Psykiatriske diagnoser hos børn og unge er foranderlige
En psykiatrisk diagnose i barndommen eller ungdommen er ofte ikke den samme gennem hele opvæksten. Det viser et stort dansk registerstudie, som har fulgt mere end 77.000 børn og unge fra deres første psykiatriske diagnose og op til ti år frem.
Det danske registerstudie ser på, hvordan diagnoser udvikler sig over tid, og hvor stabile de egentlig er.
Resultaterne viser, at mange børn og unge oplever ændringer i deres diagnoseforløb, især blandt piger. Næsten hver anden pige fik på et tidspunkt en anden diagnose end den første. Også blandt drenge var der mange ændringer, men her var forløbene generelt lidt mere stabile.
Stabiliteten afhænger af, hvilken type diagnose der er tale om. Nogle diagnoser, som udviklingsforstyrrelser, ændrer sig sjældnere over tid. Andre diagnoser, især dem, der ofte stilles i teenageårene, viser langt større variation. Det tyder på, at psykiske vanskeligheder kan ændre udtryk, efterhånden som barnet eller den unge bliver ældre.
Studiet peger på, at psykiatriske diagnoser hos børn og unge ikke nødvendigvis er endelige. Ifølge forskerne bør diagnoser altså forstås som beskrivelser af aktuelle vanskeligheder snarere end faste og uforanderlige kategorier. Forskerne mener derfor, at der er behov for løbende faglig vurdering, mulighed for at justere støtte og behandling, mere samarbejde mellem børne- og voksenpsykiatrien samt psykoedukation.
Krantz, Mette Falkenberg, Søren Dalsgaard et al. “Diagnostic Trajectories and Stability of Mental Disorders in Childhood and Adolescence – A Nation-Wide Cohort Study Using Sequence Analysis”. European Psychiatry 68, nr. 1 (2025): e126.
Læs også
I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt et eller to børn, der har så omfattende psykiske lidelser, at de har brug for professionel hjælp. De får problemer med at passe skolen, mister deres venner og kan til sidst slet ikke gå i skole.