Ofte overset: Autisme og ’de larmende sanser’
Der er mange aspekter forbundet med autisme, som de fleste af os ikke kender ret meget til. Psykolog Line Gebauer fortæller om anderledes sansning.
Autismeforskningen har primært haft fokus på sociale vanskeligheder, men de seneste år er der – endelig – kommet øget fokus på det sensoriske område. Det gælder både påvirkningen af de ydre sanser som hørelse, syn, føle-, smags- og lugtesans og de indre sanser, der registrerer fornemmelser fra kroppens indre. Psykolog Line Gebauer forklarer:
”For mange med autisme støjer det sensoriske og koster rigtig mange kræfter i dagligdagen. Neurotypiske hjerner (at man har en hjerne som de fleste andres, red.) forholder sig ikke til irrelevant sansestøj, hvor den autistiske hjerne har sværere ved at fjerne irrelevant information.”
Det øgede fokus på det sensoriske – eller hvad nogle kalder sanseudfordringer – skyldes blandt andet, at mange har fået autismediagnosen for nogle år siden og nu som voksne deler deres erfaringer.
Forestil dig en skoleklasse, der i samlet flok skal gå fra klasseværelset til garderoben: Man står helt tæt, støder ind i hinanden, det larmer, der lugter af madpakker, der er vådt på gulvet. Flertallet vil måske slet ikke registrere de mange indtryk, eller hjernen vil simpelthen sortere dem fra. De selvsamme indtryk kan til gengæld overvælde og overstimulere børn med autisme. Ifølge Line Gebauer kan ”sensorisk venlighed” betyde meget for børns trivsel.
At overse en brækket arm
Foruden de ydre sanser, som kan føre til potentiel overstimulering, oplever mange på autismespektret, at de har nedsat adgang til deres indre sanseinformationer, og de kan derfor have brug for hjælp til at få dækket mere basale behov:
”Mange på autismespektret har sværere ved at mærke for eksempel sult, mæthed og toiletbehov. Som lærer kan man hjælpe meget med den basale regulering, altså tjekke, om eleverne har fået nok at drikke, om de har været på toilettet og så videre.”
Line Gebauer håber på bedre mulighed for efteruddannelse til lærere, med blik for, hvordan indretning og sensorisk venlighed kan understøtte elevernes skolegang og regulering hen over dagen.
Psykiatriske diagnoser skygger ofte for fysiske sygdomme. Den anderledes oplevelse af indre sanseinformationer for mennesker på autismespektret betyder også, at deres smerteopfattelse og fornemmelse af sundhed og sygdom kan være påvirket. Line Gebauer har også hørt om familier, hvor et barn med autisme kan gå rundt med en brækket arm i flere dage, uden at nogen opdager det.
”Autisme kan, hos både forældre og fagpersoner, nogle gange blive en forklaring på al atypisk adfærd, og det kan være farligt. Nogle på autismespektret kommunikerer for eksempel smertetilstande på en anderledes måde, og det kan betyde, at infektionstilstande, mave-tarm-problemer og andre somatiske tilstande overses. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, om pludselige adfærdsændringer kan skyldes somatiske problemer, selvom symptomudtrykket kan adskille sig fra det, man typisk ser.”
- Autisme og den forudsigende hjerne af Peter Vermeulen
- Når sirenen lyder – om sanserne og autisme af Louise Egelund Jensen
- Afsnit af podcasten ’Brainstorm’: Når sanserne spiller hjernen et puds: Et nyt syn på den autistiske hjerne