Forældre skjuler børns diagnoser af frygt for diskrimination
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at en betydelig andel af forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose, undlader at fortælle om deres børns diagnoser eller udskyder at bede om hjælp. Frygten for diskrimination og fordomme vejer tungere end ønsket om åbenhed – især i forhold til skole og fritidstilbud.
Hver femte forælder, der har en psykiatrisk diagnose, har holdt barnets diagnose skjult af frygt for, at barnet ville blive mødt af fordomme og misforståelser. En mindre andel af forældrene har udskudt eller undladt at lade deres barn blive udredt.
Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Psykiatrifonden blandt 1.000 danskere med en psykiatrisk diagnose. Depression, angst og ADHD er de diagnoser, hvor flest oplever forskelsbehandling, tæt fulgt af autisme, PTSD og personlighedsforstyrrelser.
Enkelte forældre har uddybet deres svar i undersøgelsen og skriver blandt andet:
”Jeg føler ikke, jeg kan tale med lærerne om det – de forstår det ikke.” Og: ”Jeg har ikke fortalt min datters venindes forældre det – jeg er bange for, at de ikke vil lade dem lege sammen.”
”Det siger mig, at mange forældre selv bærer på erfaringer med diskrimination og fordomme, som gør dem bange for, at deres børn skal lide under det samme. De frygter ganske enkelt, at diagnosen kan skade barnets muligheder i livet,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
- En femtedel af undersøgelsens forældre, som selv har en psykiatrisk diagnose, angiver, at de har undladt at fortælle om deres barns psykiatriske diagnose(r) af frygt for diskrimination.
- Kønnene adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden i forhold til, om de har undladt at fortælle om deres børns psykiatriske diagnose(r) af frygt for diskrimination.
- Jo yngre forældrene er, desto oftere undlader de at fortælle om deres børns psykiatriske diagnoser af frygt for diskrimination: 41 procent i alderen 18–34 år, mod 20 procent blandt 35–55-årige og 18 procent blandt 56+.
Forståelig tøven
Bekymringen viser sig blandt andet ved, at nogle forældre venter længere end andre, før de opsøger hjælp i sundhedsvæsenet, taler med læreren eller kontakter pædagogerne i institutionen.
”Jeg forstår godt, at man kan tøve. Alle forældre vil deres børn det bedste. Men desværre er tavshed sjældent løsningen. Vi ved fra vores arbejde, at det netop kan være skadeligt for barnet, hvis problemerne ikke opdages og støttes i tide,” siger Marianne Skjold.
Fordomme forstærker tavsheden
”Skulle I ikke bare sætte nogle flere grænser og være mere bestemte?” Forældre til børn med fx autisme eller ADHD oplever ofte at blive mødt med fordomme om, at barnets udfordringer skyldes manglende opdragelse. Den type oplevelser kan fastholde forældre i tavshed.
”Skal vi ændre det, skal vi starte med os selv. Vi skal turde stille spørgsmål og være nysgerrige i stedet for at dømme. Jo mere viden vi har om psykisk sygdom, jo bedre kan vi møde både børn og forældre med forståelse,” siger Marianne Skjold.
Et fælles ansvar
Psykiatrifonden opfordrer alle til at tage undersøgelsens resultater alvorligt.
”Hvis vi skal fjerne forhindringerne, må vi starte med os selv og turde være nysgerrige. Mange forældre vil faktisk gerne fortælle, hvad psykisk sygdom betyder i deres liv – og hvordan vi kan støtte dem – men det kræver, at vi tør se vores egne fordomme i øjnene. Jo mere viden vi har, jo bedre kan vi forstå og hjælpe. Derfor er det afgørende, at både skoler, arbejdspladser og sundhedsvæsen tager de her resultater alvorligt og er med til at skabe den nødvendige forandring,” siger Marianne Skjold.
Læs mere om undersøgelsen
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti af de adspurgte i undersøgelsen med psykisk sygdom oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse...
Der er brug for, at vi tager fælles ansvar for at sikre åbenhed, fleksibilitet og psykologisk tryghed på danske arbejdspladser.
Seks ud af ti danskere er blevet behandlet anderledes, fordi de har en psykisk sygdom. Stigmatisering og diskrimination af personer med psykiske diagnoser gennemsyrer forsat både sundhedsvæsen, arbejdsmarked og uddannelser – med store menneskelige og...
Se hele undersøgelsen
Psykiatrifonden har i samarbejde med Epinion undersøgt omfanget af diskrimination af mennesker med psykiatriske diagnoser. Her kan du se alle resultater fra undersøgelsen.
Undersøgelsen er dækket i flere medier. Du kan læse nogle af artiklerne her:
DR: Stemplet med en psykiatrisk diagnose: 6 ud af 10 oplever diskrimination
Danskere med eksempelvis depression, ADHD eller skizofreni oplever diskrimination på arbejdet, hos praktiserende læge eller når de søger job.
DR: Kan du få kørekort med ADHD - eller blive pilot med angst? Her kan en psykiatrisk diagnose spænde ben
En diagnose kan åbne for den rette hjælp. Men der er også områder, hvor en diagnose kan betyde en lukket dør.
Avisen Danmark: 'Jeg var bange for, at de ville se mig som en anden', fortæller dansker i ny undersøgelse
Når en betroelse til en chef kan koste ansvaret på jobbet – og når læger eller sagsbehandlere pludselig skifter tone. En ny undersøgelse viser, hvordan fordomme stadig former mødet med psykisk sygdom.
DR: Passer din psykiatriske diagnose ikke længere? Flere mener, der skal indføres en ret til at være rask
En psykiatrisk diagnose kan betyde stigmatisering, men det kan være svært at komme af med diagnosen, selv om man er rask.
DR: Pludselig var hendes stress 'et livsvilkår': Anne-Sofie føler sig forskelsbehandlet af jobcentret
Anne-Sofie Siboni mener, at jobcentret har brugt hendes diagnose imod hende.
Se også vores tema
Nogle mennesker føler, at de bliver stemplet, når de får en psykiatrisk diagnose. Det kan føre til, at de bliver dømt på forhånd og behandlet anderledes af omverdenen, alene fordi de har en psykisk sygdom.