Livskriser kan forandre mennesker – på godt og ondt
Vi kommer ikke uden om livskriser, men vi kan komme godt igennem dem. Ekspert Mai-Britt Guldin fortæller om forskellen på forskellige typer af livskriser, om traumer, stressreaktioner og en overraskende gevinst.
Det kan lyde som en ringe trøst, men vi går alle igennem livskriser. Måske endda adskillige af dem i løbet af et liv. Det kan være hårdt arbejde, men de fleste af os kommer alligevel ud på den anden side. Måske er vi endda bedre rustet til den næste krise, måske kender vi os selv endnu bedre end før. Andre gange er oplevelsen anderledes traumatisk og kan ende med at blive behandlingskrævende.
Mai-Britt Guldin er autoriseret psykolog, specialiseret i psykoterapi og har en ph.d. fra Aarhus Universitet. Hun leder Center for Sorg og Eksistens og har forsket i tab og sorg i 20 år.
Det fortæller psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin, der er ekspert i sorg og tab:
”En livskrise betyder, at livet eller vilkårene for vores liv drastisk forandrer sig. Det er noget, der væsentligt ændrer den livsbane, man er i. Ofte indebærer en livskrise, at man oplever store tab i den måde, livet leves på, og som man derfor skal omstille sig til. Nogle har mange livskriser, andre har færre, og vi reagerer forskelligt på dem. Men det er vigtigt at sige, at det er helt normalt at reagere.”
Helt konkret kan man fx miste en partner eller et job. Det kan også handle om kritisk eller kronisk sygdom, der forandrer livet. Andre gange er der tale om overgange i livet såsom studiestart eller at gå på pension. Mai-Britt Guldin forklarer:
”Mit yngste barn flyttede hjemmefra for nylig, og det kan også være en krise for mange, selvom man ved, at det vil ske en dag. Man kan opleve det som både et tab og en sorg, men det er en naturlig krise, som de fleste af os vil opleve.”
På samme vis har vi bedre forudsætninger for at behandle den tomhed, der kan følge, når vi går på pension, hvis vi har planlagt at træde ud af arbejdsmarkedet i nogle år. Men overgangen kan stadig føre til ensomhed, isolation og manglende mening i tilværelsen.
Når livskrisen bliver traumatisk
Nogle livskriser er traumatiske, fortæller Mai-Britt Guldin. Sygdom, dødsfald og ulykker kommer fx ofte pludseligt, dramatisk eller voldsomt:
”Her kommer det uventede i spil. De her traumatiske kriser, overgange og tab er ofte mere voldsomme, de tager mere tid, og vi reagerer med større stressrespons. Det er vigtigt at skelne mellem typerne af livskriser, for her kommer en større chokreaktion, og det gør, at det tager længere tid. Det betyder noget i sig selv, at man har fået et chok, og derfor handler det mindre om egne ressourcer.”
Choktilstanden og det pludselige gør, at man i en periode har sværere ved at bearbejde og lave omstillinger. Man har for mange stresshormoner i kroppen, og nu prøver man bare at overleve.
Hvilke konsekvenser kan et element af chok have?
”Choktilstanden og det pludselige gør, at man i en periode har sværere ved at bearbejde og lave omstillinger. Man har for mange stresshormoner i kroppen, og nu prøver man bare at overleve, og man kommer ind i tanker om det utrygge liv: Hvorfor sker det her lige for os, er det vores egen skyld, hvordan kan vi overhovedet overleve sådan noget her, hvornår sker det næste?”
Man har altså væsentligt dårligere muligheder for at bearbejde en krise under de omstændigheder. Vi reagerer alle på livsovergange og kritiske hændelser. Spørgsmålet er, hvor voldsomt vi reagerer. Det kan handle om chokket, hvad man har mistet, og hvor stor en omstilling man er inde i. Det er helt normalt at have en stressrespons, men man må altid se på det enkelte menneskes reaktion. Hvis stressresponsen fx ikke aftager, kan det blive behandlingskrævende.
I vores stressreaktioner ligger alt fra chok, ængstelighed og anspændthed til irritabilitet, vrede, tristhed og uvirkelighedsfornemmelse. Alt sammen normale reaktioner.
”Men mængden eller intensiteten af de reaktioner er med til at afgøre, om man har brug for hjælp til at fungere i sin hverdag. Fordi det handler om omstilling og tab, skal reaktionen aftage igen, og hvis det ikke lykkes, vedbliver symptomerne, og så kan kroppen ikke falde til ro.”
Hvad er vigtigt i livet?
Livskriser kan være hårde, men de færreste er behandlingskrævende. Der vil dog være tilfælde, hvor en belastningsreaktion kan udvikle sig til PTSD, eller hvor reaktionen på et tab bliver til sorgforstyrrelse. Uro og ængstelighed kan blive til decideret angst. Eller den tristhed, som naturligt kan følge med tab eller forandring, kan blive til depression.
I sin nye bog Tab, sorg og eksistens har Mai-Britt Guldin haft mulighed for at følge mennesker i længere tid. Igennem kriser, tab og overgange. De fleste finder en ny balance i livet, men ofte er det mere end bare deres livsomstændigheder, der har ændret sig:
Livskriser kan være eksistentielle på flere måder. Rigtig mange fortæller, at de også selv har forandret sig efter en krise.
”Livskriser kan være eksistentielle på flere måder. Rigtig mange fortæller, at de også selv har forandret sig efter en krise. Fx ved de mere om, hvilke relationer der er vigtige, eller de har fundet ud af, at det vigtigste i livet kan være små ting i hverdagen osv. Altså tanker om, hvordan man gerne vil leve sit liv.”
Vi skal ikke tage let på livskriser, slet ikke. Men nogle gange kan man ende med en øget eller bedre fornemmelse af sig selv, hvordan man prioriterer sin tid, og hvilke værdier man har.
”Livskriser er en vigtig del af at være menneske. Vores tab, overgange og begrænsninger er ofte voldsomme, men de kan gøre det tydeligere for os, hvad der er vigtigt, og på den måde gøre livet nemmere at leve. Man kan ikke love, at tingene bliver bedre. Det er hårdt arbejde. Men det er vigtigt at sige, at vi kan komme stærkere igennem livskriser og lære os selv bedre at kende.”
Sammen med den hollandske professor i omsorgsetik Carlo Leget er Mai-Britt Guldin aktuel med bogen Tab, sorg og eksistens. Bogen omhandler opdaterede aspekter af tab og altså ikke kun smerte og lidelse, men også muligheden for at nå en dybere forståelse af sig selv.