Til dig, der er tæt på et barn

To ud af fem børn og unge er pårørende til forældre med psykisk sygdom. Børn og unge, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom, kan få mange tanker, følelser, bekymringer og spørgsmål, som kan være svære at forstå eller stille. Derfor er stabil støtte og at blive mødt med omsorg og forståelse helt afgørende.

Bliver børnenes behov overset, og får de ikke den støtte, de har brug for, kan det påvirke deres trivsel, og risikoen for selv at udvikle psykiske problemer øges. Derfor er det vigtigt for børnene, at der er voksne omkring barnet at tale med.

Råd til at støtte et barn

Her finder du gode råd til at spørge til og støtte et barn, som har forældre med psykisk sygdom. Rådene har til formål at vejlede og støtte dig i at være en vigtig voksen for et barn. Der er dog ikke tale om en alt-eller-intet-situation, så gør det, som fungerer for dig og barnet. 

Spørg til barnet

Voksne kan føle, at det er uhøfligt og ubehageligt at blande sig i andres liv. Det kan være svært eller ligefrem grænseoverskridende at spørge ind til et barn, man mener har det svært. 

Men hvis du kender et barn, der måske står alene med svære tanker og følelser om noget derhjemme, har du mulighed for at gøre en forskel for det barn, alene ved at stille dig til rådighed og spørge til det. Det vigtigste er, at du handler og viser barnet omsorg. Det eneste forkerte spørgsmål er det, du ikke stiller. 

Brug gerne dine egne observationer og kendskab til barnet, når du spørger ind. For eksempel ved at spørge til konkrete situationer eller sige, at du lagt mærke til ændringer i barnets humør. Det behøver ikke at være lange, komplicerede spørgsmål, da helt almindelig interesse og omsorg for barnet er netop det, som gør forskellen.

Forslag til formuleringer du kan bruge, når du spørger til barnet: 

• "Hvordan har du det?"
• ”Hvordan har du det derhjemme?”
• ”Jeg har lagt mærke til … (f.eks. at du tit kommer for sent, at du ikke har dine ting med dig, at du går og fryser) … er det noget din mor eller far kan hjælpe dig med? Hvorfor ikke?”
• ”Jeg har lagt mærke til … (f.eks. at du er mere stille, bliver hurtigere vred, har været meget væk) ... er du ok?”
• ”Er der noget, der er særlig svært for tiden? Måske i skolen eller derhjemme?”
• ”Hvordan har mor og far det?”
• ”Synes du at mor/ far kan være uretfærdig nogle gange? Hvornår?”
• ”Jeg har lagt mærke til at din mor/far …  (bliver hurtigt sur, ikke kommer så tit, ikke kan deltage så meget og så videre) … har du også lagt mærke til det? Ved du hvorfor?”
• ”Nogle gange når ens far eller mor ikke har det så godt, så kan det påvirke børnene. Er det sådan for dig?”
   

Spørg igen – og igen

Det er sjældent, at børn åbner op for bekymringer og følelser ved første spørgsmål. Derfor kan det være nødvendigt at spørge og være oprigtig interesseret flere gange over en længere periode.

Du må være vedholdende, åben og nysgerrig, så barnet overbevises om, at du er oprigtig interesseret og er en voksen, der er værd at åbne op for. Sig til barnet, at du vil spørge til det igen på et nærmere angivet tidspunkt.

Undersøgelser viser, at børn gerne vil spørges ind til deres trivsel og livssituation, og at de gerne vil spørges flere gange. Det er vigtigt, at du ikke efterlader barnet med en åben invitation til, at de selv kan henvende sig – stil hellere det samme spørgsmål igen og igen, så barnet bliver bekræftet i, at du faktisk er interesseret og fortjener tillid. 

Det tager tid at opbygge tillid, så tålmodighed er afgørende.
 

