"Det er jo et tabu for ham"
Marcus’ forældre var sikre på at deres søn havde ADHD, men først flere år senere fik han en udredning. I dag lever han med diagnosen, men kæmper med tabuet og frygten for at blive opfattet som anderledes.
Niels Rasmussen og Aidolis Duharte Soto – også kaldet Dolly – har aldrig været i tvivl om, at deres søn Marcus har ADHD. Alligevel gik der flere år, før han blev udredt.
Marcus er i dag 15 år gammel og lever med en ADHD-diagnose – en diagnose, han helst ikke vil skilte med, fortæller forældrene.
Han vil heller ikke gå med solsikkesnor, fordi han mener, de andre teenagere vil tænke, at han fejler noget.
”Det er jo et tabu for ham. Han vil heller ikke gå med solsikkesnor, fordi han mener, de andre teenagere vil tænke, at han fejler noget," siger Dolly.
Når Dolly og Marcus er ude sammen, tager hun dog nogle gange selv solsikkesnoren på. For hun ved, at der kan opstå situationer, hvor hun har brug for lidt ekstra forståelse eller “space”, som hun kalder det.
Marcus kan nemlig reagere kraftigt, når han bliver presset – med råb, skældsord eller ved helt at lukke ned.
I mange år var Dolly i tvivl, om hans udbrud skyldtes hendes opdragelse, selvom hun inderst inde godt vidste, at noget andet var på spil.
ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Den kan også vise sig som impulsiv adfærd, mens andre mest sidder stille og dagdrømmer.
ADHD som livsvilkår
Allerede da Marcus var et år gammel, mærkede forældrene, at deres søn ikke var helt som de andre børn nede i dagplejen.
Så da Marcus skulle i børnehave, blev alle enige om, at han havde bedst af et specialtilbud. Og sådan gik det også, da han skulle til at gå i skole. Vel at mærke uden at Marcus kom gennem psykiatrien.
”Vi var heldige at få hjælp uden at skulle gennem PPR og så videre,” fortæller Dolly.
Niels og Dolly valgte bevidst at vente med at inddrage psykiatrien.
”Vi fik den hjælp, vi havde brug for, så vi tænkte: Hvorfor få en diagnose? Den kan gøre det sværere at tage kørekort og vælge visse uddannelser. Den lukker nogle døre. Hvis vi kunne undgå den, ville det være bedst,” forklarer Niels.
Den samme historie
Niels Rasmussen er også familielæge. Og på sit arbejde har han mødt mange forældre, der føler sig fanget i systemet:
Jeg har hørt den samme historie så mange gange: Familier, der kører i ring mellem PPR og egen læge, uden at noget sker.
”Jeg har hørt den samme historie så mange gange: Familier, der kører i ring mellem PPR og egen læge, uden at noget sker,” siger han.
Men da Marcus blev otte år, blev hverdagen for svær – både for ham og for familien. Der var for mange nedsmeltninger og voldsomme reaktioner, som fik forældrene til at tvivle på deres egne evner.
Samtidig led Marcus af markant hukommelsestab og havde nu også fået en lillebror, som begyndte at mærke konsekvenserne af Marcus’ udfordringer.
"Derfor tog Niels og Dolly kontakt til deres søns læge, og Marcus blev udredt for ADHD."
I dag er forældrene taknemmelige for, at deres søn blev udredt. Foruden den medicinske behandling har diagnosen også givet dem en ny forståelse af Marcus.
”Vi har altid håbet, han ville vokse fra det. Men inderst inde vidste vi det jo godt,” siger Dolly.
Efterskole og medicin
I dag går Marcus i 9. klasse og arbejder i en isbutik i fritiden. Han lever et trygt liv og drømmer om at komme på ”en helt almindelig” efterskole efter 9. klasse.
Men for at drømmen kan blive til virkelighed, kræver det en hel del af Marcus. ADHD’en gør, at han ikke tager offentlig transport og har svært ved det sociale – især uden medicin. Og Marcus er ikke glad for medicinen på grund af bivirkningerne.
