Hvad en app kan og ikke kan

"Det er voldsomt forskelligt, hvad der hjælper det enkelte menneske." Citatet kunne bruges om psykiatrien som helhed, men her handler det om apps og den digitale psykiatri. 

Sally Wulff Jørgensen er ergoterapeut og har i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvad mennesker med alvorlige psykiske lidelser tænker om anvendelse af blandt andet apps i deres behandling, og hvordan deres behandlere bruger digitale løsninger til at understøtte den.

Sally Wulff Jørgensen bruger udtrykket e-health (e-sundhed) som samlebetegnelse for den gren af den digitale psykiatri, hun har undersøgt. Hun understreger, at det skal ses som et supplement for den mere konventionelle behandling og ikke en erstatning.

Man kan forsigtigt sige, at det for ret mange mennesker kan gøre noget, ”men det gør ikke det samme for alle mennesker.” Ligesom der findes mange forskellige digitale løsninger, er vi mennesker forskellige. Men Sally Wulff Jørgensen minder om, at det også er et spørgsmål om at afprøve mulighederne og få hjælp til at se meningen med de mulige løsninger – for både behandleren og personen med psykisk sygdom. Hun uddyber:

"”"Jeg bliver tit spurgt: Er det godt eller ikke godt? Men det er jo begge dele. Det kommer an på borgeren, behandlingen og tusind andre ting. Piller og anden medicin kan også være det rigtige eller forkerte afhængigt af mennesket."”"

I forbindelse med projektet har Sally Wulff Jørgensen undersøgt danskere med svær depression, bipolar lidelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelse. De har alle brugt forskellige apps på såvel telefon og iPad som computer. Nogle af dem i kombination med fx VR-briller og sovemåtter, der kan måle søvnmønstre. Forskningen handler dog ikke om den ene app frem for den anden, snarere hvad der fungerer og ikke fungerer for den enkelte.

Den gode og den dårlige løsning

Men nogle ting går vel igen på tværs af digitale løsninger? Der må være noget, der gør en app velfungerende? Sally Wulff Jørgensen fortæller:

"”"En del af dem, jeg har talt med, kan godt lide at blive husket på ting, altså at få en reminder på det rigtige tidspunkt. Det har en god effekt for, hvor god man er til at huske og efterfølge sin behandling. Det kan være aftaler med sundhedsvæsenet, påmindelser om at tage medicin, eller at man tjekker ind og noterer, hvordan man har det, eller hvordan man har sovet."

Særligt én ting går igen, når det kommer til de negative aspekter ved brugen af apps og digitale løsninger:

"Det gennemgående for de fleste (apps og digitale løsninger, red.) er, at det ofte falder til jorden, hvis der ikke er en sundhedsprofessionel, der følger op på det. Så hvis ingen spørger til, hvordan din data ser ud, hvorfor skal du så svare på de daglige spørgsmål i appen? Som sundhedsprofessionel er det en guldgrube, hvis man vælger at bruge det aktivt, fordi det kan fortælle mere ærligt, hvordan en person har det over tid. Simpelthen fordi folk ofte ellers har svært ved at huske det. Hvis jeg har rigtig ondt i dag, kan jeg ikke huske, at jeg egentlig havde det okay i forgårs – eller omvendt."

Sally Wulff Jørgensen fortæller om et bosted, hvor man har målt søvnkvalitet og beboernes registrering af deres humør, hvorefter man har talt med dem om sammenhængen: "’Gud, det er derfor, jeg har haft det så skidt den sidste uge!’ hører man så. Her bliver det nemmere at se en sammenhæng, og det kan gøre det nemmere for folk at forstå deres egen sygdom, og hvad der er væsentligt."

En fordel ved nogle apps kan altså være, at man løbende kan registrere, hvordan man har det og dermed – i samspil med en behandler – reagere i tide. Som Sally Wulff Jørgensen siger: ”For psykisk sygdom gælder det som oftest, at man hellere skal være på forkant end på bagkant.”

Når apps fungerer i denne sammenhæng, giver det også mennesker med psykisk lidelse en mulighed for i højere grad at bruge deres egen stemme, fortæller hun. Det bliver mere dynamisk og mere troværdige her-og-nu-billeder:

"Det gør det nemmere for mennesket med psykisk lidelse at se, hvor man kan tage ejerskab og ansvar. For når man har det elendigt, er det virkelig uoverskueligt, hvad fanden man kan gøre. Det er nemt nok at sige til folk, at motion, kost og søvn er vigtigt, men hvis man i forvejen er så udtrættet, er det svært at gennemskue, hvad man egentlig kan gøre. Lige præcis det her gør det enormt let for mange at se, at de faktisk kan flytte på noget."

Et spørgsmål om tryghed

Sally Wulff Jørgensen understreger, at man altid skal mødet mennesket og stille de rigtige spørgsmål, før man kaster sig ud i et samarbejde om fx at bruge en app: Hvad synes du om den her mulighed? Hvordan tror du, det kunne fungere for dig ?

