Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Jeg er ikke den eneste

Er du ung, og har du haft det svært? Så er du ikke den eneste. Følg med i ny ungepodcast om at leve med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.

Podcast, Jeg er ikke den eneste, lavet i MidJourney
Billedet er AI-genereret.
Vi vil nedbryde tabuet om psykisk sygdom og mistrivsel, og vi vil forsøge at få unge til at føle sig mindre alene med deres sårbarhed.
Sarah Vadgaard, projektleder i Psykiatrifonden

‘Jeg er ikke den eneste’ er en ny podcastserie til unge om psykisk sårbarhed og psykisk sygdom – fortalt af unge selv. Psykiatrifonden og SIND Ungdom står bag.

I ‘Jeg er ikke den eneste’ står 10 modige unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (blandt andet kendt fra Taarekanalen).

Sammen går de i dybden med de udfordringer, de unge møder i hverdagen, som fx præstationspres og perfekthedskultur, og taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykiske diagnoser som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression.

Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene, men også at de har fundet styrke i at tale højt om det, der føles svært.

Fakta om projektet

’Jeg er ikke den eneste’ er et tæt samarbejde mellem SIND Ungdom og Psykiatrifonden. Foruden en podcastserie med unge består projektet også af events landet over, samtalesaloner og undervisningspakker.

Projektet gennemføres med støtte fra TrygFonden og løber fra januar 2023 til og med 2024.

...

’Jeg er ikke den eneste’ udkommer hver torsdag fra den 21. september 2023 – lyt med og find inspiration til, hvordan vi bliver bedre til at tale med hinanden om det, der er svært.

Du finder ‘Jeg er ikke den eneste’, hvor du normalt lytter til podcasts, fx på Apple Podcast, Spotify eller her på siden. ‘Jeg er ikke den eneste’ er blevet til med støtte fra TrygFonden.

Herunder finder du alle afsnit:

21.09 (1) - Camillas historie: Både hårdt og lettende at få diagnosen ADHD

[Trigger warning: Selvmordsforsøg og selvskade. Hvis du går med selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201]

Efter mange år med depression og indre uro forsøgte Camilla i efteråret 2022 at tage sit eget liv. Efterfølgende kom hun til en psykiater, som spurgte, om hun nogensinde var blevet udredt for ADHD. Det var Camilla ikke, men det er hun i dag.

I dette afsnit fortæller Camilla på 21 år, hvordan det har været en lettelse, men også en hård omvæltning, at få diagnosen ADHD. Hun fortæller om at have tusinde tanker i hovedet på én gang, at overtænke selv de mindste ting og om ikke at kunne finde ro. Overhovedet. For selvom det har hjulpet Camilla at få diagnosen ADHD, har hun stadig dårlige dage og er i gang med at finde den rette medicin.

Har du ligesom Camilla haft det svært, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Artikel
Camilla, Jeg er ikke den eneste, podcast, 21. september 2023

Camilla fik først en ADHD-diagnose som 21-årig. Men gennem det meste af sit liv har Camilla kæmpet en usynlig kamp mod ADHD. Fra at føle sig anderledes i barndommen til at gå gennem alvorlige depressioner, som ender med to selvmordsforsøg, som ung, får Camilla i efteråret 2022 endelig stillet den diagnose, der giver hende en ny forståelse...

28.09 (2) - Frederik fra Gives historie: At lægge forventninger på hylden - man kan godt have et godt liv med angst

Frederik har levet med generaliseret angst i seks år, men til at starte med var angst slet ikke noget, han kendte til. Til gengæld mærkede han tydeligt et forventningspres til sig selv i forhold til karakterer, udseende og sociale arrangementer, som hurtigt bare voksede og voksede, da han startede i gymnasiet. Efter et voldsomt angstanfald spurgte Frederiks mor, om han ikke skulle tale med nogen. Det blev starten på at lære sig selv, sine værdier og grænser at kende og arbejde på at se alt det, han frygtede, i øjnene.

I dette afsnit fortæller Frederik på 24 år om at lægge sine egne og andres forventninger til, hvad et godt liv er, på hylden, og den følelse af lettelse og frihed, der følger med, når man først gør det. Han fortæller også om vigtigheden af, at unge mænd som ham selv bliver bedre til at sætte ord på deres følelser og sige det højt, når man kæmper indeni.

