Hvorfor findes der fordomme?

For at forstå, hvorfor stigmatisering overhovedet opstår til at starte med, er det vigtigt at forstå, hvordan vi mennesker tænker. Vi får enormt mange indtryk i løbet af en dag, og for at finde hoved og hale i alle indtrykkene, deler vi dem op. Vi kategoriserer og putter indtryk og forståelser i kasser hele tiden, og det sparer os for en hel masse tankevirksomhed, så vi kan fokusere på vores skole, arbejde og relationer. Disse kategorier er ofte klart afgrænsede og simple, men den ellers smarte kategorisering har også en bagside. 

De simple kategorier vi bruger, danner nemlig stereotyper, som kort fortalt betyder samfundets delte antagelser omkring nogen med bestemte egenskaber eller træk. Og negative stereotyper leder desværre til fordomme. Er det rigtig slemt, giver fordomme udslag i diskrimination af en bestemt grupper af mennesker. Alt fra simpel kategorisering til direkte diskrimination er led i en stigmatiseringsproces, der påvirker den, som bliver stigmatiseret negativt.  

Hele 68% af befolkningen angav fx i en undersøgelse fra DSI, at de var enige eller meget enige i, at personer med psykisk sygdom ofte er mere ustabile end andre personer, og 32% mente, at personer med psykisk sygdom ofte er farligere end andre.

Psykiatrifonden oplever også at der er mange, som fx ikke ved at man kan blive helbredt for en psykisk sygdom. Noget tyder på, at også lidt flere kvinder end mænd oplever stigmatisering af deres psykiske sygdom. Og at der er tendens til, at det er de unge fremfor de ældre, der oftest oplever at blive stigmatiseret. 

Det er heldigvis ikke en umulig sag at gøre noget ved stigmatiseringen, bare fordi det ligger til os at kategorisere. Ved at tale om psykisk sygdom bliver det nemmere for os at gøre kategorierne mere præcise. Det betyder færre forkerte stereotyper og fordomme, og leder til mindre diskrimination og stigmatisering.

Stigmatisering kan opleves i mange forskellige situationer. De fleste mennesker med psykisk sygdom oplever primært at blive mødt med fordomme i familien og på deres uddannelse eller arbejde. Ofte opleves det, at stigmatisering, kommer fra familien, men der er også mange, der oplever stigmatisering på deres arbejde eller uddannelse.

Og så tyder det på, at voksne har flere stigmatiserende fordomme end børn. Det viser en rapport fra 2022. Eksempelvis svarede hver femte voksen, at det er pinligt at have en mor med skizofreni. Det er fire gange så mange som blandt børn i 7. klasse.

Vil du læse mere om de psykologiske mekanismer, der gemmer sig bag stigmatisering, så finder du en nuanceret grundbog, som er skrevet let forståeligt af førende eksperter her.

Kilde

”Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark”. Dansk Sundhedsinstitut DSI og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI 2010. 

Spørg Mere Rapport. 2022. Fordommene rammer børnene.

Konsekvenserne af fordomme

En af konsekvenserne af stigmatisering er, at det påvirker selvopfattelsen hos mennesker med psykisk sygdom. Og nogle gange vil den stigmatisering, man oplever som psykisk syg, fylde meget i ens liv. På den måde bliver en af de alvorligste konsekvenser af stigmatisering faktisk selvstigmatisering, hvilket kan påvirke livskvaliteten hos personer med psykisk sygdom. 

Selvstigmatisering sker, når man som psykisk syg accepterer andres stereotyper og fordomme. Nogle af konsekvenserne af selvstigmatisering er mindre viljestyrke til at tage beslutninger og til at handle på egne beslutninger. Selvstigmatisering kan også påvirke, om mennesker med psykisk sygdoms søger hjælp for deres sygdom, hvilket kan blive en ond spiral, hvor man får det dårligere, fordi man fx begynder at opfatte sig selv som “en skizofren” frem for et menneske med en diagnose, der kan behandles.

I en undersøgelse fra 2017 sagde 22% med psykisk sygdom nej til, at de havde været åbne om deres sygdom over for andre end deres nærmeste. Baggrunden var blandt andet, at man var bange for at blive set ned på eller set på som uligevægtig eller svag. 

Når de fordomme og den stempling, som sker i et samfund, er en del af folks fælles opfattelse, bliver det også tit opfattelsen hos dem, som får en psykisk sygdom. Når man forventer at blive set ned på og forskelsbehandlet, så vil man ofte være usikker og forsøge at undgå situationer, hvor det kan finde sted. Man kan blive stresset, miste sit netværk, blive nedtrykt og have svært ved at få eller fastholde et job. Og man mister måske selvværd og selvtillid, hvilket oven i sygdommen kan medvirke til at forværre ens situation. 

En anden konsekvens af stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom er, at det kan påvirke deres recovery-proces. Recovery er en personlig udviklingsproces, som handler om, at det enkelte menneske skal blive i stand til at leve et liv, der giver mening for netop dem. Mange mennesker med psykisk sygdom oplever, at stigmatisering påvirker denne proces og dermed deres muligheder for at leve et meningsfuldt liv. 

Kilde

”ÉN AF OS befolkningsundersøgelse 2017”. PrimeTime kommunikation 2017