Body Dysmorphic Disorder (BDD)
Når man har BDD, er man sygeligt optaget af træk ved sit udseende, som man opfatter som skæmmende. ”Fejlen” kan være så lille, at andre næppe kan se den.
De fleste med BDD oplever, at selve udseendet er problemet, ikke tvangstankerne. Derfor er det typisk de pårørende, der opdager, at der kan være tale om BDD.
Indhold
- Hvad er BDD?
- Hvilke symptomer er der ved BDD?
- Hvordan udvikler sygdommen sig?
- Hvordan er livet med BDD?
- Hvilken behandling findes der for BDD?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange har BDD?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved BDD?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med BDD?
- Kilder
Om sygdommen
Hvad er BDD?
Når man har BDD, bekymrer man sig konstant om en eller flere defekter eller fejl ved sit udseende. Ofte er ”fejlen” så lille, at andre slet ikke lægger mærke til den.
Man bruger mange timer hver dag på at kigge sig i spejlet og tænke over sit udseende. Dette skaber uro, bekymring og angst, som kan være meget plagsomt og hæmmende.
Man kan benytte kosmetiske procedurer for at forsøge at reparere den/de ”fejl”, man mener, der er ved udseendet. Men det giver højst en midlertidig ro og tilfredsstillelse. Bekymringerne vender hurtigt tilbage, og man søger igen nye måder at rette op på "fejlen".
Man kan føle sig flov og skamfuld, hvilket ofte fører til, at man undgår sociale situationer. Dette kan påvirke ens evne til at fungere i hverdagen.
Sygdommen kaldes også dysmorfofobi. I diagnosesystemet ICD-10 betragtes den som en variant af hypokondri, mens det i den kommende ICD-11 klassificeres som en form for tvangslidelse (OCD).
Læs også: Hvad er BDD, og hvordan får man hjælp?
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved BDD?
Det er karakteristisk for sygdommen, at man plages af tanker om en eller flere mangler ved sit udseende. Bekymringerne handler ofte om, hvordan man ser ud i andres øjne.
Ofte fokuserer man på dele af kroppen, som er synlige det meste af tiden eller i særlige emotionelle eller seksuelle situationer.
Det er ofte ”fejl” i ansigtet (næsens form, hudfarve, knopper, pletter og hårvækst). Derudover er kønsspecifikke karakteristika som bryster og kønsorganer hyppige fokusområder.
Især hos mænd kan der være bekymringer om hele kroppens udseende, kropsbygning og muskelfylde.
Typiske træk ved BDD
- Man er overdrevent optaget af "fejl" i udseendet, som andre næppe kan se.
- Man tror, at man har en defekt i sit udseende, der gør en grim eller deformeret.
- Man tror, at andre lægger særlig mærke til ens udseende.
- Man er overbevist om, at andre vurderer ens udseende negativt.
- Man er meget optaget af at skjule "fejlen".
- Man kontrollerer ofte sit udseende i spejlet.
- Man forsøger at skjule "fejlen" med makeup eller tøj.
- Man forsøger kosmetiske eller operative indgreb, men er sjældent tilfreds med resultatet.
- Man er tvangsmæssigt optaget af tanker om ovenstående, som er svære at modstå.
- Man er uimodtagelig for andres vurderinger af "fejlen".
Generelt er man overdrevent beskæftiget med sit udseende, hvilket kan være så tidskrævende, at det forårsager problemer i ens sociale liv, arbejde og andre funktioner.
Udvikling
Hvordan udvikler sygdommen sig?
BDD kan begynde i barndommen, selvom den oftest diagnosticeres i ungdommen eller tidlig voksenalder.
Symptomerne kan variere over tid. I perioder, hvor man er belastet af andre problemer eller oplever social isolation af andre årsager end selve sygdommen, kan symptomerne være mere belastende.
Det varierer fra person til person, og for den enkelte kan det over tid være forskelligt, i hvor høj grad man selv kan bringes til at se symptomerne som sygelige.
I nogle tilfælde kan overbevisningen om ”fejlens” realitet være urokkelig, så det kan have karakter af en vrangforestilling. I andre tilfælde eller perioder kan personen erkende, at der kun er tale om belastende tanker, som man ikke kan frigøre sig fra.
Livet med
Hvordan er livet med BDD?
BDD kan præge livet på mange måder. Det er belastende og psykisk krævende at skjule "fejlen" og det forvrængede kropsbillede og ofte ledsages sygdommen af lavt selvværd.
Personer med BDD kan tænke på deres kropsopfattelse flere timer dagligt og bruge meget tid på at undgå social kontakt eller skjule problemet med kosmetik eller tøj.
De kan ty til gentagne kosmetiske ændringer af deres udseende i et forsøg på at ændre den kropsdel, de er utilfredse med. Det fører sjældent til varig tilfredshed, eller problemet flytter sig til en anden kropsdel. Sygdommen er rodfæstet i deres opfattelse og ikke i den fysiske ”fejl”.
