Signe blev frosset ud i gymnasiet: Pludselig vendte mine bedste venner mig ryggen
Da hun var barn, længtes Signe altid efter at passe ind. Men allerede i folkeskolen føler hun sig uden for fællesskabet og forkert. Ensomheden følger Signe helt ind i gymnasiet, hvor hun til sin egen store overraskelse allerede i de første måneder af 1.g bliver en del af en tæt og stor venindegruppe på 10 piger. De holder fra start sammen og ses dagligt.
I podcasten "Jeg er ikke den eneste" fortæller Signe, der i dag er 18 år gammel, hvordan hun for første gang i sit liv føler sig værdsat, og hvordan hun hurtigt forestiller sig, de skal være venner for livet:
”Jeg følte mig bare så velkommen, så jeg var jo overlykkelig,” husker hun.
Samtidig er Signe bange. Bange for ikke at være god nok, og bange for at de nye venskaber smuldrer. Desværre får hun ret i sin frygt.
Lyt til Signes historie
Et halvt år på udveksling
Efter det første år af gymnasiet med stribevis af lockdowns på grund af corona-epidemien, beslutter Signe, at hun godt tør at tage et halvt år på udveksling i 2.g. Når hun og veninder har kunnet holde deres stærke bånd under nedlukningerne, må de også kunne holde forbindelsen, selvom hun fysisk ikke er der, tænker Signe.
Signe skal fortælle veninderne om sine planer om at rejse væk, og hun vælger en af de mange aftener, hvor hele flokken er samlet. Denne gang ser de film og hygger, alt imens Signe tager mod til sig.
Da hun annoncerer sine rejseplaner, siger hun også sine usikkerheder højt. Hun spørger dem specifikt, om de vil love at være der, når hun kommer tilbage til Danmark, og om de vil beholde hende i deres fælles Messenger-tråd.
”Der sidder ni piger og siger ”jo selvfølgelig”,” fortæller Signe om den aften.
Ensom i Canada
Men Signes tur til Canada bliver ikke som hun har håbet, og snart bliver også kontakten med veninderne minimal. Deres fælles tråd i Messenger går fra være rødglødende aktiv til musestille, og fællesopkaldene forsvinder.
Samtidig trives Signe ikke med sin værtsfamilie i Canada, og de mange måneder bliver hårde for hende:
”Jeg var så ensom i Canada. Mens jeg rent fysisk var alene og ensom, var jeg det også psykisk,” siger hun.
Da Signe en dag opdager, at pigerne derhjemme har oprettet en ny fælles tråd uden hende, bryder hun sammen.
Det gør hendes udvekslingsophold endnu sværere – faktisk kan hun ikke rigtig koncentrere sig om at være til stede i alt det nye, fordi stilheden fra veninderne runger, og fordi hun hele tiden bekymrer sig om, hvad der er sket og hvad hun har gjort galt.
Samtidig går et af Sigens nære familiemedlemmer bort, mens hun befinder sig på den anden ende af kloden, og hun viser tegn på depression. Derfor beslutter Signe at gøre sit udvekslingsophold en måned kortere end planlagt og komme hjem til sin familie – og forhåbentlig til sine venner.
Ikke med i Messenger-gruppe
Hjemkomsten til Danmark bliver dog også en ensom og usikker tid for Signe, hvor hun prøver at regne ud, hvordan hun kommer tilbage i gruppen.
Hun ses med et par af pigerne individuelt og kan på afstand se, at gruppen laver arrangementer, som hun ikke er inviteret til:
”Så jeg spørger dem et par gange om, hvorfor jeg ikke må komme ind i Messenger-gruppen. De kommer med nogle lidt vage svar om, at den bare er til lektier,” siger hun.
Mens Signe kan se, at der foregår en masse, hun ikke er inviteret til, går hun i månedsvis rundt og håber på, at alt bliver, som det var, før hun tog afsted. Det gør det bare ikke. Til sidst hører hun fra en af de veninder, hun har en smule kontakt med, at resten af vennegruppen skal på sommerferie til Nice sammen.
Det bliver dråben, der får bægeret til at flyde over for Signe. Hun giver op på sin drøm om at komme tilbage i vennegruppen igen og skifter gymnasie.
Bearbejder stadig oplevelser
I dag trives Signe på sit nye gymnasie og har nogle stærke, selvvalgte relationer. Hun bearbejder stadig sine oplevelser, og reflekterer i podcasten over, at hun er taknemmelig for at have lært så meget om sig selv:
”Jeg kan rigtig godt lide, hvem jeg er. Og jeg tror også, at jeg har accepteret, at jeg er, hvem jeg er,” siger hun i dag.
Signe taler stadig med en af de gamle veninder, hvis venskab trods alt holdt ved. Og så øver hun sig i at give sig selv lov til at være vred og være i sorgen over de venskaber, der ikke længere skal være
OBS: Signe optræder anonymt og har et andet navn i virkeligheden. Redaktionen kender til Signes identitet.
Om podcastserien ”Jeg er ikke den eneste”
I ”Jeg er ikke den eneste” står ti modige unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (blandt andet kendt fra Taarekanalen).
Sammen går de i dybden med de udfordringer, de unge møder i hverdagen, som fx præstationspres og perfekthedskultur, og taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykiske diagnoser som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression.
Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene, men også at de har fundet styrke i at tale højt om det, der føles svært.
Du finder podcasten der, hvor du plejer at finde dine podcasts, du kan også finde alle afsnittet på vores hjemmeside: Jeg er ikke den eneste. Psykiatrifonden og SIND Ungdom står bag podcastserien, der er støttet af TrygFonden.