Omkostninger ved psykisk sygdom
Omkostningerne forbundet med psykisk sygdom er omfattende. OECD har estimeret, at de samlede omkostninger forbundet med psykisk sygdom i Danmark i 2015 udgjorde 5,4 procent af BNP, svarende til 110 milliarder kroner.
Indhold
Introduktion
Introduktion
I dette kapitel rapporterer vi en række nøgletal om omkostningerne ved psykisk sygdom. Samlet set viser disse nøgletal, at omkostningerne forbundet med psykisk sygdom er omfattende. OECD har estimeret, at de samlede omkostninger forbundet med psykisk sygdom i Danmark i 2015 udgjorde 5,4 procent af BNP, svarende til 110 milliarder kroner.23
Når man ser på de samfundsmæssige omkostninger ved psykisk sygdom, opdeles de ofte i direkte og indirekte omkostninger. Med direkte omkostninger menes typisk omkostninger til behandling og pleje eller andre omkostninger, der kan kobles direkte til den psykiske sygdom. Med indirekte menes omkostninger, der ikke er direkte målbare, og som typisk opgøres som det produktionstab, der skyldes fravær fra arbejdsmarkedet eller tidlig død.42
Som vi allerede har berørt i en række af de andre kapitler, er der også menneskelige omkostninger for både personen med psykisk sygdom og de pårørende. Da disse omkostninger er vanskelige at opgøre økonomisk, forholder vi os ikke til de menneskelige omkostninger i dette kapitel.
Størstedelen af de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med psykisk sygdom i Danmark kan tilskrives omkostninger til sociale ydelser og omkostninger som følge af lavere beskæftigelse og produktionstab blandt personer med psykisk sygdom. Omvendt udgør direkte omkostninger til sundhedssystemet kun en mindre del af de samlede samfundsmæssige omkostninger.42
Sygdomsbyrderapporten, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2022,42ser på 15 udvalgte somatiske og psykiske sygdomme (depression, angst, skizofreni og demens). Og Sundhedsstyrelsen finder, at størstedelen af de samlede ekstra omkostninger i produktionstab for personer, der har depression, angst og skizofreni, skyldes nytilkendte førtidspensioner efterfulgt af tidlig død og langvarigt sygefravær. Depression og angst er blandt de fem mest hyppige årsager til nytilkendt førtidspension.42
Tabel 11.1. viser en oversigt med omkostningstal fra Sygdomsbyrderapporten fra 2022 for udvalgte psykiske sygdomme, hvor antallet af ekstra sygedage, andelen ( procent) af nytilkendt førtidspension og direkte og indirekte omkostninger opgøres
Sygdomsbyrderapporten viser også, at de højeste ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet ses blandt personer med depression, hvor der er angivet cirka 9.700 millioner kroner kroner i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet om året. Her er der således tale om direkte omkostninger. Depression ligger imidlertid også højest i forhold til indirekte omkostninger, idet sygdommen står for 25.680 millioner kroner i ekstra omkostninger forbundet med produktionstab om året.42
Andre studier, som har undersøgt omkostningerne ved de enkelte psykiske sygdomme, finder, at demens, udviklingsforstyrrelser og skizofreni er forbundet med de højeste samfundsmæssige omkostninger per patient.127,128
Selvom omkostningerne per patient er højere ved udviklingsforstyrrelser og skizofreni, bidrager den høje forekomst af andre psykiske sygdomme som fx depression til, at omkostningerne på samfundsniveau er større. Depression er den psykiske sygdom med de største totale direkte omkostninger (cirka 9 milliarder kroner) i Danmark i 2015, mens stress-relaterede sygdomme (24 milliarder kroner) og depression (cirka 21,8 milliarder kroner) havde de højeste indirekte omkostninger i Danmark i 2015.128
En analyse fra Sundheds- og Ældreministeriet viser, at driftsudgifterne til psykiatriske sygehuse i Danmark udgjorde omkring 8,9 milliarder kroner i 2016. Få patienter har et stort behandlingsbehov. Det vil sige, at en lille del af patienterne står for en stor andel af de samlede udgifter på de psykiatriske sygehuse. Patienter, der tilhører patientgruppen med de 5 procent største behandlingsudgifter (7.400 personer), havde i gennemsnit behandlingsudgifter for 443.000 kroner i 2016.129
Uden en milliardinvestering i fremtidens psykiatri og forebyggelse risikerer vi klatmidler og endnu en omgang patchwork-psykiatri, skriver Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab, Dansk Psykolog Forening og...
Kilder
Kilder
Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.
Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'.
Læs mere
Læs mere
Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.
Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:
1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder
Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at samle og udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.