Det er forståeligt, at mange kan være skeptiske over for digitale løsninger. Blandt nogle praktikere er der også en reel frygt for, at den digitale psykiatri skal erstatte den mere konventionelle psykiatriske behandling: "Jeg kan godt forstå den frygt, for det buldrer derudaf lige nu."

Det handler om at gøre både borgeren og den sundhedsprofessionelle tryg, fortæller Sally Wulff Jørgensen, og lige nu er vi for dårlige til at hjælpe den sundhedsprofessionelle til at være tryg ved brugen af forskellige apps. Hun spørger retorisk: "Hvordan får vi så borgeren til at opleve tryghed ved det?"

Jo større støtte og jo mere hjælp der er til den sundhedsprofessionelle, jo lettere synes de også, det er, fortæller hun. Man skal vide, hvem man kan henvende sig til for at få hjælp og støtte: "Man kan se, at der er bedre resultater og mere brug af de digitale muligheder, når der er støtte organisatorisk."

Og hvordan med alder? Gør det nogen forskel?

"Nogle har en tendens til på forhånd at sige om visse grupper, at de er for gamle til at bruge digitale løsninger, og det er i hvert fald ikke sandt. Der er ingen studier, der viser det. Tværtimod er den ældre generation meget mere lydhør over for, hvad lægen siger. Så hvis lægen foreslår en dims, så bruger de fandme den dims. Der vil altid være mennesker, der har brug for mere hjælp til at bruge et værktøj. Og så er der nogle, det bare ikke virker for, og så skal man selvfølgelig respektere det."

Behovet for samarbejde

I sin ph.d.-afhandling skriver Sally Wulff Jørgensen: "For at behandlingen skal lykkes, er det vigtigt, at patienten er engageret, føler sig anerkendt og har tillid til den sundhedsprofessionelle."

Hvordan sikrer man det? Meget handler om, at personen med psykisk sygdom ikke bare registrerer ting i appen, som ikke bliver brugt: "Man skal ikke bare sende data ud i intetheden. Informationerne skal samles op og bruges. Man skal være to om at bruge en app, hvis det skal fungere. Det er et aktivt samarbejde."

Som tidligere udviklingsterapeut har hun ofte set, at man bare gav folk en app, "og så tænkte man, at så klarer de den derfra. Men så blev den jo aldrig brugt igen."

Sally Wulff Jørgensen giver et eksempel på vellykket brug af apps som del af behandling: En kommune er begyndt at bruge en "struktur-app" til at sende kalenderinvitationer til borgere med psykisk sygdom, som selv skal acceptere eller afvise invitationen – i stedet for bare at få tildelt en tid og måske ikke møde op: "Fra de gjorde det og frem til nu har borgerne oplevet, at de ikke længere møder en lukket dør. Man kan nemmere gennemskue, hvad man siger ja til, og man føler sig mere hørt. Hvis man afviser, skal kommunen også forholde sig til, hvad der sker og hvorfor."

I sin forskning har hun fulgt unge voksne med psykisk sygdom, der skal forsøge at blive mere selvstændige og uafhængige. De har også haft gavn af den struktur, de har fået via appen. Hvis der fx har været en aftale om, at man skal støvsuge i dag, er det nemmere at acceptere, fordi det er en gensidig aftale, der ligger i appen. Aftalerne er lavet ud fra en behandlingsplan og ville være der, uanset om borgeren har en app: "Men det var pludselig meget nemmere for dem at acceptere."

Det kan også minimere konflikter. Sally Wulff Jørgensen giver et eksempel: En sundhedsprofessionel besøger en ung og spørger, hvad de skal lave i dag. Personen kigger i kalenderen og ser, at de skal vaske op. Han har selv sagt ja til aftalen, så det bliver ikke en ting mellem dem – og den sundhedsprofessionelle bliver ikke nødt til at sige ”i dag skal vi det her” og risikere modstand.

Det lyder alt sammen meget godt. Og det er det også for mange mennesker. For mange andre vil det ikke være det rette. Sally Wulff Jørgensen fortæller:

"Jeg synes, det er vigtigt, at det både kan noget og ikke kan noget. At det hverken handler om alder eller diagnose, men at man ser det enkelte menneske i øjnene og spørger: Hvad kan fungere i vores samspil? Og så synes jeg, det er i orden som borger at sige, at man ikke vil bruge en app, og det skal den sundhedsprofessionelle bakke op om." Hun fortsætter:

"Det gælder også den anden vej rundt, hvis en borger netop gerne vil bruge en app i samarbejde med behandleren: ’Jeg bruger den her app, det fungerer godt for mig, men jeg har behov for, at du husker at spørge ind til den.’"

Tema: Digital psykiatri

Digital psykiatri kan være alt fra videokonsultationer og apps til internetbaseret behandling. Der forskes også heftigt i brugen af kunstig intelligens og virtual reality. Bliv klogere på digital psykiatri i dette tema.