Bliver ældre diskrimineret i psykiatrien?
Ulighed i sundhed rammer også ældre med psykisk sygdom. En overlæge og en sygeplejerske fortæller om deres erfaringer.
Ewa Hordynska og Nana Thieme møder mange ældre med psykisk sygdom i deres ambulatorium. De er del af et udgående ældrepsykiatrisk team under Psykiatrisk Center København. Det betyder, at de tager ud til borgere fra 70 år og op. Ewa er overlæge, og Nana er teamleder og sygeplejerske.
Folk med demens føler ofte tiltagende uro, efterhånden som dagen skrider frem. De bliver trætte og har sværere ved at orientere sig, og det er på det tidspunkt, der begynder at være mindre personale på plejehjemmene.
De har travlt, og det har de haft igennem længere tid. Ligesom for resten af samfundet er det også her angst og depression, der fylder mest, men de møder mange forskellige mennesker og dermed mange forskellige problematikker.
Én ting adskiller sig dog fra andre aldersgrupper: demens. Selvom demens behandles af neurologer, har Ewa Hordynska og Nana Thiemes ambulatorium meget at gøre med sygdommen på grund af de afledte adfærdssymptomer som aggressiv adfærd, hallucinationer, angstreaktioner og meget andet. Derfor må de ofte ud på fx plejehjem. På et plejehjem koncentrerer man personalet i dagtimerne, drosler ned om aftenen og har næsten intet om natten, forklarer Nana Thieme:
”Folk med demens føler ofte tiltagende uro, efterhånden som dagen skrider frem, og skyggerne bliver lange. De bliver trætte og har sværere ved at orientere sig, og det er på det tidspunkt, der begynder at være mindre personale på plejehjemmene.”
Ewa Hordynska supplerer: ”Det er den pris, vi betaler for at leve længere. Vi får flere og flere sygdomme, og jo ældre man bliver, jo større er risikoen også for hukommelsessvigt.”
Når man har demens, har man svært ved at huske og fungere i hverdagen. Demens bliver gradvist værre og værre, og det er især ældre, der bliver ramt.
Somatik før psykiatri
Psykisk og somatisk sygdom hænger ofte sammen. Alligevel nyder somatisk sygdom stadig en slags fortrinsret i sundhedsvæsenet, selvom det langsomt er på vej i den rigtige retning, fortæller Nana Thieme:
Der var et gammelt mantra, der hed ’alt er somatik, indtil det modsatte er bevist’.
”Jeg har en fortid i sengeafsnit, indtil jeg kom i ambulatoriet, og der brugte vi rigtig meget krudt på først at løse somatiske problemer. Der var et gammelt mantra, der hed ’alt er somatik, indtil det modsatte er bevist’. Hvis folk kom ind med angst, depression, vrangforestillinger, skulle man altid udelukke al somatik, før man kunne sige, at det var en psykiatrisk problematik.”
Over halvdelen af alle, de møder, er nye patienter. Personer på minimum 70 år, som ikke tidligere har været i kontakt med psykiatrien. Det er meningen, at forløbene skal være afgrænsede, men langt de fleste, fortæller Nana, ”strækker sig over længere tid, en gang imellem indtil døden”.
Psykisk sygdom og overdødelighed går desværre hånd i hånd. Ofte kan det handle om oversete sygdomme, der bliver for sent behandlet – hvis de overhovedet bliver behandlet. For én gruppe er der en særlig risiko, fortæller Ewa Hordynska:
”Enlige mænd er i særligt stor selvmordsrisiko. Når man fx har levet i et forhold i 50 år og ikke kan forestille sig at leve anderledes.” Læg dertil en alvorlig depression og stor sorg. Hvordan opsporer man de mennesker?
Hvornår er man ’gammel’?
”Dem, der blev set som ’gamle’ for bare 30 år siden, var yngre end dem, der bliver set som ’gamle’ i dag. Dengang var de måske 65 år, hvor de i dag er over 70. Det er generationen med ungdomsoprøret (babyboomer-generationen, red.), og dem får du ikke til at indrømme, at de er gamle,” siger Nana Thieme.
Men er det et problem? Det er det for dem, der har drukket meget – og stadig gør det. Alt dét, som kroppen måske kunne holde til engang, slår pludselig hårdere. Mange undlader også at søge hjælp, fordi de ikke tænker, at de er blevet ældre og skrøbeligere.
Det ville i høj grad give mening at lave profilplejehjem for folk med psykiske lidelser, som man har gjort det i somatikken.
Engang var der plejehjem for personer med psykisk lidelse. De findes ikke længere, og det kan få store konsekvenser for mange ældre, fortæller Nana Thieme: "Vores patienter falder mellem to stole, og det gør de gang på gang. Det ville i høj grad give mening at lave profilplejehjem for folk med psykiske lidelser, som man har gjort det i somatikken.”
Altså plejehjem, der i højere grad imødekommer beboernes individuelle behov og interesser. Hun fortsætter: ”Vi har mange hjemmeboende, som har rigtig svært ved at klare sig i egne boliger. Mange har igennem måske 25-30 år haft en støttekontaktperson til at hjælpe med alt fra at bestille vasketid og åbne kuverter til at tale med lægen, men den ordning bortfalder, når de fylder 65 år.”
Ledsageordningen – til aktiviteter uden for hjemmet – bortfalder, når man fylder 68 år. Meningen er, at hjemmeplejen skal tage over, men deres opgaver er af anden karakter. Nana Thiemes konklusion er klar:
”Også her bliver ældre mennesker diskrimineret ved ikke at få samme tilbud som yngre.”
Med alderen følger både overgange og nye sygdomme. I dette tema kan du læse om livet med psykisk sygdom, ensomhed og hvordan ældre bliver forskelsbehandlet.