Ældrepsykiatri og rusmidler: Alkohol fylder stadig mest, men noget er på vej
På tværs af regioner er billedet klart, men nye rusmidler er på vej. Heldigvis bliver mulighederne for behandling også styrket.
Foto: Valentin Ivantsov
Mange historier om både rusmidler og dobbeltdiagnose handler om unge menneskers forbrug. Men hvordan ser det ud i ældrepsykiatrien?
Lone Jensen er cheflæge for Ældrepsykiatrisk Afdeling i Region Nordjylland. Her bliver brugen af rusmidler tydeligt afspejlet i aldersgruppen:
Det er særligt alkohol, der fylder for denne gruppe, og det er oftest blevet brugt til at dulme angst.
”Det er særligt alkohol, der fylder for denne gruppe, og det er oftest blevet brugt til at dulme angst. Det blev fx mere normalt at drikke vin for den gruppe, der er omkring 80 år i dag.”
Tidligere mødte Lone Jensen og hendes afdeling flere ældre, der havde selvmedicineret med benzodiazepiner. Derfor var der for ti år siden mange patienter, der skulle trappes ud, men i dag udskrives der færre benzodiazepiner, fortæller Lone Jensen. Snart kommer andre rusmidler end alkohol dog til at fylde mere, vurderer hun:
”Den generation, som vi behandler i øjeblikket, har knap nok haft mulighed for at tage andre stoffer, men samfundet ændrer sig. Vi tror, at vi om 10-20 år bliver udfordret, fordi vi kommer til at møde flere patienter med stofmisbrug, som har taget mange forskellige ting.”
Med alderen følger både overgange og nye sygdomme. I dette tema kan du læse om livet med psykisk sygdom, ensomhed og hvordan ældre bliver forskelsbehandlet.
Ny hjælp til dobbeltdiagnose
I Region Øst er billedet stort set det samme. Oversygeplejerske Mette Schwartz fra Psykiatrisk Center Glostrups ældrepsykiatriske team fortæller, at alkohol fylder klart mest, selvom nogle ældre primært har dulmet symptomer med cannabis.
Den generation, som vi behandler i øjeblikket, har knap nok haft mulighed for at tage andre stoffer, men samfundet ændrer sig. Vi tror, at vi om 10-20 år bliver udfordret, fordi vi kommer til at møde flere patienter med stofmisbrug, som har taget mange forskellige ting.
Alderen behøver ikke være en udfordring, men for dem, der har haft et stort forbrug af fx alkohol eller benzodiazepiner det meste af voksenlivet, kan det være svært at ændre vaner. Nogle lever isoleret og kan være meget ensomme.
Det hjælper heller ikke, at der er vidt forskellige tilgange på plejehjem, hvor Mette Schwartz og hendes team møder nogle af de ældre patienter: Nogle steder forsøger man aktivt at erstatte alkoholen med noget andet, andre steder har regler om, at beboerne helt selv kan bestemme, hvad de indtager.
Det ældrepsykiatriske team i Glostrup har ligesom distriktspsykiatrien opsøgende kontakt. De tilbyder besøg og kontakt, og med den nye, integrerede behandling af dobbeltdiagnose – så det ikke længere er delt mellem region og kommune – har de fået bedre mulighed for at hjælpe. Det siger Jihan Hasan Taha, der er afsnitledende overlæge i det ældrepsykiatriske team:
”Vi havde allerede et stort fokus på, hvordan vi bedst muligt kan håndtere og hjælpe sådan en kompleks gruppe, men med integreret dobbeltdiagnosebehandling er det gjort mere systematisk. Man kan sige, at vi har fået et forløb ind i forløbet.”
Helt konkret har de fået bedre værktøjer til at hjælpe de ældre patienter med dobbeltdiagnose, fortæller Mette Schwartz:
”På behandlerniveau har vi fået mere viden, og vi har haft både temadage og læringsprogrammer. Det har givet kompetenceløft hele vejen rundt.”
Læs også
Når man dulmer sine symptomer – uanset om de er fysiske eller psykiske – ved at indtage medicin eller rusmidler uden om læge, kan man tale om selvmedicinering. I dette tema kan du blive klogere på den komplekse sammenhæng mellem psykisk sygdom og...