Når Sociolancen kører ud

”Sociolancen kører ud til socialt udsatte mennesker, hvor det er vurderet, at der er brug for en socialfaglig indsats​.” Sådan lød beskrivelsen af Sociolancen, da den debuterede i København i december 2015. Ikke som en erstatning for byens ambulancer, snarere som et supplement i de situationer, hvor der var behov for en anden tilgang. Ofte på grund af psykisk sygdom.

Sociolancen er bemandet med en socialfaglig og en sundhedsfaglig medarbejder. Sammen kan de håndtere både akutte sundhedsmæssige og sociale problemer. De kører ud, hvor de er blevet tilkaldt, ligesom de laver opsøgende arbejde.

Men hvad møder de konkret, og hvordan kan de hjælpe? Det ved Søren Lund alt om. Han er funktionsansvarlig for Sociolancen og har kørt i snart ti år. Han er uddannet paramediciner og har kørt ambulance siden 1995.

”Da jeg kørte ambulance, tænkte jeg ofte på, hvorfor vi ikke kunne gøre mere for byens udsatte. Det var forfærdeligt at lave tvangsindlæggelser, for selvom vi forsøgte at hjælpe, var det, som om vi ikke så mennesket. Vi så en sygdom i en patient, der skulle transporteres til et sygehus. Det var voldsomt, og det måtte vi kunne gøre bedre.” 

Det fik Søren Lund mulighed for med Sociolancen.

”Jeg har altid interesseret mig for udsatte borgere. Det er en spændende kompleksitet, og det handler ikke bare om at lide af en psykisk sygdom. Der er ofte rusmidler involveret, der er noget socialt, og der er hjemløshed eller i hvert fald en boligproblematik.” 

Drypper med underlige væsker

Sociolancen kører ud til hjemløse med psykisk sygdom, som naboer eller forbipasserende har ringet 1-1-2 om. Den kører ud til borgere med alvorligt alkoholforbrug, der ligger ude i kulden og har brug for hjælp til både det helbredsmæssige og det sociale. Til borgere med sociale problemer, der både har konflikter i hjemmet og dårligt helbred. Men også til personer i krise, der gentagne gange ringer efter hjælp, men hvor det mest handler om ensomhed eller utryghed. Søren Lund fortæller:

”Som udgangspunkt er vores arbejde den akutte fase: at stå med en borger, hvor der skal handles. Helt lavpraktisk aflaster vi ambulancen. Nogen ringer måske om en person, der ligger beruset på gaden, og hvor der er mistanke om hjemløshed. Så kører vi ud. Men vi kører mere og mere ud til mennesker, som er i egen bolig, og hvor systemet ikke har øje for dem.”

Han giver et eksempel: En borger har fået førtidspension og vil bare have ro efter et svært forløb med jobcenteret. Personen takker nej til opfølgende samtaler, og kommunen administrerer huslejen:

”For nogle udsatte borgere kan der gå ti år, hvor myndighederne ikke aner noget om dem. Pludselig begynder det at lugte hos naboen eller dryppe med underlige væsker gennem loftet hos underboen. Når vi bliver ringet ud, kommer vi ofte ud til borgere, hvor lejligheden er helt sandet til. Der står ting fra gulv til loft, så man næsten ikke kan komme ind.”

Søren Lund giver et andet eksempel. I forbindelse med Sociolancens opsøgende arbejde så han en dag en ældre kvinde, der sov på en bænk. Det var juletid, og det var koldt. Hun var beruset, men kunne fortælle, at hun havde været til en julefrokost og boede i den anden ende af byen.

”Det hele virkede underligt, og vi endte med at køre hende hjem, fordi vi lige ville se, om alt var okay. Vi kom til en lejlighed med passager mellem papkasser fyldt med bøger. På bordene var der vodkaflasker. Kvinden var gået på folkepension, hun var efterladt, så ingen havde fulgt op eller banket på for at høre, hvordan det gik. Hun levede utrolig uhumsk og sundhedsskadeligt.”

Hvordan hjælper man hjemløse med psykisk sygdom?

Hjemløse med psykisk sygdom er en af de mest komplekse grupper i samfundet. De er svære at hjælpe, men Psykiatrisk Gadeplansteam gør et forsøg.

”Vi mangler sammenhængende forløb”

Hvad stiller Søren og Sociolancen op i de situationer?  

”Vi kan gå ind og iværksætte tiltag fra kommunen. Vi kan hjælpe med fx rusmiddelbehandling, indlæggelse i psykiatrien eller en mentor. De her udsatte borgere er mennesker, der har svært ved at agere i den verden, de er i. Det skal vi hjælpe dem med. Det handler om at give de her mennesker en værdig tilværelse.”

Han fortsætter:

”Ud over konkret hjælp til fx en bolig og indlæggelse har de her mennesker brug for, at vi som system finder ud af, hvor filmen knækkede i deres liv. Der er ofte en årsag til, at folk handler, som de gør. Det er ikke, fordi folk har lyst til at leve uhumsk. Man lukker øjnene og vænner sig til det, fordi man er så syg eller har det så dårligt, at man ikke kan andet. Alle kender nok den der rodeskuffe derhjemme, som vi lukker øjnene for. Men når det bliver hele stuen og hele hjemmet, er det en anden sag.”

Sociolancens ansatte tager løbende kurser og efteruddannelser for at blive rustet til de opgaver, de møder. Opgaver, der udvikler sig i takt med samfundet. Det kan handle om nye rusmidler, syntetiske stoffer, øget brug af lattergas. Eller at blive klogere på migranter, som ikke har de samme rettigheder.

”Det er både givende og krævende. Det er vigtigt at have den rette personlighed, når man arbejder med udsatte borgere.”

Søren Lund håber, det bliver lettere at arbejde med borgere, som har dobbeltdiagnose. Altså kombineret psykisk sygdom og skadeligt rusmiddelforbrug. Sundhedsreformen har lagt op til et integreret tilbud frem for en adskilt behandling, men dobbeltdiagnose er fortsat en stor udfordring, fortæller han:

”Når man er blevet afruset og god nok til at blive udskrevet, kommer man bare hjem i egen lejlighed til et lager af guldøl, og så kører møllen en gang til. Vi mangler sammenhængende forløb.”

Generelt mangler der i psykiatriske akutmodtagelser forståelse for, at borgerne kan være berusede, når de ankommer, mener Søren Lund. Et positivt eksempel er Flexklinikken på Bispebjerg Hospital, der – som navnet antyder – arbejder mere fleksibelt og ikke afviser patienter, der får en øl på bænken uden for indgangen. Fleksibilitet er nødvendigt, når det handler om de mest udsatte, understreger Søren Lund. Kun sådan kan vi hjælpe dem, der ikke passer ind i samfundets mere rigide rammer.

Læs også

Artikel

Martins kamp for at holde sig i live

Som hjemløs med dobbeltdiagnose har Martin i årevis tigget og bedt om at få hjælp. Han er blevet kastet rundt mellem herberger og indlæggelser. For nylig gik hjertet i stå, og kun ved et tilfælde blev han genoplivet.

Tema: Socialt udsatte med psykisk sygdom

I dette tema ser vi nærmere på nogle af samfundets mest udsatte. Mennesker, der ofte lider af psykisk sygdom, social udsathed, hjemløshed og et problematisk forbrug af rusmidler.