Sådan kan du snakke med barnet i bedre rammer

Det kan være svært at tage snakken om psykisk sygdom, og hvordan det påvirker barnet hver dag. Nedenstående er en guide til, hvilke rammer der kan være gode for at støtte familien og tale med barnet om psykisk sygdom:

• Gå på legepladsen, så forælderen kan få en pause.
• Hjælp med opvasken eller noget andet praktisk, så forælderen har kræfter til hyggeligt samvær med barnet.
• Tal eventuelt med barnet om, hvad det oplever hos sin forælder. Bekræft barnets oplevelser og giv forklaringer:
  • Mor/far er meget træt/vred/ked for tiden. Det er fordi, hun/han har en sygdom, der laver rod i hendes/hans tanker og følelser.
  • Mor/far vil gerne være sammen med dig, men på grund af sygdommen har hun/han ikke helt så meget energi, som hun/han plejer eller gerne vil have.
  • Der er andre voksne, der hjælper mor/far med at få det bedre, men det tager noget tid.
  • Du kan tale med mig om, hvordan du har det. Det har jeg aftalt med mor/far.
  • Det, vi taler om, bliver mellem dig og mig. Hvis noget skal fortælles til andre, så aftaler jeg det med dig først.
     

Tal med forældrene - på barnets præmisser

Det kan være rart, at forældrene er inddraget i den aftale, du har med barnet, så de også er indforstået for eksempel med en gåtur, eller at du henter og bringer til svømning.  Det er samtidig vigtigt ikke at bryde barnets tillid, men lad det være op til barnet, hvad forældrene skal vide.

Du kan tilbyde barnet, at I snakker med forældrene sammen, at du taler med forældrene eller blot tale med barnet om vigtigheden af, at forældrene ved, hvad barnet går og bekymrer sig om. Det kan være svært, særligt hvis du er tæt på forældrene, men det er vigtigt, at barnet kan stole på dig, og at jeres relation er tillidsfuld. 

Hvis du vurderer, at noget barnet fortæller, er akut alvorligt, skal du naturligvis reagere. 
 

Tag ansvar for kontakten og skab struktur

Det er vigtigt, at du som voksen tager ansvar for kontakten - at du tager initiativ til samtalen og holder fast. Det er dit ansvar at forsøge at opbygge en tillidsfuld relation til barnet.

Børn trives med faste aftaler og forudsigelighed, særligt hvis hverdagen derhjemme mangler netop dét. Når du tager ansvar for rammerne om samtalen, fjerner du ansvar fra barnets skuldre og giver mulighed for ro og frirum. Derfor kan det hjælpe barnet, at I laver aftaler, fx for hvornår I skal tale sammen igen.

Det er vigtigt at du tager ansvar for at lave disse aftaler, og at du ikke lover mere, end du kan holde. Du kan sige: 

• ”Jeg ringer til dig igen på torsdag på samme tidspunkt”.
• ”Jeg kører dig til fodbold hver torsdag, så kan vi tale sammen i bilen”.
• ”Vi går en tur sammen igen på søndag”.

Du kan have en tillidsfuld og vigtig relation til barnet, uanset hvor tæt du er på familien. Hvis du er en del af barnets liv, enten tæt på eller hvis du er en ven/venindes forælder, en nabo, er bedsteforælder, barnets træner, leder, lærer eller pædagog. Det relevante er, at du er den voksne, der tager ansvar og viser omsorg.
 

Lad ikke det svære fylde det hele

Det er vigtigt, at det svære ikke fylder alt i relationen til barnet. Det kan være et frirum for barnet at tale om det svære i hjemmet, og det kan være et lige så stort frirum at føle sig normal og tænke på noget helt andet.

Husk at lave noget andet sammen, og vær opmærksom på ikke at behandle barnet anderledes end andre børn.
 

Søg professionel hjælp

Hvis du vurderer, at det, barnet fortæller, er alvorligt eller kompliceret, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp udover den omsorg og støtte, du selv kan give barnet.

Du kan altid lave en underretning, hvis du har kendskab, mistanke eller bekymring for et barn, der lever under forhold, der kan bringe barnets udvikling eller sundhed i fare, eller hvis barnet oplever vanrøgt eller nedværdigende behandling. Når man har lavet en underretning, er det kommunens ansvar at undersøge sagen nærmere. Underretningen laves på kommunens hjemmeside. 

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre i en konkret situation, kan du kontakte Psykiatrifondens Rådgivning, som kan hjælpe med at afklare, hvilken hjælp, der er den rigtige, alt efter om det er målrettet barnet, forældrene eller de pårørende omkring familien.