Kæmper du med angst, eller kender du nogen, der gør? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Artikel
Frederik Broch fra Give er selvstændig fotograf. Han lider af angst og har gjort det siden gymnasieårene, men i dag har han lært at leve med den. Hør hans historie i Psykiatrifondens og SIND Ungdoms podcastserie "Jeg er ikke den eneste".

Nogle gange føles et angstanfald som at stå midt i en orkan, men man kan lære at leve med den, siger Frederik Broch fra Give. Angsten ramte ham i gymnasieårene. Nu er han 24 og i fuld gang som selvstændig fotograf – og angsten kan stadig lure. Det fortæller han i denne uges afsnit af en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom, ”Jeg...

05.10 (3) - Daniels historie: At føle sig bagud i forhold til vennerne

I starten af 1.g begyndte Daniel at udvise symptomer på angst og OCD, og han fik også en depression. Han kom igennem gymnasiet trods mistrivsel, men det var ikke med et snit, der var højt nok til at komme ind på hans drømmeuddannelse i statskundskab.

I dette afsnit fortæller Daniel på 24 år om at opleve en identitetskrise, om at føle sig bagud i forhold til vennerne, om følelsen af at være alene med angsten, om at blive afvist i psykiatrien, fordi hans symptomer ikke var ”stærke nok”, om frygten for at fejle og om at være bange for at gå efter drømmene.

Har du ligesom Daniel haft det svært, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Artikel
Daniel Rohde er en af de ti unge, der i en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom fortæller åbent om at have det svært psykisk.

Daniel Rohde, der bor i Aarhus, medvirker i en ny podcast om unge og svære følelser, og hans historie handler om at føle sig bagud i forhold til vennerne. Han er 24 år og har følt sig under pres gennem det meste af sit ungdomsliv, hvor frygten for at fejle og ikke at være god nok har luret igen og igen.

12.10 (4) - Noéls historie: At bryde med gamle mønstre og finde sin vej med borderline

[Trigger warning: Selvmordstanker. Hvis du går med selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201]

I efteråret 2022 tog Noél en markant beslutning. For efter endnu et skænderi besluttede Noél at bryde kontakten med deres adoptivmor og indlagde sig selv på en psykiatrisk afdeling. Noél havde mange desperate og depressive tanker og var så langt ude, at de ikke længere havde lyst til at leve. Men de havde også en følelse af, at de måtte tage ansvar for deres eget liv. Under indlæggelsen blev de diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen borderline.

I dette afsnit fortæller Noél på 23 år om at bryde med gamle mønstre og svære relationer, om at miste deres far, om sorg, om at føle sig overset og nedprioriteret, om følelsen af at skulle kæmpe for sit værd, om venskab og om at finde mod til at skabe sin egen identitet.

Har du ligesom Noél haft det svært, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Artikel
Jeg er ikke den eneste, Noél

Noél har tidligt oplevet store tab og har i sin opvækst følt sig overset og nedprioriteret. Så da Noél er 23 år gammel og kæmper med en dyb depression og med at finde lysten til livet, tager de et afgørende valg: De bryder med deres adoptivmor og indlægger dem selv på en psykiatrisk afdeling. Her bliver Noél diagnosticeret med Borderline.

19.10 (5) - Kamillas historie: Den umulige jagt på det perfekte liv

I Kamillas jagt på “det perfekte liv” blev det at være tynd en håndgribelig ting, som kunne kontrolleres – modsat de ting i hendes liv, som ikke kørte på skinner. Den kontrol udviklede sig til en spiseforstyrrelse, og senere blev Kamilla udredt for både borderline og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse.

I dette afsnit fortæller Kamilla på 25 år om at forsøge at leve op til umulige idealer, om ikke at føle sig god nok, om lavt selvværd, om at abonnere på samfundets idéer om værdi og om at begynde at lytte til sin mavefornemmelse i stedet for – og gå efter det meningsfulde frem for det perfekte.

Har du ligesom Kamilla kæmpet med følelsen af ikke at være noget værd? Og kender du til at kontrollere dig selv ned til mindste detalje? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Artikel
Jeg er ikke den eneste, Kamilla

For Kamilla betød jagten på det perfekte liv, at hun allerede i 6. og 7. klasse levede under en stærk selvkontrol, som udviklede sig til en spiseforstyrrelse – og som blev en årelang kamp med et selvbillede, hvor hun aldrig har følt sig god nok.

