Folketingsvalg 2026: Status på psykiatrien
Statsministeren har netop udskrevet folketingsvalg. Psykiatrifondens politiske chef og direktør giver en status på psykiatrien i Danmark og kommer med seks anbefalinger til politiske indsatser.
Regeringen udskrevet valg, og endnu en gang er psykiatrien på dagsordenen.
Efter årtier med velmenende politiske aftaler, der ikke stod mål med opgaven, blev der i foråret 2025 vedtaget en samlet plan for psykiatrien med bred politisk opbakning.
For alt for mange børn, unge og voksne betyder det, at deres liv er i fare for at blive ødelagt. Og psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv.
Med Danmarks første psykiatriplan, som i størrelse og ambition kan måle sig med tidligere sundhedspolitiske investeringer som kræftplanerne, har beslutningstagerne vist, at man politisk tager udfordringerne i psykiatrien alvorligt.
Og der er fortsat mange udfordringer.
Ventetiderne til en praktiserende psykiater er fortsat mere end et år i flere regioner, udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien bliver ikke overholdt i 80 procent af tilfældene, og behandlingsforløbene er ofte præget af manglende sammenhæng.
For børn, unge og voksne betyder det tab af livskvalitet, brudte uddannelsesforløb og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. For pårørende betyder det dybe bekymringer og et ansvar, som alt for ofte bliver deres alene. For alt for mange børn, unge og voksne betyder det, at deres liv er i fare for at blive ødelagt. Og psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv.
Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som netop er offentliggjort. “Det understreger, hvor central...
Men meget ser også lysere ud
Den seneste aftale tilfører regionerne 1,3 milliarder kroner, herunder øremærkede midler til tværfaglige teams, der tager ud til mennesker med sværest psykisk sygdom, blandt andet skizofreni, og møder dem, hvor de er. Godt 0,5 milliarder kroner til nye, lettilgængelige tilbud i alle landets kommuner, hvor børn og unge med tidlige tegn på psykisk sygdom skal modtage evidensbaseret behandling, som virker både forebyggende og lindrende.
Vi ved, at psykiatrien hurtigt kan blive nedprioriteret, når andre sager dukker op.
Den første psykiatriplan har både sat nye og vigtige skibe i søen og lappet nogle af hullerne i psykiatriens fundament. Vigtigst af alt har den skabt håb og forventninger hos patienter, personale og pårørende.
Omsider bliver sundhedsvæsenets skyggebarn set. Men nyerhvervet håb af den skrøbeligste slags, og hvis ikke det politiske momentum opretholdes, og forventningen om vedvarende politisk fokus indfries, så eroderer det fundament, som den første psykiatriplan netop har støbt. Og vi ved, at psykiatrien hurtigt kan blive nedprioriteret, når andre sager dukker op. Det ved vi, fordi den nuværende plan for psykiatrien, som blev vedtaget i 2025, var blevet lovet allerede tilbage i 2019.
Hvis vi skal indfri målet om, at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv, kræver det evidensbaserede løsninger og politiske beslutninger, som tager højde for forskellighed i behov, livssituation og støtte. Det kræver vilje til at prioritere og mod til at handle langsigtet. Og det kræver indsatser på tværs af fagområder og sektorer.
Der er mange gode grunde til at gå op i folketingsvalget i Danmark. Så her har vi samlet fire måder, hvorpå du nemt kan være en aktiv del af valgkampen og kæmpe for psykiatrien.
Seks anbefalinger til politikerne
I forbindelse med det nærtforestående folketingsvalg peger Psykiatrifonden derfor på seks essentielle anbefalinger, som man kan tage fat på, hvis man som politiker vil arbejde for bedre liv for mennesker berørt af psykisk sygdom.
Psykisk sygdom handler nemlig ikke kun om behandling. Det handler også om bolig, skole, uddannelse, beskæftigelse og social støtte. Det handler om at se patientens hele liv og skabe de langvarige ændringer, som kan garantere, at ingen danskeres liv bliver ødelagt af psykisk sygdom.
- 1: Psykiatriplan 2.0 med langsigtet finansiering
Den første psykiatriplan var et gennembrud, fordi den tog udfordringerne alvorligt og kvitterede med et solidt økonomisk løft. Men ambitionerne var større end pengekassen, og derfor er flere af de gode initiativer i planen underfinansieret i forhold til behovet, herunder særligt socialpsykiatrien og den mest syge voksengruppe.
Psykiatriplan 1.0 har lappet de fleste huller og givet håb til både fagfolk, patienter og pårørende. Men dette håb slukkes hurtigt uden en klar plan for, hvad der skal ske efter 2030, når Psykiatriplan 1.0 løber ud.
Vi anbefaler derfor, at der i den næste valgperiode tages politisk ansvar for den fortsatte udvikling af psykiatrien ved at tage beslutning om en Psykiatriplan 2.0. Planen skal bygge oven på den første og sikre stabil finansiering, langsigtede prioriteringer og fortsat udvikling.
