Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Et ledsagekort gælder også psykiske lidelser

Med et ledsagekort kan du gratis få en ledsager med, der kan hjælpe i både offentlig transport og til forskellige begivenheder, fx i biografer, teatre, forlystelsesparker og på festivaler.

Tivoli. det lille spøgelsestog, til artiklen 'Et ledsagekort gælder også til psykiske lidelser'

Et ledsagekort gælder ikke kun for fysisk handicap, som mange tror. Faktisk kan du også få hjælp, hvis du har en psykisk lidelse, der gør, at du har brug for hjælp i forskellige situationer, det kan være i toget eller til arrangementer.

Her kan du bruge ledsagekort
  • Biografer
  • Festivaler og spillesteder, fx Roskilde Festival
  • Forlystelsesparker, fx Tivoli, Djurs Sommerland, Legoland
  • Museer
  • Sportsbegivenheder, fx kampe i Parken.
  • Svømme- og skøjtehaller
  • Zoologiske haver og dyreparker

Se hele listen på ledsagekort.dk

Helt konkret kan du (eller dit barn) få et kort, der mange steder giver ret til en gratis ledsager. Man betaler altså sin egen entré til fx biografen, Tivoli eller zoologisk have, og så kommer ledsageren gratis med for at kunne hjælpe og assistere. 

Bemærk, at reglerne for brug af ledsagekort kan variere fra sted til sted, så det er altid en god idé at tjekke på forhånd, om stedet accepterer ledsagekort, og hvilke betingelser der gælder.

Til specifikke diagnoser?

ledsagekort.dk kan man læse, at "Ledsagekortet kan udstedes til alle mennesker med handicap, der har behov for at blive ledsaget i forbindelse med aktiviteter udenfor eget hjem, fx kørestolsbrugere, blinde eller mennesker med autisme eller udviklingshæmning."

Danske Handicaporganisationer oplyser, at der ikke er psykiatriske diagnoser, der enten kvalificerer eller diskvalificerer udstedelse af et ledsagekort. Det kommer altid an på den enkelte ansøgning og individuelle vurdering. 

Psykiatrifonden har været i kontakt med flere, der har fået et ledsagekort til hjælp til ADD, ADHD, angst, autisme, bipolar lidelse, PTSD og skizofreni.

Sådan gør du

ledsagekort.dk finder du et link til at ansøge om et ledsagekort. Du skal kunne dokumentere en funktionsnedsættelse, der gør, at du har behov for en ledsager.