Luk

Vi skal have en langsigtet plan for psykiatrien

Psykiatrien har de seneste mange år haft vanskelige vilkår, fordi den ikke har været tilstrækkeligt prioriteret politisk. Nu har politikerne mulighed for at ændre det, for den 24. august startede de politiske forhandlinger om en ny, langsigtet 10-årsplan for psykiatrien. Her er Psykiatrifondens anbefalinger til politikerne.

Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden (tv), Marianne Skjold Larsen, administrerende direktør, Psykiatrifonden (th), 26. april 2022

Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden, og Marianne Skjold Larsen, administrerende direktør, Psykiatrifonden.

Titel

Kommentar af Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden, og Marianne Skjold Larsen, administrerende direktør, Psykiatrifonden, 23. august 2022

...

Der er akut behov for et ambitiøst løft og en langsigtet plan for psykiatrien.

Det er helt afgørende, at politikerne får vedtaget en langsigtet og solid politisk plan for psykiatrien. Det er nu, det gælder.
Marianne Skjold Larsen, direktør, Psykiatrifonden

I januar i år præsenterede Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg, der skal danne grundlag for de politiske forhandlinger. Oplægget er udarbejdet på baggrund af blandt andet Psykiatrifondens input, hvor vi har bidraget til, hvordan vi bedst muligt sikrer en langsigtet og ambitiøs plan for psykiatrien.

Syv måneder er der gået fra Sundhedsstyrelsen præsenterede det faglige oplæg til, at politikerne begynder forhandlingerne. Psykiatrifonden har – ligesom flere politikere – løbende presset på for, at forhandlingerne skulle igangsættes hurtigst muligt.

Psykiatrifonden har sendt vores anbefalinger til politikerne, som vi håber, at de tager med, når de skal forhandle om en 10-årsplan for psykiatrien. 

Anbefalingerne tager udgangspunkt i det faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet med vores input. 

Psykiatrifondens anbefalinger

1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

Psykiatrifonden anbefaler, at:

  • der etableres et kommunalt, evidensbaseret tilbud om lettere behandling til børn og unge, der viser tidlige tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder. I dag er de tilbud, børnene møder, ofte præget af tilfældigheder, midlertidige projekter og meget forskellige fra kommune til kommune.
  • der etableres én lettilgængelig indgang til forebyggelse og lettere behandling i alle kommuner. Et tilbud, der kan ligge dør om dør med skoletandlægen som en psykologisk børneklinik, hvor børnene og deres familier kan få evidensbaseret hjælp til de almindeligt forekommende mentale helbredsproblemer.
2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk sygdom

Der er behov for styrkede indsatser for mennesker, der har svær grad af psykisk lidelse som fx skizofreni, bipolar lidelse og dobbeltdiagnoser. De får alt for ofte utilstrækkelig eller irrelevant behandling. Der er behov for tidligere opsporing og evidensbaseret behandling og der er behov for, at mennesker med svære psykiske lidelser, ikke overlades til eget ansvar for at finde vej til rette behandling.

Psykiatrifonden anbefaler blandt andet, at:

  • udbredelsen af dobbeltdiagnoser kortlægges. Der er store mørketal og usikkerhed om, hvor udbredt dobbeltdiagnoser er. Det resulterer i skæve og ineffektive behandlinger af personer med dobbeltdiagnoser.
  • der indføres en offentlig, døgnåben, landsdækkende, akut psykiatrisk visitationslinje, der fungerer som en direkte visitation for personer med psykiske sygdomme og symptomer, der vil give mennesker med akutte kriser, psykoser og andre akutte psykiske tilstande en let tilgængelig indgang til hurtig hjælp i det offentlige sundhedsvæsen. 
3. Afstigmatisering af psykisk sygdom

Psykiske sygdomme er folkesygdomme. Alligevel præger stigma og underprioritering psykiatrien. Stigma fordrer tabu og fordomme, og der er behov for at opprioritere en mere generel oplysningsindsats 

Psykiatrifonden anbefaler, at:

  • indsatsen for afstigmatisering opprioriteres politisk, så det bliver alment kendt, hvor udbredt psykisk sygdom er på tværs af vores samfund, og der bliver en langsigtet politisk ambition og ramme for målrettet oplysning og kampagne, vi ved virker.
4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Psykiatrifonden anbefaler, at:

  • der etableres tværfaglige og tværsektorielle grupper, der skal bidrage til at understøtte den langsigtede faglige udvikling og kvalitetsforbedring.
  • evidensbaserede miljøer opprioriteres, og der peges politisk på prioritering af faglige retningslinjer for indsatser, der tager udgangspunkt i evidensbaserede indsatser.
  • særligt fokus på opkvalificering af fagprofessionelle omkring børn og unge i risikogrupper som fx børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom. Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom (KOMBU) er en oplagt model at videreføre.
5. Forskning og udvikling

Der er ikke sket den samme positive udvikling i behandlingen af psykisk sygdom, som vi i de senere år har set på fx kræftområdet. Det til trods for, at antallet af patienter i psykiatrien er fordoblet på ti år. Kapaciteten er ikke fulgt med udviklingen. En opprioritering af forskning inden for psykiatrien vil ikke blot medføre et generelt kompetenceløft, men også øget prestige inden for feltet og dermed øget attraktivitet ift. rekruttering og fastholdelse. Mere forskning giver flere hænder og stærkere kompetencer.

Psykiatrifonden anbefaler, at:

  • der stilles krav om evidens i psykiatriens behandlingstilbud.
  • medarbejdere i psykiatrien tilbydes kompetenceløft på tværs af forskellige sektorer.
  • der oprettes en årlig pulje på 100 millioner kroner af offentlige forskningsmidler, der reserveres til forskning i psykiatri.

Hent PDF med Psykiatrifondens anbefalinger

Kontakt

Hvis du har brug for mere information, er du meget velkommen til at kontakte: