Tema: Chatbots som skyggeterapeuter

Kunstig intelligens (AI): Begrebet dækker over mange ting. Overordnet er kunstig intelligens en teknologi, hvor computere trænes til at efterligne menneskelig intelligens, fx at løse problemer eller forstå sprog. Det kaldes også AI (efter det engelske artificial intelligence) og bygger ofte på maskinlæring, hvor maskinen bliver klogere ved at analysere enorme mængder data frem for blot at følge faste regler.

Chatbot: Et computerprogram, som du kan tale eller skrive med i et naturligt sprog. Fx ChatGPT, Gemini eller Claude. I en terapeutisk sammenhæng fungerer den som en samtalepartner, der er programmeret til at lytte, stille uddybende spørgsmål og give støttende svar baseret på det, du skriver. ”Hjernen” bag chatbots kaldes en sprogmodel. Det er et system, der er trænet på ufatteligt meget tekst for at kunne forudsige, hvilket ord der mest logisk følger efter det forrige. Den "forstår" ikke følelser, men er ekspert i at efterligne menneskelig empati og dialog.

Prompt: Det input, spørgsmål eller den instruktion, som du giver til chatbotten. Altså den tekst, du skriver til chatbotten. Kvaliteten af de svar, man får fra en AI-terapeut, afhænger ofte af, hvor præcis og beskrivende ens "prompt" er – jo bedre instruktion, jo mere relevant svar.

Dataprivatliv (og GDPR): Reglerne for, hvordan personlige oplysninger bliver gemt og brugt. Når man bruger en AI-terapeut, deler man ofte meget private tanker, og det er essentielt at vide, om samtalen bliver anonymiseret, eller om den bliver brugt til at træne fremtidige modeller.

Algoritme: En trin-for-trin-opskrift eller en række instruktioner, som en computer følger for at løse en opgave eller tage en beslutning. I en AI-terapeut er det algoritmerne, der sorterer i dine ord og bestemmer, hvilket svar der er mest passende at give dig lige nu.

Algoritmisk bias: En form for skævhed eller fordom i AI’ens svar. Hvis en chatbot er trænet på data, der mangler kulturel forståelse eller er ensidig, kan den give råd, der er upassende eller diskriminerende. I terapi er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om AI'en forstår brugerens specifikke baggrund.

Hallucination: Når en AI finder på fakta eller informationer, som lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette kritisk, da en chatbot potentielt kan give faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser, mens den lyder meget selvsikker.

• Brug gerne en chatbot til generel information eller som en sparringspartner. Men se den som et værktøj – ikke som rådgivning eller behandling.  
• Undgå at taste symptomer ind for at få en diagnose. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en psykisk sygdom eller reagerer stærkt på noget i dit liv, bør du tale med et menneske.  
• Tal med et menneske, hvis du har det svært. Et menneske kan lytte, stille opfølgende spørgsmål og hjælpe dig med at forstå det, der ligger bag dine tanker og følelser.  
• Vær opmærksom på, at en chatbot kun kan reagere på det, du selv skriver. Den kan ikke opfange kropssprog, tonefald eller ændringer i din vejrtrækning og stemme.  
• Husk, at problemer ofte viser sig at handle om noget andet end det, man først fortæller. Den slags bliver ofte tydeligt gennem dialog med et menneske.  
• Søg hjælp hos mennesker, du har tillid til. Det kan være familie, venner, din læge eller rådgivere med faglig baggrund.  

Du kan også kontakte Psykiatrifondens rådgivning. Rådgivningen er gratis og anonym, og du taler med rådgivere med relevant faglig baggrund. 

Læs også: Derfor er det bedst at tale med et menneske

Terapeutisk brug af chatbots defineres her som en simuleret, dialogbaseret interaktion med kunstig intelligens (AI), hvor brugeren søger mental lindring, indsigt eller støtte.

Feltet er bredt, og det inkluderer blandt andet:

• Specialiserede terapeutiske chatbots: Designet specifikt til mental sundhed (fx Woebot eller Wysa). De følger kliniske rammer og evidensbaserede metoder som kognitiv adfærdsterapi.
• Generelle sprogmodeller (generativ AI): Modeller som ChatGPT eller Claude, der ikke er skabt til terapi, men som gennem brugerens egne instruktioner (prompting) anvendes til ureguleret ’skygge-terapi’.
• AI-søgemaskiner: Fx Google (AI Overviews) og Bing (Copilot), der via AI opsummerer information direkte i søgeresultatet, og som ofte er brugerens første indgang til hjælp.