Tema: Voksne børn med psykisk sygdom
Meget ændrer sig, når barnet bliver voksent. Også for forældrene. Hvordan hjælper man, hvad kan man stille op? I temaet får du gode råd, ny viden og personlige fortællinger.
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv. Alligevel er det virkeligheden for mange, som ikke får den rette hjælp – eller ikke får den i tide. Det mærker pårørende også, uanset om de er familie, partnere eller venner.
Når det handler om børn, bliver deres forældre inddraget. De får for eksempel adgang til journaler og er i kontakt med læge og eventuelle behandlere. Men hvad sker der, når barnet ikke længere er et barn?
Forældre vil altid være forældre, uanset hvor gamle deres børn er blevet. Men når barnet bliver voksent i systemets øjne, kan meget ændre sig. Forældrene har ikke automatisk samme adgang til informationer, de kan føle sig efterladt i mørket, og nogle børn skubber endda forældrene væk. Ofte for at beskytte dem. Hvad stiller man op som forælder, når det syge barn bliver voksent? Hvad kan man stille op?
I dette tema kan du møde Bente og Lars, der fortæller om deres forsøg på at hjælpe deres søn, der blev afhængig af lægeordineret medicin, da han blev voksen. I de følgende år ventede en lang kamp for at finde rundt i systemet, i psykiatrien, i en jungle fyldt med afvisninger. Imens deres barn forsvandt længere og længere ind i afhængigheden.
Du kan møde eksperter, der gør dig klogere på overgangen fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, og en socialrådgiver giver gode råd til fortvivlede forældre.
Og så kan du læse om Daniel, som allerede i de unge teenageår viste tegn på mistrivsel og kæmpede med selvmordstanker. Men han og familien fik ikke den nødvendige hjælp, og det blev kun værre, da han blev voksen. Daniel mistede sit liv til selvmord. Nu fortæller hans mor historien med et håb om, at det ikke sker for andre.
”Psykiatrien” er ikke en enkelt ting. Der findes både voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, og selv inden for børn og unge skelnes der mellem aldersgrupper. Samtidig kan mange instanser være inde over en sag, for eksempel forvaltning, familieafdeling og jobcenter, uden nødvendigvis at tale sammen.
Dertil kommer socialpsykiatrien, som hører til kommunerne og bl.a. arbejder med bosteder og kontaktpersonordninger. I mange år var det kommunen, der tog sig af misbrug, hvorfor mange med dobbeltdiagnose – altså kombinationen af en psykiatrisk diagnose og et misbrug – er blevet kastet rundt mellem kommunen og regionen.
Ansvarsfordelingen er stadig uklar, og samarbejdet mellem region og kommune er ofte for svagt til at sikre en helhedsorienteret indsats.
Vi afventer endnu effekten af det nye, samlede behandlingstilbud.
Hvorfor var der ingen, der hjalp Philip?
Philip fik udskrevet medicin af sin psykiater, der gjorde ham afhængig. I årevis forsøgte han at få hjælp til udtrapning, men han og familien mødte lukkede døre overalt. Nu er Philip død, kun 29 år gammel.
Socialrådgiverens gode råd
Hvad stiller man op, når man som forælder ikke længere har adgang til sit barns journal? Når man ikke længere får de informationer, man plejede at få? Socialrådgiver Baris Kaymaz fortæller.
Hvor går man hen med sin magtesløshed?
Vi stiller store krav til unge, der overgår til voksenpsykiatrien. Samtidig bliver mange forældre efterladt tilbage på perronen. To overlæger fortæller om opdelingen af psykiatrien og de desperate forældre.
Forældre og pårørende som ressource
Mange forældre føler magtesløshed, når deres børn bliver en del af voksenpsykiatrien. I OPUS har de gode erfaringer med aktivt at inddrage forældre og andre pårørende – til gavn for alle parter.
Daniel blev 19 år
Allerede i de unge teenageår viste Daniel tegn på mistrivsel og kæmpede med selvmordstanker. Men han og familien fik ikke den nødvendige hjælp, og det blev kun værre, da han blev voksen. Daniel mistede sit liv til selvmord. Nu fortæller hans mor historien med et håb om, at det ikke sker for andre.
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv
Du kan være med til at sikre, at færre får en psykisk sygdom. Og at alle får den behandling, omsorg og forståelse, de har brug for. I tide.