Man kan ikke føre ansvarlig politik uden at tage psykisk sygdom alvorligt
Når psykisk sygdom rammer otte ud af ti danskere, giver det ikke mening at betragte psykiatri som et særhensyn – det er et grundvilkår for, at arbejdsmarked, skole og velfærd kan fungere, skriver Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Forestil dig det her: Maria på 32 vågner klokken tre om natten med hjertet hamrende. Hun falder ikke rigtigt i søvn igen, men om morgenen får hun alligevel børnene af sted, mødt ind, smilt til kollegaerne, men går hjem før tid, fordi angsten igen tager over. Hvordan skal det ende?
Vores mentale helbred er fundamentet for, at resten kan fungere.
Hun er ikke ’en særlig sag’. Hun er en af de mange danskere, der på et tidspunkt i livet får brug for behandling for psykiske symptomer.
Faktisk bliver otte ud af ti danskere i løbet af livet ramt af behandlingskrævende psykisk sygdom.
Det er netop pointen: Mentale sundhedsproblemer er ikke noget, der foregår ved siden af samfundet. Det foregår midt i det. I klasselokalet, på arbejdspladsen, i bussen, i sportsklubben og ved køkkenbordet.
Derfor giver det heller ikke mening kun at tale om psykiatri som hospitaler og hvide kitler. Vores mentale helbred er fundamentet for, at resten kan fungere. Derfor er det alarmerende, når den nyligt udgivne Nationale Sundhedsprofil viser, at kun 16,1 procent af befolkningen har et højt mentalt velbefindende.
Fire millioner sygedage
Når vi diskuterer arbejdsudbud og mangel på hænder, bør vi samtidig tale om, at alene angst og depression hvert år fører til omkring fire millioner sygedage. I en situation, hvor både virksomheder og den offentlige sektor mangler arbejdskraft, er det svært at overse.
Hvis sygefraværet fra blot disse to sygdomme blev reduceret til det halve, ville det frigøre arbejdskraft svarende til omkring 9.000 fuldtidsansatte. Mennesker, der kunne være lærere, pædagoger, håndværkere og meget andet. Det er et enormt tab af menneskelige ressourcer og trivsel for den enkelte.
Mennesker med de sværeste psykiske lidelser i gennemsnit lever 10-15 år kortere end resten af befolkningen.
Når vi diskuterer folkeskolen, bør vi huske, at 40 procent af børn med psykiatriske diagnoser har over 10 procent fravær, mod 17 procent blandt andre børn. Når 11-årige har alvorlige mistrivselsproblemer, har fire ud af ti ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige.
Når vi diskuterer ulighed og et Danmark i balance, bør vi tale om, at den tætteste psykiatriske akutmodtagelse for en borger i Esbjerg ligger i Odense. Og at mennesker med de sværeste psykiske lidelser i gennemsnit lever 10-15 år kortere end resten af befolkningen.
Regningen sendes videre
Det handler om at føre ansvarlig politik. For når vi ikke prioriterer mental sundhed, sender vi regningen videre: til familierne, til skolerne, til arbejdspladserne og til den enkelte, når hverdagen vælter.
Hvis vi vil have et velfærdssamfund, der hænger sammen, skal mental sundhed tænkes ind i alt: i forebyggelse, i tidlig hjælp, i uddannelse, i arbejdsliv og i de tilbud, der gør det muligt at leve et godt liv også efter, man er kommet ud af behandlingssystemet.
Derfor er budskabet enkelt: Der vil være mange temaer i valgkampen. Skole, arbejdsudbud, økonomi. Men hvis vi glemmer den mentale trivsel, risikerer vi at overse noget af det, der i virkeligheden afgør, om de andre politiske mål kan lykkes.