Sproget forstærker fordomme

Forskellige former for stigmatiserende sprogbrug kan være metaforisk brug af psykisk sygdom, såsom “Vejret er skizofrent”, “Min kat var helt manisk efter at tygge i kammen” eller “Jeg får OCD af alt det her rod.”

Mindre bemærkelsesværdig sprogbrug om psykisk sygdom kan høres i sætninger som: “Er du sindssyg/tosset en spændende fodboldkamp” eller “det er åndssvagt sejt”, hvor ordene bruges til at forstærke både negativt og positivt.

Der er meget forskning om, hvordan talemåder og vendinger i sproget påvirker vores forståelse af verden. Vores sprogbrug afspejler måden, vi forstår verden på - og på den måde er ordene med til at skabe forskellige forestillinger om folk med psykisk sygdom.

Kilde

Lakoff, G. 1990. Women, Fire and Dangerous Things. What Categories Reveal About the Mind. The University of Chicago Press.

Den Danske Ordbog, hysteri.

Når én formulering bruges ofte nok, bliver den mere almindelig i samfundet og er med til at skabe en fælles virkelighed - også selvom den ikke er rigtig og skyldes manglende viden. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi snakker om emner som psykisk sygdom, for det kan have store konsekvenser for de berørte. 

Ifølge lektor i sprogpsykologi ved Københavns Universitet Søren Beck Nielsen, er det vigtigt at bruge de rigtige ord om psykisk sygdom, så man ikke udvander alvorlige begreber i sproget ved at bruge dem i forkerte sammenhænge. Det forfladiger, hvor vanskeligt psykisk sygdom er.

Vi har mange forstærkere i vores sprog som fx "sindssygt", "vanvittigt" og "åndssvagt", der har mistet indholdskraften i forhold til deres oprindelige formål. Men diagnoser og mere konkrete ord som fx skizofren, manisk og OCD bør man kun omtale i sammenhæng med reel psykisk sygdom.

Som enkeltpersoner er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi taler om psykisk sygdom. Og i medierne og blandt meningsdannere som fx politikere er ansvaret endnu større, fordi budskaberne når ud til rigtig mange mennesker.

Lovgivningen på det psykiatriske område er nogle gange selv med til at stigmatisere psykisk sygdom ved at omtale mennesker med psykisk sygdom som ”farlige” eller ”omkostningstunge”. Det kan få mange til at tænke, at psykiske sygdomme er mere “besværlige” end fysiske sygdomme – og sværere at behandle og blive helbredt fra. Sandheden er dog, at langt de fleste mennesker med psykisk sygdom lever gode liv, hvis de får den rigtige behandling.

Nogle gange bruges også mere vage ord, som ”sårbar” om mennesker med psykisk sygdom. Det kan faktisk også være med til at give en forkert forståelse af, at psykisk sygdom er noget, der er knyttet til dine personlige karakteristika, mere end at det er en sygdom. 

Film og tv-serier er også med til at påvirke den måde, vi opfatter psykiatrien og mennesker med psykiske sygdomme på – også selvom vi ikke er bevidste om det.

Filmen Gøgereden fra 1975 er nok et af de mest markante eksempler. I den og andre film er indlæggelse blevet skildret med onde behandlere og forfærdelige forhold på den lukkede afdeling. Desværre med den konsekvens, at psykiatere jævnligt støder på patienter, der er bange for at blive indlagt, fordi de har et fået et helt forkert billede af psykiatrien. 

I nyere film og tv-serier fremstilles psykisk sygdom mere nuanceret med mulighed for at opleve diagnoser mere som superheltetræk. Fiktive personer hjælper os alle til at se, at der også kan være mere positive træk ved en psykiatrisk diagnose. I de sammenhænge kan medierne faktisk være med til at nedbryde tabuer og stigmatisering og på sigt øge accepten af psykisk sygdom.

Generelt er det vigtigt at huske:

• Man HAR en psykisk sygdom. Man ER ikke en diagnose.
• Undgå brug af diagnoser metaforisk, fx “Man bliver lidt skizofren af at have to jobs på én gang”.
• Du må godt rette pænt på andre, hvis de bruger negativt ladede ord om psykisk sygdom.
• Undgå at generalisere. Der er mange forskellige diagnoser og mange grader af alvorlighed.
• Søge viden og blive klogere – sig gerne, at du måske er lidt uvidende.