Kom med ind i Rådgivningen
Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere, som tager telefonen, chatter og svarer på henvendelser i brevkassen. I dag kan du møde psykolog Natasha Maria Pearce fra chatrådgivningen.
Foto: Privat
Hvad er din faglige baggrund?
Jeg er uddannet psykolog, men har også arbejdet som underviser, mentor og studiestøtte.
Vil du være rådgiver? Eller kender du nogen, der har kvalifikationerne? Vi søger løbende rådgivere til Psykiatrifondens Rådgivning.
Læs mere: Bliv frivillig rådgiver i Psykiatrifonden
Hvad fik dig til at blive rådgiver i Psykiatrifonden?
Jeg meldte mig som chatrådgiver, mens jeg læste psykologi på Københavns Universitet. Siden jeg var teenager, har jeg ønsket at hjælpe og at støtte mennesker med psykiatriske problemstillinger og pårørende til personer med psykiske udfordringer og lidelser.
Faktisk ringede jeg som 13-årig selv til BørneTelefonen, og jeg husker tydeligt, hvor lettende og rart det var at kunne dele svære oplevelser og følelser med en anonym voksen. Den erfaring satte sig i mig, og jeg fik selv et ønske om at skabe et trygt rum for andre, der tager skridtet og rækker ud – så endnu flere kan få en god oplevelse med at søge hjælp.
Hvad har overrasket dig mest ved at være rådgiver?
Noget, der har overrasket mig, er, hvor stort et behov, der er i befolkningen for et anonymt sted at lette sit hjerte, spørge om råd og sætte ord på svære oplevelser og følelser.
Men det, der har rørt og overrasket mig mest, er den enorme taknemmelighed, man møder som rådgiver. Det har gjort et stort indtryk på mig at opleve gang på gang, hvor stor en forskel det kan gøre for et menneske i krise blot at have en enkelt samtale, hvor man bliver mødt med nærvær, rummelighed og forståelse af et andet menneske, der har lyst og tid til at lytte og svare.
Hvad vil du sige til pårørende, der er bekymret for selv at brænde ud?
Først og fremmest vil jeg validere deres oplevelse og rose dem for at række ud. Det er ofte enormt svært som pårørende, da man let kan komme til at tænke: "Det er jo ikke mig, der har det værst." Som pårørende kommer man derfor let til at overse sine egne grænser og skubbe sine egne behov i baggrunden, når man står tæt på en, der har det endnu værre. Derfor er det afgørende, at man som pårørende bliver mødt af et empatisk og ikke-dømmende menneske, der også kan rumme den pårørendes oplevelse.
Det at passe på sig selv er ikke selvisk – det er faktisk en forudsætning for overhovedet at kunne være der for sine nærmeste på den lange bane. Man kan ikke hælde af en tom kande. Derfor vil jeg opfordre til, at man også rækker ud efter støtte til sig selv, får luftet sine svære følelser og holder fast i de åndehuller, aktiviteter og relationer, der kan give lidt mere energi i hverdagen.
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte vores rådgivning her: