Sundhedsaktører: Psykiatri og somatik skal tænkes sammen i reform

Overdødelighed, multisygdom og manglende behandling af fysisk sygdom er virkeligheden for mange mennesker med psykisk sygdom.  

Et samlet sundhedsvæsen betyder både noget direkte for patienternes behandling og for udviklingen af den medicinske forskning. For det hele hænger sammen. Mennesker er både krop og sind.  

Mikrobiota i tarmene lader eksempelvis til at have en større indvirkning på hjernen end tidligere antaget. Novo Nordisks Ozempic og Wegovy tyder på at have effekt på OCD og afhængighed.  

Apopleksi (stroke) fører hyppigt til depression, og 25 procent af alle patienter med leversygdomme har samtidig en psykisk sygdom. Nyere dansk forskning viser, at fire ud af fem danskere i løbet af deres liv søger behandling for en psykisk sygdom.  

Fejlslagen adskillelse 

Med en integration af somatik og psykiatri retter politikerne i virkeligheden bare op på den fejl, de begik ved den foregående strukturreform.

Dengang blev de advaret af den daværende formand for Lægeforeningen, Jesper Poulsen, der i 2005 i Ugeskrift for Læger, da diskussionerne om fremtidens indretning af sundhedsvæsnet var på sit højeste, kom med sin profetiske analyse: 

"Psykiatrien har som arbejdsområde vanskeligt ved at rekruttere sundhedsfaglig arbejdskraft. Både sygeplejersker og læger finder arbejdsopgaverne belastende og specialet perifert, fordi de psykiatriske sygehuse ofte er bygningsmæssigt og ledelsesmæssigt adskilt fra de øvrige specialer. Sker der en yderligere adskillelse af ansvaret for psykiatrien fra det øvrige sundhedsvæsen, vil rekrutteringsproblemerne blive uoverskuelige." 

Her, knap 20 år senere, må man sige, at lægeformanden fik ret. Hvis idéen var, at psykiatrien kunne få et særligt fokus ved at blive udskilt, så må man konstatere, at ideen har slået fejl. 

Udgifterne per patient er faldet støt siden 2010, og antallet af normerede sengepladser, der faldt, er fortsat ikke kommet op på samme niveau. Rekrutteringsproblemerne er uoverskuelige, og afvandringen fra de to psykiatriske specialer er højere end for nogen andre specialer. 

Psykiatri og somatik 

Med et ændret sygdomsbillede, hvor langt flere end tidligere antaget lider af psykiske sygdomme, og med en forskningsmæssig udvikling i sundhedsområdet, der buldrer derudaf, synes det helt oplagt at integrere psykiatrien og somatikken.

Men fra et patientperspektiv er den væsentligste grund overdødeligheden og uligheden. Her har man ofte blik for den geografiske ulighed – den, der er mellem Gentofte og Lolland – og som medfører en forskel i middellevetiden på godt fem år.

Men hvis vi løfter blikket fra det geografiske og i stedet ser på mennesker med psykiske sygdomme, så er uligheden langt højere. For depression, som 587.930 danskere lever med, er den forventede levealder otte år kortere for mænd og seks år kortere for kvinder. 

Det hænger særligt sammen med, at patienter med psykisk lidelse modtager en mindre optimal behandling i det somatiske sundhedsvæsen, og at den somatiske sygdom ofte vil være mere fremskreden hos mennesker med samtidig psykisk sygdom, fordi symptomerne fra den psykiske sygdom skygger for den uopdagede somatiske sygdom. 

Ukonkret reform rejser mange spørgsmål om psykiatri

Flere spørgsmålstegn svævede i luften hos Psykiatrifonden, efter at regeringen i dag fremlagde sit udspil til en reform af sundhedsvæsenet. "Vi har fået flere spørgsmål end svar i dag, men det peger i den rigtige retning”, siger Psykiatrifondens...

Afgørende timing

Inden længe forventes Sophie Løhde at præsentere resten af en tiårsplan for psykiatrien, hvor stenene lægges for psykiatriens udvikling frem mod 2030.  

Man har derfor en god politisk mulighed for at binde midlerne til psykiatrien umiddelbart inden integrationen, og dermed sikre, at de gode ting, der er sat i gang, får økonomi til at leve videre i den nye organisering.

Samtidig giver en ny organisering rig mulighed for, at psykiatrien kan lære af de sygdomsområder, der har haft særligt stor succes med at løfte kvaliteten, for eksempel kræftområdet. 

Vi ved også af tidligere erfaring, hvor afgørende det er at blive tænkt med fra start, når reformen ruller. I forbindelse med strukturreformen i 2007 udstak Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger for det akutte beredskab med udgangspunkt i principperne for specialeplanlægning.  

Anbefalingerne fik en omfattende og strukturel betydning for udviklingen af det somatiske sygehusvæsen og førte til øget specialisering, en reduktion i antallet af sygehuse og en øget kvalitet. Samtidig kom speciallægerne i front i akutmodtagelsen.  

Men anbefalingerne omfattede ikke psykiatrien. Indsatserne på akutområdet blev derfor aldrig sammentænkt, og da der to år senere kom selvstændige anbefalinger til psykiatrien, var toget kørt, og anbefalingerne fik ikke en tilsvarende opmærksomhed og betydning for organisering og udvikling af området.

Helhedsorienteret fremtid

Integrationen af psykiatri og somatik i sundhedsreformen er en nødvendighed for at sikre en helhedsorienteret tilgang til patientbehandling.

Ved at samle det mentale og det somatiske sundhedsvæsen kan vi skabe bedre forudsætninger for både behandling og forskning, hvilket vil gavne patienterne på langt sigt. 

Samtidig vil en sådan integration kunne rette op på tidligere fejl og sikre, at psykiatrien får den nødvendige opmærksomhed og ressourcer.  

Derfor er det afgørende, at vi griber denne mulighed og tænker psykiatrien med fra start, så vi kan skabe et sundhedsvæsen, der ser og behandler det hele menneske. 

En samling af psykiatri og somatik vil kunne redde liv

De fleste patienter lider af flere sygdomme samtidig. Derfor er det afgørende, at man integrerer psykiatri og somatik samt sætter bindende mål for psykiatrien i den kommende sundhedsreform. Det skriver Psykiatrifonden, Kræftens Bekæmpelse med flere i...