit tag

For nogle mennesker kan krisen blive til, hvad der kan føles som en uendelig kamp for at få det bedre. Nogle oplever måske, at tilstanden udvikler sig til en mere permanent tilstand, hvor angst eller tristhed bliver dominerende følelser i hverdagen.

Hvis du efter en måned fortsat oplever, at krisen påvirker dit daglige funktionsniveau markant, bør du opsøge hjælp til at håndtere dine udfordringer. Hvis du fx oplever, at du ikke kan passe dit arbejde, være en del af familielivet eller deltage i almindelige hverdagsaktiviteter, kan det være kroppens måde at fortælle dig på, at der er noget galt.

Find vores selvhjælpsbog 'Kom over dit livs traume' i vores webshop