26.10 (6) - Idas historie: Når kasser ikke passer

[Trigger warning: Selvskade. Hvis du selv oplever det og har brug for nogen at snakke med, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivning på 39 25 25 25]

Første gang Ida skar i sig selv, var hun kun 11 år. Siden da er hun blevet diagnosticeret med ængstelig personlighedsforstyrrelse og spiseforstyrrelse (BED), men med to sideløbende diagnoser har det har været vanskeligt at få den rette behandling. Da hun kom i berøring med psykiatrien, kunne hun nemlig ikke få behandling for personlighedsforstyrrelsen, før hun stoppede med at selvskade, og hun kunne ikke få behandling for spiseforstyrrelsen, før hun fik styr på sin angst. Men hvordan skulle hun det, når hun ikke kunne få hjælp?

I dette afsnit fortæller Ida på 30 år om at leve med flere diagnoser, om at føle sig tabt på gulvet, om psykiatriens kassetænkning og om at finde vej mellem kasserne.

Har du ligesom Ida haft det svært, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Artikel
Ida Hestbech, til PI-artiklen "Syg nok til at få hjælp?"

30-årige Ida Hestbech har lidt af tvangsoverspisning (BED), ængstelig personlighedsforstyrrelse og depression. Hun blev længe kastet rundt mellem afdelinger og behandlere, fordi hun enten var for syg eller ikke syg nok. Systemet kunne ikke rumme, at hun havde flere diagnoser.

02.11 (7) - Signes historie: Lukket ude af vennegruppen på gymnasiet

I folkeskolen ville Signe bare gerne passe ind. For at sikre, at hun ikke kom til at sige noget forkert, skrev hun i sin dagbog: ”Ti stille. I morgen snakker du mindre”. Denne tankegang forfulgte Signe gennem gymnasiet, hvor hun blev en del af en gruppe venner, som hun forestillede sig skulle være hendes venner for livet. Men sådan gik det ikke, for da Signe tog et halvt år på udveksling, forsvandt vennerne hurtigt, og hun oplevede at blive lukket ude fra gruppen – også da hun vendte hjem igen.

I dette afsnit fortæller Signe, som i dag er 18 år og har skiftet gymnasium, om, hvordan det føles at blive valgt fra og være ensom, om at give sig selv lov til at være vred, om at åbne op for sorgen og om venskaber, der går op og ned.

Signe optræder anonymt og har et andet navn i virkeligheden. Redaktionen kender hendes identitet. Har du ligesom Signe oplevet ensomhed, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud. Det hjælper at tale med nogen. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Artikel
Jeg er ikke den eneste, Signes historie (AI-genereret billede).jpg
Billedet er AI-genereret.

I folkeskolen ville Signe bare gerne passe ind. For at sikre, at hun ikke kom til at sige noget forkert, skrev hun i sin dagbog: ”Ti stille. I morgen snakker du mindre”. Denne tankegang forfulgte Signe gennem gymnasiet, hvor hun blev en del af en gruppe venner, som hun forestillede sig skulle være hendes venner for livet. Men sådan gik...

09.11 (8) - Emmas historie: Når tempoet er for højt, og kroppen siger fra

For fem år siden endte Emma på hospitalet med et angstanfald. Hun fik at vide, at hun havde en puls på 200, men at alt var normalt, og hun blev sendt hjem med beroligende medicin. Hvad man ikke kunne se var, at Emma i perioden op til havde været påvirket af hjertesorg og stresssymptomer.

I dette afsnit fortæller Emma på 26 år om at være et antennebarn, at bevæge sig for hurtigt gennem livet, om ikke at lytte til sin krop og om det, det kan føre med sig.

Har du som Emma oplevet tegn på stress og udbrændthed, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

16.11 (9) - Mys historie: At slippe presset og finde frirum

Da My afsluttede gymnasiet, var hun skoletræt, og hun startede derfor ikke på en uddannelse. Det viste sig dog hurtigt, at Mys selvtillid var bundet så meget op på ydre anerkendelse og det at klare det godt i skolen, at hun et par måneder inde i sabbatåret fik konstateret svær depression.

I dette afsnit fortæller My på 24 år om at have svært ved at sætte ord på følelserne, om hvordan tvangsoverspisning blev hendes coping-mekanisme, om ikke at kunne finde sin plads i psykiatrien og om, hvordan corona-nedlukningerne blev et frirum, hvor hun ikke skulle tage stilling til det næste sociale arrangement.

