Folkesundhedsloven skal turde prioritere målrettede forebyggelsesindsatser
Fra fødslen skal den kommende folkesundhedslov have en klar formålsparagraf, og forebyggelsesindsatserne skal gælde på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Folkesundhedsloven rummer et stort forebyggelsespotentiale for mennesker med psykisk sygdom. Men det kræver mod: mod til at prioritere og mod til at definere målgruppen.
Den 1. januar 2027 træder Danmarks første folkesundhedslov i kraft. En lov, der skal fremme både fysisk og psykisk sundhed i befolkningen. I Psykiatrifondens øjne en historisk mulighed for at sikre målrettede forebyggelsesindsatser, der fokuserer på bestemte samfundsgrupper.
Psykisk sygdom kræver en anden tilgang. Det kræver mere målrettede indsatser, der sætter ind, hvor risikoen er størst.
Forebyggelse centrerer sig i dag primært om fysisk sygdom. Med brede indsatser hæver vi cigaretpriser for at forebygge lungekræft og laver kampagner om sundere madvaner for at forhindre hjertekarsygdomme.
Psykisk sygdom kræver en anden tilgang. Det kræver mere målrettede indsatser, der sætter ind, hvor risikoen er størst.
Her er det værd at fremhæve særligt én gruppe: børn som vokser op i familier med psykisk sygdom. De har op til 50 procent højere risiko for selv at udvikle psykisk sygdom – og alt for mange bliver ikke opsporet i tide. Samtidig ved vi, at halvdelen af alle, der får brug for psykiatrisk behandling i løbet af livet, har deres første kontakt med psykiatrien, inden de fylder 18 år.
En formålsparagraf er afgørende
Derfor mener vi hos Psykiatrifonden, at hvis folkesundhedsloven skal have en reel effekt, skal den indeholde en tydelig formålsparagraf. En paragraf, der eksplicit beskriver, hvilke samfundsgrupper loven særligt skal komme til gavn. Uden en sådan rammesætning risikerer vi, at indsatsen forbliver bred og uforpligtende – og at de mest sårbare grupper overses.
Det betyder, at loven skal turde prioritere nogle borgere frem for andre, fordi nogle borgere er i større risiko end andre.
Krav om forpligtelse og opfølgning
En sådan formålsparagraf skal følges op af klare krav til kommunerne. De skal forpligtes til at bruge systematiske og veldokumenterede modeller for tidlig opsporing af børn og unge i risikogrupper.
Derudover bør loven indeholde krav om, at udviklingen i folkesundheden for de prioriterede målgrupper monitoreres løbende – og at implementeringen evalueres uafhængigt.
Skal vi forløse det store forebyggelsespotentiale, folkesundhedsloven rummer for mennesker med psykisk sygdom, kræver det mod til at prioritere og mod til at definere målgruppen.
Kun sådan sikrer vi, at indsatsen ikke afhænger af den enkelte kommunes ressourcer eller prioriteringer. Kun sådan forhindrer vi variation i kvaliteten på tværs af kommunegrænser.
Børn som pårørende har en plads i formålsparagraffen
Skal vi forløse det store forebyggelsespotentiale, folkesundhedsloven rummer for mennesker med psykisk sygdom, kræver det mod til at prioritere og mod til at definere målgruppen.
Derfor mener Psykiatrifonden, at loven fra start skal opbygges med en klar formålsparagraf, og at forebyggelsesindsatserne skal gælde på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Og det er helt afgørende, at børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom, får en plads i denne formålsparagraf.
Psykiatrifonden skriver jævnligt kommentarer, debatindlæg og kronikker i danske medier alene eller i samarbejde med andre for at markere vores holdninger i samfundsdebatten og sætte sager på dagsordenen.