Hjælp til forældre

To ud af fem børn og unge er pårørende til forældre med psykisk sygdom. Børn og unge, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom, kan få mange tanker, følelser, bekymringer og spørgsmål, som kan være svære at forstå eller stille. Derfor er stabil støtte og at blive mødt med omsorg og forståelse fra forældre og andre voksne tæt på barnet helt afgørende.

Bliver børnenes behov overset og får de ikke den støtte, de har brug for, kan deres trivsel blive svækket, og risikoen for, at de selv udvikler psykiske problemer, stiger. Derfor er det vigtigt for børnene, at der er voksne omkring barnet at tale med.

Tal med dit barn om psykisk sygdom

Børn fornemmer stemninger og lægger mærke til, når noget er anderledes, men kan ikke altid sætte ord på det, de mærker. De har brug for, at forældrene hjælper dem med at forstå det, de oplever. Når du taler med dit barn om den psykiske sygdom, viser du barnet, at det er okay at tale om – også med andre. Det er vigtigt for, at barnet føler sig tryg og får et sprog for de vilkår, det vokser op i.

Download folderen 
"Tal med dit barn om psykisk sygdom"

Tal med dit barn om psykisk sygdom (pdf)

Når barnet forstår, hvad der sker, og hvorfor, kan det lettere finde vej i svære situationer. Det fritager barnet fra at tro, at det bærer skylden for, at forældre har det svært. 

Tal med barnet om dets oplevelser. Spørg, hvad det har lagt mærket til, og om der er noget, der fylder. Noget af det, barnet kan opleve, er, at forælderen er træt, ked af det, vred, kortluntet, opfarende eller mentalt fraværende.

Ingen børn er for små til at få en forklaring på, hvorfor noget er blevet anderledes hos deres forældre. Til yngre børn bør forklaringerne være korte, og til ældre børn kan samtalen blive mere detaljeret. Unge skal støttes i at finde den rette balance mellem at leve deres ungdomsliv og bruge energi på forælderens sindstilstand.

Gode råd til samtalen med dit barn

Det kan være svært at være forældre og tage snakken om psykisk sygdom med sit barn, uanset om det er dig eller din partner, der har en sygdom eller diagnose. 

Her finder du en guide til, hvordan du kan gribe samtalen an og sætte ord på det, der er svært:.

Tag initiativ til at tale med dit barn, og spørg ind til dets oplevelse. Forklar sygdommen på en alderssvarende måde

Fortæl dit barn om din sygdom, selvom det kan være svært. Det er okay at sige til sit barn, at det er svært at tale om. Svar ærligt på spørgsmål, som barnet stiller og lyt til, hvad det fortæller. Barnet kan have brug for forklaringer og en mulighed for at stille spørgsmål. Bevar roen og tag barnet alvorligt.

• ”Jeg synes, det er svært at tale om, men det finder vi ud af sammen. Det er vigtigt, at du ved, hvad der foregår i familien.”
• ”Psykisk sygdom laver rod i tanker og følelser og gør, at jeg nogle gange opfører mig anderledes.”
• ”Jeg kan have flade batterier, fordi sygdommen bruger al min energi.”
• ”Du må rigtig gerne spørge, hvis der er noget, du tænker på.”
• ”Hvad har du lagt mærke til (hos mor eller far)?”
   

Fortæl dit barn, at det ikke er barnets skyld, at du er blevet syg, og vær tydelig omkring gode og dårlige dage

Når børn ikke forstår, hvad der sker, skaber de deres egne forklaringsmodeller og finder deres egen mening, som ofte drejer sig om dem selv. Børn kan derfor ofte tro, at situationen er deres skyld. Derfor er det vigtigt at fortælle barnet, at det ikke er skyld i sygdommen. 

Vær tydelig omkring gode og dårlige dage, så barnet ikke skal gætte sig frem. Forbered barnet hvis muligt – eller forklar efterfølgende, hvis du reagerede anderledes, end du ville.

• ”Jeg er ked af det/træt/bliver hurtigt vred…, fordi sygdommen fylder. Det er ikke din skyld, men sygdommens.”
• ”Psykisk sygdom gør mine følelser ekstra stærke, så jeg kan blive meget mere bekymret/ked af det/vred/bange, end man lige kan forstå, eller som passer til situationen.”
• ”Når den psykiske sygdom fylder, kan jeg ikke være med til de samme aktiviteter eller være sammen med dig på den måde, som jeg helst vil, og som du har brug for. Det har ikke noget med dig at gøre.
• ”Nogle gange kan jeg ikke holde mine aftaler, selvom jeg gerne vil, og jeg kan have svært ved at høre efter, hvad du siger. Det er den psykiske sygdom, som driller.”
   

Fortæl dit barn, at nogen hjælper dig til at få det bedre, og at det ikke er barnets ansvar

Børn fornemmer, hvordan deres forældre har det og bekymrer sig for dem. Denne dynamik er meget udtalt og fylder meget hos børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom. 

