EAOF-konference 2025
Den næste ”European Assertive Outreach Foundation” (EAOF) konference finder sted i København 23.-25. juni 2025 med fokus på distriktspsykiatri og udgående og opsøgende behandling af mennesker med alvorlig psykisk sygdom.
Med temaet “Closing the gap in psychiatric care for people with serious mental illness” ønsker bestyrelsen for EAOF og den lokale organisationskomite at se deltagere fra Danmark og resten af verden.
Konferencen organiseres i et samarbejde mellem Dansk Psykiatrisk Selskab, Psykiatrifonden og EAOF. Der er yderligere information om konferencen på hjemmesiden www.eaof2025.dk. Her finder du hele programmet og kan tilmelde dig.
Konferencen afholdes på Panum Instituttet i København.
Program
23. juni 2025
- Mulighed for at besøge behandlingssteder som OPUS, FACT-team og hjemløsetilbud (dette er nu fuldt booket).
- Reception på Københavns Rådhus.
24. og 25. juni
- Videnskabelige oplæg og beskrivelser fra den kliniske hverdag i form af foredrag fra inviterede speakere, symposier, workshops samt mundtlige præsentationer og posters .
Sæt kryds i kalenderen!