Det kan være en stor hjælp for barnet, at du har undersøgt hvilken hjælp, der findes. Hvis du ikke har mulighed for at være en fast støtte, kan det at videreformidle tilbud, der henvender sig til barnet, også gøre en forskel for barnet. 
 

Børns egne fortællinger

Otte børn under 18 år har delt en personlig historie fra en episode, de husker, hvor deres mors eller fars psykiske sygdom har haft stor betydning for dem. Gennem tegninger, fortællinger og animationer deler de deres oplevelser. Historierne er anonymiseret og indtalt af en barneskuespiller for at sikre anonymiteten. 

Josefine, 12 år

Josefines far har svær depression, og hun bor hos sin mor. Josefine bliver ked af det, når hun er sammen med sin far. Hun vil bare virkelig gerne have, at han også kan være glad. Hør Josefines historie:

Ane, 8 år

Anes far har depression, og Ane må ikke længere se ham. Når forældrene er sammen, skændes de så meget, at hun gemmer sig på sit værelse, for hun vil ikke have, at de skal se hende ked af det. Hør Anes historie:

Katrine, 12 år

Katrines far har paranoid skizofreni, og selvom de stadig ser hinanden, har hun ikke sovet hos ham i over et år. Katrine fortæller om dengang, hendes far fik en psykotisk episode på en indkøbstur, og hun var alene med ham. Hør Katrines historie:

Helena, 14 år

Helenas far har svær depression. Det er ekstra svært at være delebarn for Helena. Når hendes far begynder at græde på skiftedage, ved hun slet ikke, hvad hun skal gøre. Hør Helenas historie:

Carla, 11 år

Carlas far har en psykisk sygdom, men hun kender ikke diagnosen. Engang kom Carlas far og bankede og sparkede på døren, mens han råbte uhyggelige ting. Men Carla og familien skulle lade som om, de ikke var hjemme, indtil politiet kom og hentede ham. Hør Carlas historie:

Grit, 10 år

Grits far har skjult narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Grits forældre skændes meget. Og når først de skændes, vil de bare ikke stoppe. Hør Grits historie:

Lea, 10 år

Leas mor har borderline personlighedsforstyrrelse. Når Lea og hendes mor er oppe at skændes, råber hendes mor så meget, at selv hunden begynder at gø. Hør Leas historie:

Victor, 9 år

Victors far har en psykisk sygdom, men Victor ved ikke hvilken. Da Victors far flyttede, blev hele familien kede af det. Nu har faren flyttet så mange gange og bor et sted, hvor Victor ikke længere må besøge ham. Hør Victors historie:

Hjælp og rådgivning

På Kombu.dk under Hjælp og tilbud, kan du se hvilke tilbud, der findes i din kommune. Alle regioner tilbyder familiesamtaler til patienter, der er tilknyttet psykiatrien.

Psykiatrifonden har en gratis og anonym rådgivning, som er åben hver dag, året rundt. Du kan både ringe, chatte eller skrive til rådgivningen:

Telefonrådgivning

I telefonrådgivningen kan du få hjælp til at håndtere det, der er svært. Gratis og anonymt.

Chatrådgivning

En chat kan bestå af et enkelt spørgsmål eller være en længere samtale. Samtalen kan vare op til en time, og du bestemmer selv indholdet.

Film, der kan hjælpe snakken i gang 

Projektet Snak om det udviklede en række undervisningsfilm, der viser hvordan man kan tale med børn om svære problemstillinger. Filmene er lavet til undervisningsbrug, men kan bruges i andre sammenhænge til at sætte snakken i gang om psykisk sygdom i familien:

Se film fra Snak om det

I det undervisningsmateriale, der blev udviklet til Snak om det, indgår en række film, der sætter fokus på, hvordan det er at være barn i en familie med psykisk sygdom. Du kan se filmene her.

Billedet er AI-genereret.

Børn og unge som pårørende

To ud af fem børn og unge i alderen 0-16 år har en mor eller far med psykisk sygdom. De er i øget risiko for at mistrives eller udvikle en psykisk sygdom. Her kan du finde viden, råd og vejledninger, uanset om du er barn eller ung, forældre, tæt på...