Mange børn har behov for at være tæt på deres syge forælder og tilsidesætter egne behov for at passe på forælderen. Det hjælper børn at vide, at deres forælder får hjælp af andre voksne.

• ”Man kan blive så syg af den psykiske sygdom, at man har brug for nogen til at passe ekstra meget på sig.”
• ”Jeg får hjælp af en læge/psykolog/på et psykiatrisk hospital - det er en slags tankehospital.”
• ”Der er andre voksne, der hjælper mig med at få det bedre. Det er ikke din opgave at passe på mig.”
   

Gode råd til dig som forælder 

Tag ansvar for en åben dialog og inddrag jeres netværk

Overlad det ikke til børn og unge selv at spørge, men italesæt med jævne mellemrum de svære situationer og følelser, som du tror, de kan have. Gennem samtaler udvikler børn og unge et sprog for det, de oplever. Ved at signalere, at det er fint at tale om psykisk sygdom, giver du barnet mulighed for også at dele sine tanker og følelser med andre.

Tag ansvar for at inddrage jeres netværk og opfordr barnet til at have andre fortrolige voksne end forældre, som de kan tale med om deres oplevelser og det, der er svært i hjemmet. Du kan for eksempel foreslå barnet, hvem der kunne være en fortrolig. Sig for eksempel:

• ”Når jeg får det rigtig svært, kan du tale med moster. Jeg har aftalt, at vi altid kan ringe til hende.”
• ”Jeg ved, at det hjælper at tale med nogen om, hvordan man har det, og hvad man tænker på. Hvem taler du med? Hvis du har lyst, kunne bedstefar/vores nabo være en voksen, du kan betro dig til – I plejer jo at have det godt sammen.”
   

Giv besked til fagpersoner og andre vigtige voksne i barnets hverdag

Tal med barnets pædagoger eller lærere om situationen derhjemme, så de kan støtte barnet bedst muligt og på en relevant måde. Generelt hjælper det børn og unge, når der er én i deres hverdagsliv, der ved, hvordan de har det, og som de kan tale med.

På særligt svære dage kan det være en hjælp, hvis pædagogen eller læreren er orienteret. Har barnet for eksempel haft en vanskelig morgen derhjemme, kan det præge hele dagen, og derfor er det vigtigt, at de voksne omkring barnet kan støtte på en relevant måde.

Artikel

Kenni er vigtig voksen for Anna

Det med at spørge ind og lytte har Kenni Kromann efterhånden gjort i mange år. Han er lærer og en vigtig person for Anna på 13 år. De taler med hinanden, når Anna har lyst. Tit tager det bare fem minutter, så er hun videre. Andre gange er det tungere, og så skal der mere til. 

Skab struktur og forudsigelighed

Børn og unge, som vokser op i familier med psykisk sygdom, bruger særlig meget energi på at fornemme stemninger og forældres humør. Når du som forælder med psykisk sygdom kan tage ansvar for dine egne ressourcer og være tydelig omkring, hvilken energi du har, eller hvilket humør du er i, frisætter du barnet eller den unge fra selv at skulle afkode skiftende stemninger.

Fortæl barnet eller den unge, hvordan du har det – for eksempel om det er en god eller dårlig dag, eller om du har meget eller lidt energi. Fortæl også, hvordan du (og eventuelle andre voksne, som hjælper dig), tager ansvar for både hvornår og hvordan, I kan være sammen på den bedst mulige måde, for eksempel ved at planlægge pauser eller få andre voksne til at træde til.

Som pårørende forælder kan du også forklare barnet årsagen til, at samværet med den anden forælder ikke kan være, som barnet eller den unge ønsker sig.

Hvis du er forælder med en psykisk sygdom eller pårørende forælder, kan du for eksempel sige:

• ”I dag er en dårlig dag, og jeg kan ikke lave de aktiviteter, vi har aftalt. Det har ikke noget med dig at gøre.”
• ”Jeg har arrangeret, at du kan være sammen med nogle andre, for jeg har det desværre ikke så godt.”
• ”Jeg ved, du savner din mor/far, men det er bedst, at I ikke ses så meget i denne tid, hvor hun/han har det særlig svært.”
   

Sørg for at have gode stunder sammen

Hav fokus på at lave noget sammen, som barnet eller den unge kan lide. Børn og unge har brug for at lave hyggelige ting og få pauser fra tanker og snak om psykisk sygdom. Tal med børn og unge om deres liv og oplevelser, og find på hyggelige aktiviteter, som I kan lave sammen.
 

Husk, at der er voksenemner

Sørg for at tale med andre voksne om dine bekymringer og problemer og undlad at dele tunge og triste tanker med dit barn uden filter. Bekymringer om blandt andet økonomi og parforhold kan fylde ekstra meget, når man har en psykisk sygdom. Vær konkret og tilpas informationerne til barnet, hvis du skal involvere det.