Lige nu er det mest forældrene og lillebror, der kan mærke, om han har taget sin medicin. Marcus mærker ikke selv forskellen. Derfor arbejder familien og et psykiatrisk fagteam med at motivere ham – blandt andet ved at bruge efterskolen som et mål.
Men det er ikke let.
”Marcus har jo meget lidt sygdomsforståelse, og det er jo soleklart, hvorfor. Alle børn vil jo helst bare være som alle andre,” siger Niels og fortsætter:
”Vi opfatter ham jo langt hen ad vejen heller ikke som syg. Han er vores gode dreng, som har nogle udfordringer i dagligdagen.”
”Vi har alle bekymringerne foran os”
Alle forældre bekymrer sig om, hvordan det skal gå deres børn. Men når ens barn har en psykiatrisk diagnose, er den bekymring bare stærkere.
Selvom Marcus har det godt i dag, er bekymringer for fremtiden begyndt at fylde hos Niels og Dolly.
”Det værste er jo det med fremtiden. Hvad der skal blive af ham,” siger Niels alvorligt. Dolly supplerer: ”Ja, det vi er mest bekymrede for, er, hvad der skal ske, når han fylder 18.”
Når Marcus bliver myndig, vil kravene til ham ændre sig markant. Men Marcus er ikke alderssvarende i sin adfærd – det har han aldrig været, fortæller Dolly. Hendes bekymring går derfor på, hvordan Marcus skal kunne navigere i et voksensystem med en masse nye regler og ansvar.
”De får masser af hjælp som børn, men når de fylder 18, ændrer det hele sig. Så gælder serviceloven, og så er der en masse bureaukrati. Derfor har vi alle udfordringerne foran os,” siger Niels og konkluderer:
”Alle forældre bekymrer sig om, hvordan det skal gå deres børn. Men når ens barn har en psykiatrisk diagnose, er den bekymring bare stærkere.”
I Danmark lever over 73.000 børn og unge med en psykiatrisk diagnose og antallet af ADHD-diagnoser er steget med 84 procent de seneste ti år. Dertil kommer alle de børn og unge, der i øjeblikket venter på udredning, samt dem, der endnu ikke er blevet opsporet. Derfor vil et forsigtigt estimat være, at omkring 100.000 børn og unge i dag lever med ADHD.
Læs mere i vores hvidbog Mistrivsel eller psykisk sygdom? (PDF)
Mange har ligesom Marcus ikke lyst til at skilte med deres psykiatriske diagnose. Psykiatrifondens seneste undersøgelse viser, at 6 ud af 10 med en psykiatrisk diagnose oplever diskrimination. Det påvirker ikke kun den enkelte nu og her men også, hvilke muligheder de tør gribe senere i livet.
Læs mere: Forældre skjuler børns diagnoser af frygt for diskrimination
Du kan også dykke ned i andre familiers historier i vores forældreundersøgelse: En vals med en sten i skoen
Læs også
Seks ud af ti danskere er blevet behandlet anderledes, fordi de har en psykisk sygdom. Stigmatisering og diskrimination af personer med psykiske diagnoser gennemsyrer forsat både sundhedsvæsen, arbejdsmarked og uddannelser – med store menneskelige og...
Hugo blev både diskrimineret og mobbet i skolen, da forældrene til de andre børn hørte, at han var diagnosticeret med ADHD og atypisk autisme. Alligevel var det Hugo, der blev smidt ud.
I årevis kæmpede Maria Wendelboe Forsberg for at få sin søn udredt. Nu har han fået diagnoserne ADHD og infantil autisme med PDA-profil. Men familien venter stadig på hjælp, for de forskellige systemer taler ikke sammen. Bastian på 9 år har ikke deltaget i skoleundervisningen i et år – og kan ikke få den behandling, han har brug for.