Psykiatrifonden om tiårsplan: For lidt, for løst og for kort
Psykiatrifonden stiller sig kritisk over for den nye psykiatriaftale, som politikerne netop har skrevet under på. Specielt den kortsigtede finansiering og manglende fokus på kvalitet og evidens springer i øjnene, mener formand Torsten Bjørn Jacobsen og direktør Marianne Skjold.
Tirsdag den 27. september indgik et flertal af Folketingets partier en psykiatriaftale (se faktaboks).
Men planen er langt fra det løft af Psykiatrien, som er nødvendigt, siger psykiater og formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen:
"Planen rummer ikke et reelt løft. Og den rækker kun få år frem og kan derfor ikke kaldes en tiårsplan. Det er svært at forstå, at det blev resultatet”.
Sæt ambitionerne efter, hvad det koster
Psykiatrifonden hæfter sig blandt andet ved, at finansieringen af planen er baseret på, hvor mange penge, politikerne vil bruge på psykiatrien i stedet for, hvor mange penge psykiatrien har brug for:
”Når vi har en situation, hvor nogle lever kortere end andre, fordi de har en psykisk sygdom, og hvor et stigende antal børn og unge mistrives psykisk og risikerer at blive alvorligt syge, skal vi som velfærdssamfund spørge, hvad det koster at gøre noget ved, og så skal vi arbejde i den retning. Her har politikerne i stedet set på, hvor mange penge, de syntes, de ville bruge på det, og så har de lavet en plan derefter. Det var ikke det, vi blev lovet, og det er ikke det, vi har brug for”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Planen tager ikke mennesker alvorligt
Det, der også springer i øjnene, er, at evidens er nævnt som noget, man skal efterstræbe ”hvis muligt og hvor relevant”.
”Her står vi nu med en plan, hvor evidens er nævnt som noget, man skal kræve ”hvis muligt og hvor, det er relevant”. Den formulering er vi meget uforstående over for. Vi skal tilbyde evidensbaserede indsatser og behandlinger, ligesom vi med selvfølge gør på andre sygdomsområder. Og har vi ikke evidens, når vi sætter et tiltag i søen, så følger vi tiltaget tæt og undersøger, om det virker, mens vi arbejder med det. Det vil sige, vi søger evidensen. Virker det ikke, skal vi selvfølgelig ikke tilbyde det mere, men tilbyde noget bedre. Vi mener simpelthen ikke, at aftalen her tager mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel alvorligt”, siger Marianne Skjold.
Første skridt. For tredje gang
I den nye psykiatriplan vil regeringen og størsteparten af de øvrige partier på Christiansborg tage ”de første, vigtige skridt i en samlet 10-årsplan”.
Men det har vi hørt før, siger Torsten Bjørn Jacobsen:
"I 2014 ville regeringens psykiatriplan, der også var annonceret som langsigtet, tage ” det første store skridt ind i en fremtid med ligeværd for psykiske patienter”. I 2018 ville regeringens psykiatriplan tage ”det første spadestik”, og man ville ”tage et markant skridt ind i fremtiden og sørge for, at psykiatrien følger med”. Nu er året 2022, og det er tilsyneladende en tradition, at man hvert fjerde år igen skal tage det første skridt i en psykiatriplan."
Vælgerne: Psykiatri afgør krydset
Men selvom planen ligner tidligere tiders forsøg, så er der måske en ting, der denne gang er anderledes: Vælgerne. For psykiatrien har aldrig har været vigtigere for danskerne.
Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Psykiatrifonden. 47 procent svarede, at psykiatrien som politisk emne er ”meget vigtigt” for, hvor de sætter deres kryds ved det kommende folketingsvalg, og 79 procent af danskerne mente, at politikerne bruger for få penge på psykiatrien.
Læs også Psykiatrifondens input til forhandlingerne om psykiatriplanen, da de startede den 24. august: Vi skal have en langsigtet plan for psykiatrien