Det har taget 5 kræftplaner og et kvart århundrede at løfte kræftområdet dertil, hvor det er i dag. Vi tror på, at behandlingen af psykisk sygdom kan nå samme niveau som kræft, hvis der investeres langsigtet, ambitiøst og vedvarende. Og det begynder med psykiatriplan 2.0.
- 2: Når et barn mistrives, rammer det hele familien
Når et barn eller en ung er i alvorlig mistrivsel, påvirker det ikke kun barnet. Det påvirker hele familien. En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at hver fjerde forælder har været sygemeldt som følge af deres barns situation. Det siger noget om, hvor meget familierne er påvirket.
Samtidig har børn med en psykiatrisk diagnose næsten dobbelt så stor risiko for højt skolefravær som andre børn. Når fraværet stiger, mister barnet ikke bare undervisning, men også fællesskab og tilknytning.
Vi ved, at der findes indsatser, som virker. Ifølge Vidensråd for Forebyggelse kan evidensbaserede forældreprogrammer forebygge, at problemerne forværres og styrke relationen mellem barn og forælder. Alligevel får op mod hver tredje forælder ingen hjælp.
- 3: Ny lov ser mennesker med psykisk sygdom som kriminelle – derfor skal den rulles tilbage
En ny lov er netop vedtaget: Med Loven L 27 mister mennesker, der som konsekvens af en ubehandlet psykisk sygdom har begået noget kriminelt, retten pension og kontanthjælp, imens de er indlagt i retspsykiatrien. Vi hører allerede om nervøse pårørende og patienter, der frygter ikke at kunne betale regninger eller husleje, hvis de bliver indlagt.
Loven bryder med 150 års dansk retspraksis om ikke at kriminalisere mennesker med psykisk sygdom og indebærer en stor risiko for forringet behandlingsforløb. For tør man søge hjælp, hvis en genindlæggelse medfører så store økonomiske konsekvenser, at man risikerer at blive sat på gaden.
For Psykiatrifonden er der ingen tvivl: Loven skal rulles tilbage, og behandlingsdømte skal undtages fra lovforslaget.
- 4: Hold psykiatrien fri fra ansættelsesstop for speciallæger
Ventelisterne i psykiatrien er lange, og det skyldes bl.a., at antallet af psykiatere er faldet løbende i mange år. Alligevel risikerer psykiatrien at blive ramt af ansættelsesstop og loft over speciallæger, som blev indført med sundhedsreformen. Sker det, vil både kvaliteten og tempoet dale.
Et ansættelsesstop i psykiatrien står i direkte modsætning til ambitionerne om god og rettidig behandling for psykiske lidelser og vil forværre den positive udvikling, som Psykiatriplan I skulle skabe.
Vi anbefaler, at psykiatrien friholdes fra ansættelsesstop for speciallæger. Flere psykiatere er en forudsætning for kortere ventetider, bedre sammenhæng og højere kvalitet i behandlingen. Uden personale får investeringerne ikke den ønskede effekt.
- 5: Udbred job med støtte til flere mennesker med psykisk sygdom
Arbejde er en vigtig del af et meningsfuldt liv, også når man har en psykisk sygdom. Mange mennesker med psykisk sygdom ønsker at arbejde eller tage en uddannelse, men mangler den rette støtte.
Job med støtte (IPS, Individuelt Planlagt job med Støtte) er en veldokumenteret indsats, der skaber sammenhæng mellem psykiatri og arbejdsmarked og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker.
Vi anbefaler, at job med støtte (IPS) udbredes til flere. Indsatsen øger tilknytningen til job og uddannelse og giver både menneskelige og økonomiske gevinster.
- 6: Få styr på sammenhængen – brug de lovpligtige værktøjer
Alt for mange mennesker udskrives fra psykiatrien uden den lovpligtige udskrivningsaftale for den videre indsats. Det øger risikoen for genindlæggelser og skaber utryghed for både den enkelte og de pårørende.
Problemet er veldokumenteret og rammer især de mest udsatte mennesker med psykisk sygdom.
Vi anbefaler, at arbejdet med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner styrkes markant. Planerne skal både udarbejdes i praksis og på papiret – bogstaveligt talt. Sammenhængende forløb ved udskrivning er nemlig afgørende for et mere stabilt liv efter indlæggelse.
Valgkampen foregår på torvet, ved middagsbordet, i kantinen og på sociale medier. Her er tre ting, du kan gøre, for at bidrage til, at psykisk sygdom aldrig ødelægger liv:
- Del vores budskader på sociale medier: Facebook, LinkedIn og Instagram.
- Stil krav til kandidaterne, og spørg dem, hvordan de arbejder for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
- Tal med dine venner, familie og omgangskreds og problemets omfang.
Læs mere
I forbindelse med folketingsvalget 2026 har vi spurgt partierne til deres politik på psykiatriområdet. Her kan du læse deres svar.
Vi kæmper hver dag for at gøre psykiatrien til en politisk folkesag – også i valgkampen! Her får du et kig ind i vores politiske maskinrum: Tre arbejdsmetoder, tre resultater og tre mærkesager for fremtiden.
Psykiatrifonden kæmper for, at færre får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for. I tide. Og vi kan gøre det bedre end i dag.