”Vi går glip af utrolig mange gode hoveder”
Mange unge med autismespektrumforstyrrelse får ikke den nødvendige støtte til at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Det har konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Hvad kan man gøre? En ekspert gør os klogere.
Foto: Privat
Hvordan bliver vi bedre til at hjælpe unge med autisme med at finde den rette vej? Og hvordan kan vi i den forbindelse støtte arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner? Louise Meldgaard Bruun er specialpsykolog og arbejder med unge og voksne, der har problemer med at blive fastholdt i uddannelse og arbejde. En del af dem har autismespektrumforstyrrelser, fortæller hun.
Det er ikke nok at konstatere, at en person har nogle udfordringer. Vi skal se på, hvad det betyder for den sammenhæng, personen er i, så man kan lave de nødvendige tilpasninger.
En af udfordringerne er de forskellige overgange i livet, der kan være svære for mange med autisme: for eksempel overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, fra uddannelse til arbejdsliv – eller fra udredning til sagsbehandling. Rigtig mange bliver udredt uden den rette opfølgning.
”Det er ikke nok at konstatere, at en person har nogle udfordringer. Vi skal se på, hvad det betyder for den sammenhæng, personen er i, så man kan lave de nødvendige tilpasninger. Vi skal lave klogere udredninger, som tager højde for konteksten.”
Louise Meldgaard Bruun fokuserer i sit arbejde blandt andet på førnævnte overgange, fordi man her kan ”oversætte” en udredning eller undersøgelse til en konkret indsats. Det kan være at identificere den rette støtte til en uddannelse, at støtte personen i at lære sig selv at kende og at se på individuelle tilpasninger, der skal arbejdes med:
Louise Meldgaard Bruun er specialpsykolog i psykiatri.
Hun har mange års psykiatrisk erfaring og arbejder blandt andet som konsulent ved uddannelsesinstitutioner og i støttetilbud.
”For at vide, hvad der er brug for, skal vi vide mere end bare, at en person har en autismespektrumlidelse. Hvordan ser hendes sanseprofil ud? Bliver hun stresset af særlige stimuli? Hvilken social stimulation er hensigtsmæssig for hende? Hvad har hun brug for i en opgaveløsningskontekst?”
Ressourcer og regninger
Enkelte steder i landet kan man tage ungdomsuddannelser med særlig støtte til personer med autismespektrumforstyrrelser, for eksempel HF Autisme. Her arbejder man ofte med særligt fokus på struktur, tydelighed og gode vilkår for opmærksomheden.
Nogle opdager muligheden for denne type ungdomsuddannelse for sent, andre opdager den aldrig. Uanset hvad er det stadig nødvendigt at se på det enkelte menneske.
På tværs af landet er der i øjeblikket 19 klasser på de gymnasiale uddannelser til unge med ASF. Find hele listen på uvm.dk.
På ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser er der også mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte, også kendt som SPS.
Louise Meldgaard Bruun nævner et udpluk af de ressourcer, der kan være forbundet med en autismeprofil: evnen til at få øje på detaljer, identificere mønstre og fejl, grundighed, loyalitet og engagement.
Men det er vigtigt at arbejde både med selvforståelsen hos det enkelte menneske og med miljøets – altså uddannelsesstedets eller arbejdspladsens – forståelse:
”Hvis man ikke er ’standardvare’, er man i højere risiko for at komme til kort i standardiserede sammenhænge. Og hvis de standardiserede sammenhænge er for snævre og kun efterspørger én strategi for opgaveløsning, falder man hurtigere udenfor og risikerer at blive syg med noget andet. Man risikerer at blive overbelastet.”
Konsekvenserne kan være store: ”Den enkelte betaler med mistrivsel og lidelse, og samfundet betaler. Det er ret betydelige ressourcer, vi kan gå glip af som samfund.”
Louise Meldgaard Bruun giver et eksempel på en udfordring, som mange støder på: ”Vi lever i et enormt sprogbåret samfund, og flere med autisme har sproglige vanskeligheder. Samtidig er rigtig meget af vores undervisning sprogbåret – det samme gælder mange opgaveintroduktioner.
Vi ved, at mange på autismespekret for eksempel har visuelle præferencer, så hvordan får vi arbejdet med det? Hvordan kan vi generelt tilbyde visuel støtte, visuel kommunikation og så videre?”
Et åbenlyst behov
”Vi går glip af utrolig mange gode hoveder, fordi de specifikke udfordringer stiller sig i vejen,” siger Louise Meldgaard Bruun:
Vi har brug for diversitet i vores arbejdsstyrke. Man kan heller ikke kun stille et fodboldhold med angribere. Vi har brug for folk med forskellige iboende kompetencer.
”Der er rigtig mange, der udvikler belastning og sygdom lige nu, så vores lærings- og arbejdsmiljøer er for lidt inkluderende i forhold til, at vi repræsenterer den her bredde i samfundet. Vi har brug for diversitet i vores arbejdsstyrke. Man kan heller ikke kun stille et fodboldhold med angribere. Vi har brug for folk med forskellige iboende kompetencer.”
Så hvor sætter man ind? Hvad skal der til?
”Vi skal have flere bevægelser i gang på samme tid. Vi skal arbejde med de unge, som falder fra, og have beskrevet både deres sårbarheder og deres styrker. Samtidig skal vi se på vores lærings- og arbejdsmiljøer. Det kræver både individuelt orienterede tiltag og tiltag, der målrettes mod generelle ændringer i de konkrete miljøer.”
Louise Meldgaard Bruun fortæller, at området for Specialpædagogisk Støtte – også kendt som SPS – er eksploderet. På få år er det mangedoblet. Støttebehovet er åbenlyst stort.
”Vi skal som samfund finde ud af, hvordan vi kan løfte den opgave. Det samme med den massive skolevægring og fravær. Det koster måske ikke noget i første omgang, men det koster, hvis en forælder skal gå hjemme, og det koster samfundet, hvis en 21-årig allerede har siddet i kælderen i tre år og ikke får den rette støtte til at tage den ungdomsuddannelse, som han ellers har begavelse til at tage, men mangler den rette struktur til.”
Det handler om det enkelte menneske, og det er i alles interesse, slår Louise Meldgaard Bruun fast:
”Det er uklogt som samfund ikke at blive klogere på det her område, for vi mister ressourcer. I mere end én forstand.”
Læs også
De seneste år er der kommet mere fokus på både autisme og ADHD. Nogle taler endda om ”AuDHD”. Psykolog Ea Carøe fortæller om fællestræk og forskelle.
Når den nye diagnosemanual ICD-11 engang bliver implementeret i Danmark, får det også betydning for autisme. En ekspert fortæller hvordan.
Hvilke rettigheder har man, og hvilke krav kan man stille til det sociale system eller skolen for at få den nødvendige hjælp, når man har et barn med autisme? Specialpædagogisk konsulent Janni Lund Christensen guider.
Der er mange aspekter forbundet med autisme, som de fleste af os ikke kender ret meget til. Psykolog Line Gebauer fortæller om anderledes sansning.
Autisme er en anderledes måde at sanse og være i verden på. Nogle har brug for meget støtte, mens andre klarer sig selv. Her møder du mennesker, hvor autisme er en del af deres hverdag, og eksperter, der gør os klogere på, hvordan vi kan skabe bedre...