Hvorfor stigning i autisme- og ADHD-diagnoser?

Danske forskere er med et nyt registerstudie kommet nærmere forklaringen på, hvorfor der de seneste årtier har været en stigning i antallet af personer, der får diagnosen autisme eller ADHD. Studiet peger nemlig på, at diagnoserne i dag stilles til en bredere gruppe mennesker end tidligere. 

I forskningsprojektet analyserede man genetiske data fra mere end 37.000 danskere, der fik en autisme- eller ADHD-diagnose mellem 1994 og 2015. Forskerne fandt, at personer, der blev diagnosticeret i de senere år, i gennemsnit havde en lavere genetisk disposition for lidelserne end personer, der fik diagnosen tidligere.  

Forskerne sammenlignede resultaterne med andre mulige forklaringer på stigningen i antallet af diagnoser. Udviklingen kan bedst forklares ved, at diagnosekriterierne over tid er blevet bredere. Studiet fandt ikke evidens for, at stigningen primært skyldes, at folk tidligere fik andre psykiatriske diagnoser, eller at flere blot er blevet opdaget, selv om de altid har opfyldt de samme kriterier. 

Forskerne understreger, at studiet ikke kan forklare, hvorfor diagnosekriterierne er blevet bredere. Der er derfor behov for mere forskning for at forstå, hvilke ændringer i klinisk praksis eller samfundsforhold der ligger bag udviklingen.