Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Kom med ind i Rådgivningen

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde psykologistuderende Luna Juul Lentoft. Hun har været rådgiver i snart tre år.

Luna Juul Lentoft, rådgiver, Psykiatrifondens Rådgivning
Psykiatrifondens rådgivning

Du kan ringe til Rådgivningen på 39 25 25 25. Det er gratis at kontakte Psykiatrifondens rådgivning, og det sker altid anonymt.  

Alle rådgivere har en fagligt relevant baggrund, som fx læge, sygeplejerske, psykolog eller socialrådgiver.

Læs mere: Psykiatrifondens rådgivningstilbud​​​​

Hvad er din faglige baggrund?

Jeg er lige startet på kandidaten i psykologi. Jeg har holdt et års pause fra uddannelsen, hvor jeg har fokuseret på at arbejde. Jeg tror, at praksiserfaring er afgørende for at blive en god psykolog.

Hvorfor blev du rådgiver i Psykiatrifonden?

Jeg ville gerne gøre en forskel for mennesker, som har det svært. Jeg så det også som en god mulighed for at lære mere om psykiske lidelser, behandlingssystemet og om at rådgive.

Hvad er særligt ved chatrådgivning om natten?

Det har stor værdi, at man i chatrådgivningen kan gå tilbage i samtalen. Brugeren kan fx gemme samtalen og genbesøge gode råd, og jeg kan sikre mig, at brugeren har fået det ønskede ud af rådgivningen. 

I chatrådgivningen kan vi som rådgivere også sparre med hinanden under en samtale. Tanker om selvskade og selvmord fylder meget om natten, hvor mange føle sig alene med deres tanker og følelser, hvorfor det er så vigtigt, at der også på dette tidspunkt er et sted, hvor de kan dele dem.

Hvornår er det en ekstra god dag for dig i Rådgivningen?

Når brugerne giver udtryk for, at rådgivningen har gjort en forskel for dem. Enten ved at de har følt sig lyttet til og set, eller fordi de har fået svar på de konkrete spørgsmål om fx psykiske lidelser og behandlingsmuligheder. Det er også en ekstra god dag, når jeg har haft en hyggelig vagt med mine kollegaer og lært noget nyt.


Læs også

Kom med ind i Rådgivningen, Ruken Celik, rådgiver

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde Ruken Celik, der er i telefonrådgivningen.

Kom med ind i Rådgivningen, Michael Søndergaard

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde Michael Søndergaard, der er i chatrådgivningen.

Camilla Egelund Naef, rådgiver i Psykiatrifonden

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. Her kan du møde psykolog Camilla Egelund Naef, der er i telefonrådgivningen.

Asbjørn Sundstein, rådgiver i Psykiatrifonden

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. Denne gang kan du møde Asbjørn Sundstein.

Line Becher, chat- og brevkasserådgiver i Psykiatrifondens rådgivning

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde Line Becher, der har en lidt atypisk baggrund.

Peter Gottlieb, til artiklen 'Kom med ind i Rådgivningen'

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde 76-årige Peter Gottlieb, der har været rådgiver i Psykiatrifonden i tre år.