Akutplanen skal give børn hurtigere hjælp – ikke flere steder at henvende sig
Den kommende akutplan for børn og unge skal sikre hurtigere adgang til specialiseret psykiatrisk behandling – styrke det, vi har, frem for at bygge nyt. Flere tilbud vil skabe mere forvirring end gavn.
Marianne Skjold, direktør, Psykiatrifonden
174 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan.
Det er alt for længe.
Samtidig stiger antallet af nye henvisninger fortsat – hurtigere end kapaciteten bliver bygget op. Situationen er meget alvorlig.
På ventelisterne står alvorligt syge børn, forældre, der ikke ved, hvor de skal søge hjælp, og fagpersoner, der hver dag skal løfte en opgave uden nok kapacitet. Det skal vi løse nu. Ingen børn må afvises uden en kompetent vurdering.
174 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Situationen er fortsat meget kritisk, konstaterer Psykiatrifonden efter at have set de første tal for 2026, som kom...
Mere af det gode
Det er vigtigt og godt, at regeringsgrundlaget fremhæver en akutplan til børne- og ungdomspsykiatrien. Debatten om planen har fyldt de seneste uger, og sundhedsminister Ida Auken, S, har fremhævet ved flere lejligheder, at den kommer lige om lidt. Det er vi spændt på, men de mest spændte er selvfølgelig de tusindvis af desperate familier, der venter.
Gennemføre en akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien ved f.eks.:
- brug af voksenpsykiatere for de ældste unge,
- fastholdelse og indkaldelse af pensionerede speciallæger ved ekstraordinært at fjerne eller lempe regler for modregning i en periode,
- hurtigere indfasning af det lettilgængelige tilbud aftalt i 10-årsplanen for psykiatrien,
- øget aktivitet i speciallægepraksis, øget brug af aftaler om frivilligt merarbejde,
- midlertidige aftaler om brug af privat kapacitet med afsæt i overenskomstniveauer,
- øget brug af psykologer, skolepsykologer, PPR mv.
Kilde: Det politiske grundlag for firkløverregeringen, side 30 (PDF)
For os er det afgørende, at en akutplan indeholder akutte tiltag, der kan skabe forbedringer her og nu – uden at spænde ben for fagligheden. Samtidig skal vi opbygge fremtidens børne- og ungdomspsykiatri ved at tilknytte, uddanne og fastholde personale.
Vi har ikke brug for nye tilbud eller mellemtrin i hverken kommuner eller regioner, men mere af det, som vi heldigvis også finder i regeringsgrundlaget: en række gode tiltag, der kan iværksættes nu.
Det gælder fastholdelse og indkaldelse af pensionerede speciallæger ved ekstraordinært at fjerne eller lempe regler for modregning i en periode, hurtigere indfasning af det lettilgængelige tilbud i kommunerne, øget brug af aftaler om frivilligt merarbejde - for blot at nævne nogle af tiltagene.
Desuden skal vi uddanne og supervisere de yngre medarbejdere til speciallæger, specialpsykologer og specialsygeplejersker.
Med andre ord skal vi øge kapaciteten og skabe arbejdsro. Det gør vi ved at arbejde tættere sammen og forenkle og integrere det, der allerede virker.
En lang og ujævn vej til hjælp
Børn, unge og deres familier har ikke brug for flere steder at henvende sig eller flere overgange mellem tilbud. De har brug for, at systemet hænger sammen. Og de har hårdt brug for at få den hjælp, de har søgt - i mange tilfælde gennem flere år.
Vi ved, at vejen til den rette hjælp kan være lang og præget af skift mellem forskellige tilbud og sektorer. Det gør vejen til hjælp endnu længere og mere utryg. Samtidig skal familierne bruge kræfter på at finde rundt i systemet, mens barnet får det dårligere.
Derfor bør akutplanen styrke det eksisterende lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne, som netop er etableret og fortsat udvides. Det kan f.eks. ske ved i højere grad at trække på socialrådgivere og andre faggrupper for at give børn og unge med lettere til moderate psykiske vanskeligheder en dør til hurtig hjælp.
Artiklen fortsætter under boksene ...
Børn lider, når systemet ikke fungerer. Tre familier fortæller om konsekvenserne:
I årevis kæmpede Maria Wendelboe Forsberg for at få sin søn udredt. Nu har han fået diagnoserne ADHD og infantil autisme med PDA-profil. Men familien venter stadig på hjælp, for de forskellige systemer taler ikke sammen. Bastian på 9 år har ikke deltaget i skoleundervisningen i et år – og kan ikke få den behandling, han har brug for.
Hugo blev både diskrimineret og mobbet i skolen, da forældrene til de andre børn hørte, at han var diagnosticeret med ADHD og atypisk autisme. Alligevel var det Hugo, der blev smidt ud.
Philip fik udskrevet medicin af sin psykiater, der gjorde ham afhængig. I årevis forsøgte han at få hjælp til udtrapning, men han og familien mødte lukkede døre overalt. Nu er Philip død, kun 29 år gammel.
Samarbejde sikrer det faglige niveau
At vi skal styrke psykiatrien akut, betyder også, at vi skal have alle mand på dæk. Det har sundhedsminister Ida Auken understreget flere gange med netop de ord. Det er vi enige i.
Men der er brug for mere. Psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og andre faggrupper spiller hver især en vigtig rolle i arbejdet med børn og unge med psykiske vanskeligheder. Alle fagligheder skal i spil, så vi kan bruge den samlede kapacitet bedst muligt.
Når et barn bliver henvist til psykiatrien, skal familien have sikkerhed for en kompetent, psykiatrisk vurdering af barnets tilstand, alvorsgraden af situationen og behovet for behandling. Det er en speciallæges ansvar. Det videre behandlingsforløb kan i en del tilfælde med fordel varetages af psykologer eller andre faggrupper.
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra...
Kapacitet alene løser ikke problemet
Vi kommer ikke ventelisterne til livs alene ved at udvide kapaciteten i psykiatrien.
Hvis stadig flere børn og unge udvikler alvorlige psykiske vanskeligheder, vil efterspørgslen fortsat overstige kapaciteten.
Derfor må akutplanen følges af en ambitiøs satsning på forebyggelse og tidlig indsats i barnets nære miljø. Når mistrivsel opdages tidligt, og der sættes ind i tide, kan problemer ofte forebygges, før de udvikler sig til behov for specialiseret behandling. Skal vi lykkes med at mindske presset på børne- og ungdomspsykiatrien, kræver det derfor både mere kapacitet og stærkere forebyggende indsatser tæt på børn og familier.