Om problemer vedrørende økonomi kan du sige:

• ”Det har vi desværre ikke råd til.”
• ”Når man har været syg længe, har man færre penge.”

 
Om problemer mellem jer forældre kan du sige:

• ”Voksne kan også have svært ved at tale sammen indimellem.”
• ”Nogle gange kan det tage tid at blive venner igen, når man har været uvenner.”
• ”Vi gør vores bedste for at være gode forældre, selvom det ikke altid er godt nok.”
• ”Vi elsker hinanden, og vi finder ud af det.”
• ”Det behøver du ikke bekymre dig om, vi får hjælp af nogle dygtige voksne.”
   

Børns egne fortællinger

Otte børn under 18 år har delt en personlig historie fra en episode, de husker, hvor deres mors eller fars psykiske sygdom har haft stor betydning for dem. Gennem tegninger, fortællinger og animationer deler de deres oplevelser. Historierne er anonymiseret og indtalt af en barneskuespiller for at sikre anonymiteten. 

Josefine, 12 år

Josefines far har svær depression, og hun bor hos sin mor. Josefine bliver ked af det, når hun er sammen med sin far. Hun vil bare virkelig gerne have, at han også kan være glad. Hør Josefines historie:

Ane, 8 år

Anes far har depression, og Ane må ikke længere se ham. Når forældrene er sammen, skændes de så meget, at hun gemmer sig på sit værelse, for hun vil ikke have, at de skal se hende ked af det. Hør Anes historie:

Katrine, 12 år

Katrines far har paranoid skizofreni, og selvom de stadig ser hinanden, har hun ikke sovet hos ham i over et år. Katrine fortæller om dengang, hendes far fik en psykotisk episode på en indkøbstur, og hun var alene med ham. Hør Katrines historie:

Helena, 14 år

Helenas far har svær depression. Det er ekstra svært at være delebarn for Helena. Når hendes far begynder at græde på skiftedage, ved hun slet ikke, hvad hun skal gøre. Hør Helenas historie:

Carla, 11 år

Carlas far har en psykisk sygdom, men hun kender ikke diagnosen. Engang kom Carlas far og bankede og sparkede på døren, mens han råbte uhyggelige ting. Men Carla og familien skulle lade som om, de ikke var hjemme, indtil politiet kom og hentede ham. Hør Carlas historie:

Grit, 10 år

Grits far har skjult narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Grits forældre skændes meget. Og når først de skændes, vil de bare ikke stoppe. Hør Grits historie:

Lea, 10 år

Leas mor har borderline personlighedsforstyrrelse. Når Lea og hendes mor er oppe at skændes, råber hendes mor så meget, at selv hunden begynder at gø. Hør Leas historie:

Victor, 9 år

Victors far har en psykisk sygdom, men Victor ved ikke hvilken. Da Victors far flyttede, blev hele familien kede af det. Nu har faren flyttet så mange gange og bor et sted, hvor Victor ikke længere må besøge ham. Hør Victors historie:

Hjælp og rådgivning

På Kombu.dk, under Hjælp og tilbud, kan du se hvilke tilbud, der findes i din kommune. Alle regioner tilbyder familiesamtaler til patienter, der er tilknyttet psykiatrien. 

Hos Børns Voksenvenner kan dit barn få mulighed for en fortrolig voksen, der kan være en støtte for dit barn. Læs mere på Børns Voksenvenner.

Psykiatrifonden har en gratis og anonym rådgivning, som er åben hver dag, året rundt. Du kan både ringe, chatte eller skrive til rådgivningen:

Telefonrådgivning

I telefonrådgivningen kan du få hjælp til at håndtere det, der er svært. Gratis og anonymt.

Chatrådgivning

En chat kan bestå af et enkelt spørgsmål eller være en længere samtale. Samtalen kan vare op til en time, og du bestemmer selv indholdet.

Film, der kan hjælpe snakken i gang 

Projektet Snak om det udviklede en række undervisningsfilm, der viser hvordan man kan tale med børn om svære problemstillinger. Filmene er lavet til undervisningsbrug, men kan bruges i andre sammenhænge til at sætte snakken i gang om psykisk sygdom i familien:

Se film fra Snak om det

I det undervisningsmateriale, der blev udviklet til Snak om det, indgår en række film, der sætter fokus på, hvordan det er at være barn i en familie med psykisk sygdom. Du kan se filmene her.

Billedet er AI-genereret.

Børn og unge som pårørende

To ud af fem børn og unge i alderen 0-16 år har en mor eller far med psykisk sygdom. De er i øget risiko for at mistrives eller udvikle en psykisk sygdom. Her kan du finde viden, råd og vejledninger, uanset om du er barn eller ung, forældre, tæt på...