Børns psykiatriske diagnoser har store konsekvenser for både børn og forældre
Det har store konsekvenser at have et barn med en psykiatrisk diagnose. 84 procent af forældre til børn med psykiatriske diagnoser siger i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi.
Det har store konsekvenser, både menneskeligt og økonomisk, at have et barn med en psykiatrisk diagnose.
Om undersøgelsen
Norstat har gennemført en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser og stillet en række spørgsmål om vejen til den hjælp, barnet og familien har brug for.
84 procent af de adspurgte forældre til børn med psykiatriske diagnoser siger i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi.
Samtidig fortæller størsteparten af dem, at de ikke får hjælp fra hverken regional psykiatri eller kommune til at navigere i situationen. 45 procent har fået psykiske belastningsreaktioner, og i 41 procent af tilfældene har situationen også haft negativ afsmitning på søskendes trivsel.
Forældrene og deres børn er i høj grad overladt til sig selv. Og hver fjerde af forældrene bliver sygemeldt på grund af situationen, viser undersøgelsen.
Det viser undersøgelsen
- 45 procent af forældrene er påvirket psykisk af situationen og har fx fået en belastningsreaktion.
- 24 procent af forældrene har været sygemeldt som konsekvens af barnets situation. 33 procent af forældrene oplever, at det har påvirket dem økonomisk.
- Næsten hver tredje forælder får ingen hjælp fra hverken skole eller andre i forbindelse med barnets mistrivsel. En del forældre oplever endda en stor afstandtagen fra skolen i forbindelse med barnets situation.
- 75 procent af forældrene får ingen hjælp fra hverken regional psykiatri eller kommune til at navigere i sundhedssystemet.
- Børn med psykisk mistrivsel har i gennemsnit skolefravær i 6-7 måneder. 15 procent i op til 1-2 år.
- Det går i gennemsnit 9-10 måneder fra forældre formoder, at deres barn har behov for hjælp, til de får den.
Hent undersøgelsen som PDF eller se uddybning af resultater herunder:
Undersøgelsens resultater
Negative konsekvenser i forbindelse med barnets psykiatriske diagnose
84 procent af de adspurgte forældre siger, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi. Kun 16 procent procent svarer, at det ikke har haft negative konsekvenser.
45 procent af forældrene er påvirket psykisk af situationen og har fx fået en belastningsreaktion. 24 procent af forældrene har været sygemeldt som konsekvens af barnets situation, og 33 procent af forældrene oplever, at det har påvirket dem økonomisk.
Støtte til forældre omkring livet med barnets psykiatriske diagnoser
Kun 46 procent af forældrene synes, at de blevet klædt på af fagpersoner til livet med deres barns psykiatriske diagnose.
Andre parters forståelse for bekymringer for barnet
9 procent har oplevet, at skolen har mødt deres bekymring med afstandtagen eller stor afstandtagen.
Tid fra mistanke om behov for hjælp til faktisk modtagelse af hjælp hos barnet
Det går i gennemsnit 9-10 måneder fra forældre formoder, at deres barn har behov for hjælp, til de får den.
Barnets skolefravær
Børn med psykisk mistrivsel har i gennemsnit skolefravær i 6-7 måneder. 10 procent i op til 3-4 år.
Næsten hver tredje får ingen hjælp fra hverken skole eller andre i forbindelse med barnets mistrivsel.
Tegn på psykiatrisk diagnose
47 procent af børnene var i alderen 5-10 år, de forældrene så de første tegn på psykisk mistrivsel.
De tre tegn på mistrivsel, som flest forældre nævner, er humørændringer (52 procent), social isolation (45 procent) og søvnbesvær (41 procent).
Effekt af hjælp
56 procent af forældrene angiver, at den tilbudte hjælp havde en positiv eller meget positiv effekt for barnets velbefindende. Kun 4 procent oplevede en negativ eller meget negativ effekt.
Barnets psykiatriske diagnose/-r
ADHD og autismespektrumsforstyrrelse er de to hyppigste diagnoser blandt de adspurgtes børn. Henholdsvis 44 procent og 42 procent har de nævnte diagnoser.
Type af behandling
38 procent af børnene har modtaget medicinsk behandling i psykiatrien. 28 procent har ikke modtaget nogen behandling.
Egenbetaling til barnets behandling
43 procent har oplevet, at der har været egenbetaling forbundet med barnets behandling. Af dem har 69 procent angivet, at de selv og deres partner har stået for betalingen. 14 procent angiver, at forsikringen har betalt.
Se flere resultater fra undersøgelsen
Hver fjerde af de adspurgte forældre, hvis børn har haft brug for hjælp i psykiatrien, har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. Det viser en ny undersøgelse, Norstat har foretaget for Psykiatrifonden. ”Børn og unge og deres...
Psykiatrifonden mener
Børns psykiske mistrivsel har store negative konsekvenser både for børn, forældre og samfund, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden. Nu udgiver Psykiatrifonden den samlede undersøgelsesrapport og kommer med to nye anbefalinger, som skal styrke...
Se temaet om børn og unge med psykisk sygdom
I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt et eller to børn, der har så omfattende psykiske lidelser, at de har brug for professionel hjælp. De får problemer med at passe skolen, de falder bagud, mister deres venner og kan til sidst slet ikke gå i...