Alt i alt kan BDD have en stor indvirkning på det daglige liv. Den konstante bekymring og angst omkring udseendet kan føre til social isolation, vanskeligheder på arbejdspladsen eller i skolen, og påvirke de personlige relationer. Det er på den måde, det viser sig, at der er tale om en sygdom og ikke blot utilfredshed med udseendet.
Behandling
Hvilken behandling findes der for BDD?
Behandlingen af BDD omfatter forskellige former for psykoterapi, psykoedukation og medicin.
Det er vigtigt at forklare sygdommens natur og forløb (psykoedukation). Her vil det også blive klart, i hvor høj grad symptomerne nærmer sig vrangforestillinger.
Psykoterapi består som regel af forskellige former for kognitiv terapi, hvor man arbejder med at korrigere de sygelige tanker.
Antidepressiv medicin kan anvendes og have en gavnlig virkning på sygdommen. Samtidig kan medicinen dæmpe ledsagende angst og depression.
Læs også
Mange tror, at der er tale om forfængelighed. Men virkeligheden er langt mere alvorlig, når man lider af BDD. En ekspert forklarer, hvorfor mange med BDD ikke bliver opdaget, og hvordan de finder den rette hjælp.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
Har man mistanke om, at man lider af BDD, er det første skridt at tale med sin læge.
Hvis man henvises til psykoterapeutisk behandling, er det vigtigt at møde op til sessionerne. Terapien kan også inkludere et hjemmeprogram, som man bør gennemføre så omhyggeligt som muligt.
Det er også vigtigt at tage den medicin, der eventuelt er ordineret.
Man kan arbejde på at udvikle positive rutiner for selvpleje og selvomsorg, såsom regelmæssig motion, god søvn og sund kost. Det er en god idé at forsøge at begrænse spejling, brug af sociale medier med sammenligninger og social isolering.
Det kan være en stor hjælp at tale åbent med et støttende netværk af familie og venner.
Du kan få støtte og vejledning, uanset om du selv har det svært, eller du er pårørende – fx til et barn, en ven eller en anden tæt på. Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning via telefon og chat, hvor faglige rådgivere sidder klar til at lytte. Her...
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Da BDD ofte viser sig allerede hos unge, kan forældrene være dem, der først bemærker problemet. De kan tale med den unge om det og sørge for, at der kommer professionel hjælp.
Det er vigtigt ikke at bagatellisere problemet og bekymringerne, men at opmuntre til at søge professionel hjælp og holde fast i en eventuel behandling.
Det kan hjælpe at vise forståelse for den unges oplevelse af problemet. Det handler om at lytte og tilbyde støtte. Undgå at bagatellisere eller forsøge at presse den unge til at ændre sin opfattelse af "fejlen", da det er det, der er svært for dem.
At være en vedvarende og ikke-dømmende støtte kan være en stor hjælp for en person, der kæmper med denne tilstand.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Udbredelse
Hvor mange har BDD?
Der er 1-2 procent af befolkningen, der har BDD svarende til omtrent 60.000-100.000 mennesker i Danmark.
Lidelsen rammer næsten lige mange kvinder og mænd, men der er en overvægt af kvinder. De yngste kan udvikle BDD allerede omkring 13-årsalderen.
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved BDD?
BDD opstår som et samspil mellem psykologiske, miljømæssige og genetiske faktorer.
Man ser ofte lavt selvværd og perfektionisme hos personer med lidelsen. Tidligere erfaringer som mobning eller kritik af udseendet kan spille en rolle. En traumatisk opvækst kan også bidrage til udviklingen af BDD.
Samfundsmæssige faktorer, såsom det øgede fokus på udseende og perfektion i medierne, kan også medvirke til udviklingen af BDD hos nogle mennesker.
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med BDD?
BDD kan optræde sammen med andre psykiske lidelser som angstlidelser, depression og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD). Dette kan gøre diagnosticering og behandling mere kompleks.
BDD og OCD deler kliniske karakteristika såsom et højt niveau af perfektionisme, kontrol og undgåelse af bestemte angstprovokerende situationer.
BDD og socialangst er tæt forbundet. Begge lidelser har samme kønsfordeling og historie for selvmordsforsøg og selvmord. Forekomsten af selvmordsforsøg og selvmord er høj blandt mennesker med BDD.
BDD har også et vist overlap med spiseforstyrrelser. I begge sygdomme er der optagethed af og utilfredshed med det fysiske udseende. Mennesker med BDD har bekymringer om deres udseende, mens patienter med spiseforstyrrelse har lignende bekymringer om kroppens udseende og størrelse.
Kilder
- Kilder
Jawad MBM & Sjögren M., Body dysmorphic disorder, Ugeskrift for Læger, 2017;179:V08160556