Når det bliver mørkere, tænder vi mere lys
På det socialpsykiatriske døgntilbud Holmstrupgård bor nogle af de børn og unge, der har det sværest. Her har man en fast tro på, at alle kan få det bedre, også når det ser sortest ud.
Foto(s): Psykiatrifonden og Holmstrupgård
Hvor tager man hen, når man har prøvet alt andet? På Holmstrupgård lidt uden for Aarhus bor 50 unge mellem 12 og 23 år med svære psykiske udfordringer. Nogle med skizofreni, nogle med borderline, autisme, spiseforstyrrelse eller ADHD. Ofte flere ting på én gang.
Fælles for alle de unge er, at de har så stort et behov for hjælp – eller er til så stor fare for sig selv – at de har brug for højt specialiseret hjælp, behandling og støtte. Få steder har kompetencerne til at hjælpe disse unge godt nok. Der er med andre ord få steder som Holmstrupgård.
- Holmstrupgård er et døgn- og dagtilbud til unge fra 12 til 23 år med svære psykiske udfordringer.
- Der bor knap 50 børn og unge på Holmstrupgård. Dertil kommer omkring 80, der er tilknyttet ambulant.
- Holmstrupgård har også udkørende teams og samarbejder tæt med AUH Aarhus Universitetshospital.
- På Holmstrupgård er der afdelinger for spiseforstyrrelse, autisme og skizofreni og andre psykoser.
- De tilbyder blandt andet specialundervisningstilbud, søskendegrupper og rideterapi.
Men fælles for de unge er også, at der er håb. Holmstrupgårds forstander Rasmus Ladefoged og hans 245 medarbejdere – som tæller alt fra lærere, pædagoger og psykologer til rideterapeuter og sløjdundervisere – insisterer på, at alle kan få det bedre.
Mange ankommer med selvmordstanker, måske endda med selvmordsforsøg i bagagen. Nogle ankommer af egen fri vilje, andre, fordi deres forældre ikke kan mere. Enkelte bor på Holmstrupgård i kort tid, men gennemsnittet er tre år.
”Der er nogle, som er her hele deres ungdomsliv,” siger administrationsleder Mette Gubi. Op til ti år.
”Hvis vi lukkede Holmstrupgård i morgen, skulle stort set alle de unge indlægges,” siger Rasmus Ladefoged. ”Vi er jo ikke et børnehjem, hvor folk er her, fordi de mangler en far eller mor. De er her, fordi de skal have behandling. Fordi de ikke har det godt.”
Det betyder ikke, at han er opgivende, for mennesker, der ikke har det godt, vil gerne have det bedre – også selvom de ikke selv kan se hvordan. Målet er at få unge ud og blive en del af samfundet, med den nødvendige støtte, siger Rasmus Ladefoged:
”Det er jo ikke her, de skal leve deres liv. De unge skal ud i netværk, frivillige tilbud og arbejde. Måske det skal være på nedsat tid, men mange flere kan komme i arbejde, og det vil være en gevinst for alle.”
De unge skal videre og leve deres egne liv. Holmstrupgård vil gerne være fundamentet for, at det er muligt, fortæller Rasmus Ladefoged. Uanset om det er helt på egne ben eller med hjælp og støtte undervejs eller livet igennem.
Drømmen om en fremtid
Fra Rasmus Ladefogeds kontor ser man en gruppe unge ride på heste. Rideterapi er en del af behandlingen, som mange har gavn af. Uden for hovedbygningen går en pige rundt med en voksen, som hver fredag har en hund med. I træværkstedet ligger projekter og venter på at blive færdige. De unge arbejder i ler, skaber keramiske kunstværker, nogle laver sågar møbler. En pige har lige fået praktikplads som møbelsnedker.
Man bor med andre unge, fordi man skal lære at være sammen med andre og lære af at være sammen med andre.
Mens nogle mærker værdien af at skabe noget, begynder andre at tillade sig at drømme om en fremtid et andet sted. En fremtid, de prøver at blive klar til. Som Mette Gubi siger: ”Man bor med andre unge, fordi man skal lære at være sammen med andre og lære af at være sammen med andre.” Derfor bor nogle også i lejligheder, hvor medarbejderne er lidt længere væk – for at lære at blive mere selvstændig og dermed mere klar til livet hinsides Holmstrupgård.
Nogle går ind og ud af skolebygningen. De yngste på Holmstrupgård er skolepligtige, men langt de fleste har en lægeerklæring på nedsat skoletid. En enkelt dreng på 15 år har haft skolevægring i otte år. ”Han har stort set aldrig været i skole,” siger Mette Gubi.
Blandt de ældre tager nogle enkeltfag på HF, nogle få prøver også kræfter med universitetsfag. Holmstrupgård tilbyder den fulde fagpakke, fortæller Mette Gubi, ”men hver enkelt ung har sit eget skoleskema”. Man kan ikke bare oprette en 6.-klasse for alle i den aldersgruppe. Alle er forskellige steder i livet, med meget forskellige forudsætninger.
Hjælp i tide
En pige påpeger, at det bedste ved at være på Holmstrupgård er, at de andre unge også har mistet noget af deres ungdom. Alle herude er gået glip af dele af deres ungdomsliv på grund af psykisk sygdom. Ofte fordi de ikke har fået den rette hjælp i tide.
Tidligere ville vi ofte sige, at man som ung ankom syg og forlod stedet rask. I dag kommer man snarere syg og går afklaret, fordi sygdommen er så kompleks, at det i højere grad handler om at lære at leve med sygdommen.
Rasmus Ladefoged påpeger, at de unges problemer er blevet mere komplekse. Der er flere problemstillinger på samme tid. Børn bliver alvorligt syge tidligere i en grad, så man på Holmstrupgård overvejer, om man skulle åbne for en endnu yngre målgruppe. Når samfundet ændrer sig, ændrer livet med psykisk sygdom sig også.
”Tidligere ville vi ofte sige, at man som ung ankom syg og forlod stedet rask. I dag kommer man snarere syg og går afklaret, fordi sygdommen er så kompleks, at det i højere grad handler om at lære at leve med sygdommen. Og det kan man bestemt lære.”
Psykoedukation fylder meget. Altså at lære om livet med psykisk sygdom. Foruden terapeuter og psykologer har Holmstrupgård også tilknyttet bostedslæger. Det giver de unge bedre mulighed for at åbne op om somatiske forhold, og i nogle tilfælde handler det også om at kunne tale med en læge om typiske ungdomsproblematikker som akne. For selvom de unge på Holmstrupgård har udfordringer, som mange andre ikke har, så er de stadig unge mennesker, der skal lære sig selv og livet at kende.
De gamle romere talte om at ”skynde sig langsomt”. Festina lente. I dagens Danmark kæmper vi også med at løse akutte problemer. Det gælder også psykiatrien. Men det kræver tid, vilje, viden og empati at hjælpe mennesker med store psykiske udfordringer med at få det bedre. De ingredienser finder man på Holmstrupgård.
Læs også
Reportage fra et helt særligt døgnafsnit, hvor børn med svær psykisk sygdom bliver indlagt med deres forældre.
I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt et eller to børn, der har så omfattende psykiske lidelser, at de har brug for professionel hjælp. De får problemer med at passe skolen, mister deres venner og kan til sidst slet ikke gå i skole.