Har du ligesom My haft det svært, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

23.11 (10) - Frederik fra Aarhus’ historie: Svært med nære relationer

Da Frederik var barn, blev han diagnosticeret med epilepsi og ADD. Han havde det egentlig godt og havde venner i sin specialklasse, men på et tidspunkt blev han flyttet til en “normal klasse”.

I dette afsnit fortæller Frederik på 34 år om at være en “social enspænder”, om at have nemt ved at omgås mennesker, men svært ved at opbygge relationer, om ikke at ville have et mærkat på sig og om ikke at føle sig støttet i at opnå sine drømme. Endelig fortæller han om, hvordan det at være med til at skabe et fællesskab for andre unge i Aarhus giver ham noget, han selv har manglet.

Har du ligesom Frederik haft det svært, eller kender du nogen, der har? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk

Læs også

Artikel
Camilla, Jeg er ikke den eneste, podcast, 21. september 2023

Camilla fik først en ADHD-diagnose som 21-årig. Men gennem det meste af sit liv har Camilla kæmpet en usynlig kamp mod ADHD. Fra at føle sig anderledes i barndommen til at gå gennem alvorlige depressioner, som ender med to selvmordsforsøg, som ung, får Camilla i efteråret 2022 endelig stillet den diagnose, der giver hende en ny forståelse...

Artikel
Frederik Broch fra Give er selvstændig fotograf. Han lider af angst og har gjort det siden gymnasieårene, men i dag har han lært at leve med den. Hør hans historie i Psykiatrifondens og SIND Ungdoms podcastserie "Jeg er ikke den eneste".

Nogle gange føles et angstanfald som at stå midt i en orkan, men man kan lære at leve med den, siger Frederik Broch fra Give. Angsten ramte ham i gymnasieårene. Nu er han 24 og i fuld gang som selvstændig fotograf – og angsten kan stadig lure. Det fortæller han i denne uges afsnit af en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom, ”Jeg...

Artikel
Daniel Rohde er en af de ti unge, der i en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom fortæller åbent om at have det svært psykisk.

Daniel Rohde, der bor i Aarhus, medvirker i en ny podcast om unge og svære følelser, og hans historie handler om at føle sig bagud i forhold til vennerne. Han er 24 år og har følt sig under pres gennem det meste af sit ungdomsliv, hvor frygten for at fejle og ikke at være god nok har luret igen og igen.

Artikel
Jeg er ikke den eneste, Noél

Noél har tidligt oplevet store tab og har i sin opvækst følt sig overset og nedprioriteret. Så da Noél er 23 år gammel og kæmper med en dyb depression og med at finde lysten til livet, tager de et afgørende valg: De bryder med deres adoptivmor og indlægger dem selv på en psykiatrisk afdeling. Her bliver Noél diagnosticeret med Borderline.

Artikel
Jeg er ikke den eneste, Kamilla

For Kamilla betød jagten på det perfekte liv, at hun allerede i 6. og 7. klasse levede under en stærk selvkontrol, som udviklede sig til en spiseforstyrrelse – og som blev en årelang kamp med et selvbillede, hvor hun aldrig har følt sig god nok.

Artikel
Ida Hestbech, til PI-artiklen "Syg nok til at få hjælp?"

30-årige Ida Hestbech har lidt af tvangsoverspisning (BED), ængstelig personlighedsforstyrrelse og depression. Hun blev længe kastet rundt mellem afdelinger og behandlere, fordi hun enten var for syg eller ikke syg nok. Systemet kunne ikke rumme, at hun havde flere diagnoser.

Artikel
Jeg er ikke den eneste, Signes historie (AI-genereret billede).jpg
Billedet er AI-genereret.

I folkeskolen ville Signe bare gerne passe ind. For at sikre, at hun ikke kom til at sige noget forkert, skrev hun i sin dagbog: ”Ti stille. I morgen snakker du mindre”. Denne tankegang forfulgte Signe gennem gymnasiet, hvor hun blev en del af en gruppe venner, som hun forestillede sig skulle være hendes venner for livet. Men sådan gik...

Jeg er ikke den eneste, podcast, Podcastvært Rikke Collin, deltager Daniel Rohde, Thurea Al-Rahbi, som er initiativtager til kanalen Mental Cuties Cub, og deltager Ida Hestbech havde en åben snak på scenen.

100 unge overværede premieren på podcastserien "Jeg er ikke den eneste", der handler om at være åben om det, der er svært. Når det psykiske læs ramler, er det vigtigt at vide, man ikke er alene; at man ikke er den eneste. Premieren på LiteraturHaus...